Mosaisk Upps!

Oplysning om jødernes rolle i samfundet

 

 

Mere om vor uetiske finansielle élite

af Professor Kevin MacDonald

 

Goldman Sachs

Kevin MacDonald: Matt Taibbi er i gang igen, denne gang med ”Wall Street’s Bondefanger-støtteaktion.” ('Wall Street Bailout Hustle'). Jeg kan ikke virkelig udtale mig om mange af hans substantielle påstande, men der er for meget røg på nuværende tidspunkt til, at man kan gå ud fra, at der ikke er nogen brand. Bemærk især den pointe, at det finansielle system ”forudsætter et vist minimalt niveau af etisk adfærd og samfundssind ud over det, som er beskrevet i reglementet” (s.7).

Det er sagen. Vi har ikke bare erstattet en produktionsøkonomi med en finansiel økonomi (se Kevin Phillips). Vi har også en finansiel elite, der er fuldstændig korrupt – med katastrofale konsekvenser for resten af økonomien og de langsigtede udsigter til vækst. Som Taibbi bemærker, afhænger systemet af  ”et dybt troende” syndrom, hvor folk simpelthen ikke kan tro på, at de er blevet narret. Vi ønsker desperat at tro på vore eliter – folk som har gået på de bedste skoler og har nære forbindelser til regeringen. Som Francis Fukuyama understreger, tillid til eliter og troen på samfundssind er vigtige karakteristika i individualistiske samfund.

Til disse træk føjer Francis Fukuyama også tillid som en vigtig faktor i individualistiske samfund. Tillid er i virkeligheden en måde at understrege vigtigheden af moralsk universalisme som en del af individualistiske samfund. I kollektivistiske, familie-orienterede samfund ender tilliden ved grænsen til familie- eller slægtsgruppen. Social organisation, hvad enten det gælder politisk kultur eller økonomiske foretagender, er for det meste et familieanliggende. Moral defineres som det, der er godt for gruppen – typisk slægtsgruppen (f.eks. det berømte spørgsmål: ”Er det godt for jøderne?”). Denne manglende evne til at udvikle et samfund for alle borgere er det grundlæggende problem i samfund i Mellemøsten og Afrika, hvor opdeling i stridende religiøse og i sidste ende slægtsgrupper definerer det politiske landskab. Vestens udvikling hen imod multikulturalisme betyder reelt enden på den individualistiske vesterlandske kultur. (Se her, s. 27)

Vi er på vej ind i en æra, hvor tillid til politiske og kulturelle eliter snart vil høre fortiden til. Robert Putnam har påvist, at tillid er mindre i multi-etniske samfund. Denne nedgang i offentlighedens tillid vil tiltage, når folk begynder virkelig at fatte omfanget af den katastrofe, Wall Street har skabt og dens nære sammenhæng med regeringen. Det er virkelig enden på en af de vigtigste ting, som gjorde de vestlige samfund så succesrige. Som Taibbi understreger, er der ikke udsigt til forandringer i sigte – kun en kort pause til at lade igen.

Endelig må jeg referere til dagens Doonesbury tegneserie om udviklingen af sans for etik iblandt bankfolk. Bankmanden begynder som en universitetsstuderende, som tænker: ”Forhåbentlig kan jeg udrette noget værdifuldt og blive godt betalt for det.” Når han er blevet midaldrende, siger han: ”Jeg forlanger at blive betalt uanstændigt meget for at ødelægge værdier.” Tegneserien illustrerer den pointe, at mangel på tillid til finansielle eliter er meget udbredt og at de ofte portrætteres som en rovgrisk elite snarere end en elite, som hjælper til med at skabe værdier.

Det eneste problem med tegneserien er, at det er tvivlsomt, om folk, som når toppen af dette system, nogensinde har tænkt på at skabe noget af samfundsmæssig værdi. Som Edmund Connelly’s blog for nyligt berettede, så findes der en meget lang forhistorie af en jødisk indflydelse i finansielt bedrageri, som er helt ude af proportioner. Og snarere end en lang forhistorie af samfundsmæssig ansvarlighed, er der en lang forhistorie af, at jøder tænker på sig selv som stående uden for de vestlige samfund – en fjendtlig elite med en stærk følelse af historisk forurettelse. Samfundets velstand på lang sigt er bestemt ikke det, der ligger dem mest på sinde.

Dette er den relevante passage fra side 7 af Taibbis artikel:

Bondefangere har et udtryk for deres ofres manglende evne til at acceptere, at de er blevet fuppet. Det kalder de ”de sande troende syndromet”. Det er der omkring, vi er, i en tilstand af nagende vantro på det virkelige problem på Wall Street. Det er ikke så meget det, at vi har utilstrækkelige regler eller inkompetente regulatorer, selv om begge dele så vist er sande. Det virkelige problem er, at det er lige meget, hvilke regler, vi har, hvis de mennesker, der styrer økonomien er fidusmagere. Systemet forudsætter et vist minimum af etisk adfærd og samfundssind ud over det, som er specificeret i reglerne. Hvis denne etik mangler – så kommer det ikke til at fungere, uanset hvad vi gør. At overfalde gamle damer er ulovligt, men det er også nemt. At forhindre det afhænger i det væsentlige ikke at politibetjente, men af, at folk bevidst bestemmer sig til ikke at gøre det.

Det er derfor, den største gave bankfolkene fik ud af støtteaktionen ikke var økonomisk, men psykologisk. ”Den mest værdifulde del af støtteaktionen,” siger rep. Sherman, ”var den underforståede garanti, at de er for store til at gå fallit”. I stedet for at likvidere og retsforfølge de insolvente institutioner, som trak os alle ned med sig i en kæmpemæssig Ponziplan (pyramidespil), har vi overdænget dem med penge og garantier af alle mulige slags. Og det, som burde skræmme alle fra vid og sans er, at Wall Street straks begyndte skumme fløden af deres egne støttepenge. Hvis støtteaktionen på ny validerede den forbryderiske boble-psykologi, så viser de seneste størrelser af bonus’er, at den samme psykologi er tilbage og trives i bedste velgående og søger efter nye katastrofer, der kan skabes. ”Det er bevis på” siger rep. Kanjorski, ”at de stadig ikke fatter det.”

Hvad der er mere væsentligt, er den omstændighed, at vi ikke har foretaget os noget videre for at ændre på reglerne og adfærden på Wall Street, hvilket viser, at vi stadig ikke har fattet det. At iværksætte en støtteaktion, der lagde vægten på at give dårlige banker flere penge, er som en forfalden, der kommer tilbage til fidusmageren for at få sine tabte penge tilbage. Man må spørge sig selv, hvor godt det nogen sinde har virket. Og så forberede sig på, at skyderen bliver ladt igen.

kilde

Læs også:
'Vor uetiske finansielle élite' af Prof. Kevin MacDonald
'Jøder og penge' af Edmund Conelly
'Har jødisk finansiel dårlig opførsel noget at gøre med det at være jøde?' af Prof. Kevin MacDonald
Vampyrblæksprutten - The Vampire Squid (artikel i Rolling Stones tidsskriftet)
Goldman Sachs - En farlig forbindelse? (Video på DR TV indtil 26.2.2014)
Professor L.V.Birck om jøderne (1927)


Mosaisk Upps forside | Dronten | Kontroversen om Zion | Mosaisk.Com igen | Det såkaldte 'Jødekartotek' | Jødekartoteket'