Mosaisk Upps!

Oplysning om jødernes rolle i samfundet

 

af Professor Kevin MacDonald:

Nyborg_MacDonald

 

Professor Helmuth Nyborg om den vestlige civilisations genetiske forfald:

Danmark som eksempel

 

nyborg_lectures_May_2011
Nyborgs foredrag om "IQ, immigration and the Future of Europe" på engelsk

 

Den danske psykolog, Helmuth Nyborg, vil snart offentliggøre en videnskabelig afhandling i Personality and Individual Differences (”The decay of Western Civilization: Double Relaxed Natural Selection”). Nyborg er velkendt for sit arbejde med at påvise en kønsforskel i IQ, i mænds favør, et arbejde som resulterede i en undersøgelse af hans arbejde og en reprimande fra hans universitet. (Nyborg beskriver den heksejagt, han var udsat for her.)

Nyborg_Eriksen
Professor Nyborg interviewes af advokat
Knud Bjeld Eriksen

Nyborgs seneste arbejde beskriver tidligere tendenser og fremskriver forandringer i IQ i Danmark som et resultat af to udviklinger: lempelse af den naturlige udvælgelse blandt danskere og indstrømningen af immigranter med lav IQ. Disse to udviklinger tilsammen udgør det, han kalder ”double relaxation of natural selection” (DRNS).

Idet han støtter sig til Richard Lynn’s arbejde Dysgenics: Genetic Deterioration in Modern Populations, mener han, at afslappelse af den indre naturlige udvælgelse begyndte omkring 1850, da de lavere klassers frugtbarhed blev større end overklassens pga. forbedringer i hygiejne og sygdomsbekæmpelse. Han citerer Lynn’s vurdering, at England mistede 6,9 IQ point i løbet af 90 år (1920-2010) og vurderer, at Danmarks gennemsnitlige IQ faldt omkring 10 points siden 1850 på grund af intern afslappelse af naturlig udvælgelse.

Men arbejdets hovedformål er at vurdere den ikke-vestlige indvandrrerbefolknings indflydelse på IQ. Nyborg vurderer, at i 2072 vil omkring 60 % af fødslerne i Danmark komme fra mennesker af ikke-vestlig oprindelse og danskerne vil være en minoritet i 2085. Dette skyldes de markant højere fødselstal blandt ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere – næsten fire gange højere end de indfødte danskeres. Endvidere forudsiger Nyborg, at andelen af lav-IQ indvandrere (70-85) i befolkningen vil vokse jævnt til næsten 60 % af alle fødsler i 2072.

Dette indebærer et fald i IQ for hele befolkningen. Særlig skrækindjagende er hans figur 5, (se videoforedrag) som viser en dramatisk forøgelse af danske statsborgere i området IQ 70-85. Dette område forudsiges at være flertallet af befolkningen ikke længe efter 2075 og at dominere skolevæsnet i 2050.

Den ubarmhjertige konklusion er, at der i perioden fra 1850 til 2072 vil være en fænotypisk nedgang på 15,39 point. Givet en arvelighed på 0,82 for IQ betyder dette genotypisk skade på 12,62 (dvs. 15,39 x 0,82) IQ point pga. den indre afslappelse af naturlig udvælgelse. Udenlandske indvandrere tilføjer 6 IQ point inklusive næsten 5 IQ point i genetisk forfald. Der forudsiges således en nedgang i gennemsnittet for hele befolkningen på omkring 21 IQ points og omkring 17 point i genetisk potentiale for IQ siden 1850.

Nyborg konkluderer:

Hvorfor blev de tidlige advarsler om genetisk forfald ignoreret og budbringerne dæmoniseret? Fordi for mange ledende videnskabsmænd, politikere og intellektuelle (Nyborg, 2003; under trykning) ignorerede darwinistiske principper og påbegyndte en hidtil uset, frivillig, humanistisk, demokratisk finansieret erstatningspolitik af historisk omfang, hvorved svindende, genetisk svækkede (Lynn, Harvey, & Nyborg, 2009) vestlige europæisk befolkninger, med lav fertilitet, hurtigt vil blive erstattet af ikke-europæiske indvandrere med lav IQ og høj fertilitet … Resultatet er, at vestlige europæiske folkeslag bliver minoriteter i deres egne etniske oprindelseslande før udgangen af det 21. århundrede og andre moderne samfund undergår lignende demografiske forandringer (se også Coleman, 2006, 2010).

Nyborg påpeger, at denne nedgang i IQ vil have betydningsfuld indvirkning på vestlige samfund, inklusive forfald af demokratisk regeringsform og ringere økonomisk produktion. Men det Danmark, som bliver erobret af disse ikke-vestlige fremmede vil være en skygge af sig selv.

Skaden indebærer, at selv om frugtbare ikke-vestlige immigranter med lav IQ bliver de endelige vindere i den tredje demografiske overgang (dvs. den dobbelte afslappelse af naturlig udvælgelse), vil de have erobret et ringere land. Den danske, gennemsnitlige, IQ vil f.eks. på dette tidspunkt have nærmet sig 90 eller måske endda være nærmere ved den forudsagte gennemsnits-IQ på 86 hos indvandrerne

En intellektuel tæring af denne størrelsesorden vil have undermineret Danmarks økonomiske og uddannelsesmæssige infrastruktur og vil i sidste ende gøre dets demokrati uholdbart. En anden faktor er den stigende hyppighed af delvist arvelige antidemokratiske holdninger, autoritær kultur og dogmatisk religiøse præferencer, træk som ofte ses i lande med en lav IQ. Alt dette vil i høj grad udfordre den karakteristiske sociale sammenhængskraft og solidaritet hos den danske stamme. Det er tragisk, at den tredje demografiske overgang sandsynligvis også vil skade oprindelseslandene pga. hjerneflugt. Kort sagt, den (dobbelte afslappelse af naturlig udvælgelse) kan i stadig højere grad dømme moderne lande til undergang og det har intet at gøre med racisme eller nationalisme.

Nyborg advarer om, at disse fremskrivninger meget vel kan ligge på den konservative side, fordi de tilsyneladende undervurderer indvandrernes fremtidige frugtbarhed, da de ikke i tilstrækkelig grad tager indvandrernes unge alder med i betragtning. Han citerer også nye undersøgelser, som viser, at Lynn-Flynn effekten er blevet vendt om i Danmark og Norge. Lynn-Flynn effekten er det fænomen, at en forøgelse af IQ’en finder sted over en vis historisk periode, sandsynligvis som et resultat af forbedrede forhold i det 20. Århundrede eller i modsat retning pga. den degenererende effekt af afslappelse af indre naturlig udvælgelse.

Fire punkter:

Disse fremskrivninger tager ikke de veldokumenterede negative virkninger af multikulturalisme i betragtning. Etniske konflikters opstår, en nedgang i villigheden til at bidrage til de fælles goder og en tiltagende politisk isolation er nogle af skadevirkningerne. Det fremtidige Danmark vil ikke kun være mindre intelligent, mindre økonomisk produktivt og mindre demokratisk. Det vil også blive et meget mere fjendtligt sted efterhånden som det tidligere homogene Danmark (Nyborg refererer vedblivende til de etniske danskere som en ”stamme”) bliver konfronteret med etnisk og religiøst baserede konflikter. Efterhånden som danskerne bliver en minoritet i et samfund, som ikke længere er gennemtrængt af demokratiske impulser, kan de blive skydeskiver for den nye, ikke-vestlige, etniske majoritet, som de tillod at opstå på grund af videnskabelig embedsmisbrug og malplaceret moralsk idealisme. I modsætning til de individualistiske danskere (– en følge af deres arv som nordeuropæere -) har de ikke-vestlige indvandrere, meget mere tendens i retning af etnocentrisme og kollektivisme, så det er forventeligt, at de vil se danskere som en udenforstående gruppe, der bliver negativt vurderet, og handle derefter.

De etniske danskeres nedgang i IQ vil sandsynligvis gøre dem mere forsvarsløse over for det forventelige angreb fra ikke-vestlige etniske grupper. Nyborgs resultater er en opvågnen til vigtigheden af eugenik blandt hvide, generelt.

Foruden nedgangen i IQ foregår der, tydeligt, en naturlig udvælgelse, rettet imod den danske arvemasse i almindelighed.  D.v.s., at på samme tid, som den darwinistiske naturlige udvælgelse er blevet afslappet mht. IQ, har indvandring (især ikke-vestlig indvandring) resulteret i en intens naturlig udvælgelse, rettet imod danskere som etnisk gruppe, med det resultat at de i det lange løb vil blive fortrængt fuldstændig. D.v.s., at hvis vi fortsætter disse befolkningsfremskrivninger et godt stykke forbi 2072, hvor etnisk danske fødsler forudses at udgøre 33% af alle fødsler i Danmark, da vil fødslerne af etniske danskere blive en forsvindende lille procent af alle fødsler og der vil være udvælgelse imod de genetiske kombinationer, som er unikke for nordeuropæere. For eksempel vil de gener, som danner grundlag for det nordiske udseende, som Helmuth Nyborg har, blive mere og mere sjældne. Dette er darwinistisk udvælgelse, så det forslår.

I forsøget på at forklare det, som Nyborg kalder ”den uhørte, frivillige, humanistiske, demokratiske … politik” gående ud på etniske fortrængning, kan man ikke undgå at diskutere opkomsten af det, jeg kalder ”culture of critique”, som har været fremmet af jødiske intellektuelle og politiske bevægelser, der startede tidligt i det 20. Århundrede. Det bør ikke overraske, at slutresultatet af disse bevægelser er fordrivelsen og udskiftningen af europæere. Disse bevægelser er eksempler på fjendtlighed, som er opstået af etnisk konkurrence, i dette tilfælde konkurrence mellem jøder, som en fjendtlig elite, og Vestens traditionelle folkeslag og kultur. Disse bevægelser er et varsel om den konkurrence og fjendtlighed, som fremtiden vil bringe efterhånden, som indfødte europæere bliver minoriteter i de samfund, de har domineret i årtusinder. Et hovedangreb, fra disse jødiske intellektuelle bevægelsers side, var angrebet på eugenik, som dominerede intellektuelle diskussioner for et århundrede siden.

Som jeg har bemærket i beskrivelsen af Franz Boas’ revolution inden for antropologi, kan hele foretagendet (Boasisk antropologi) således beskrives som en højst autoritær politisk bevægelse centreret omkring en karismatisk leder. Resultaterne var ualmindeligt gode: ”Professionen blev, i sin helhed, forenet inden for én eneste national organisation, bestående af akademisk orienterede antropologer. I det store og hele havde de samme forståelse af den grundlæggende betydning af den historisk betingede variation af menneskelige kulturer som bestemmende for menneskelig adfærd.” (Stocking 1968, 296) (d.v.s., at genetisk indflydelse blev ladt ude af betragtning til fordel for det synspunkt, at miljøet var altafgørende). Forskning i racemæssige forskelle ophørte og professionen udelukkede fuldstændigt eugenikere og raceteoretikere som Madison Grant og Charles Davenport.

I midten af 1930’erne havde det Boasiske syn på kulturen, som bestemmende for menneskelig adfærd, en stærk indflydelse på sociologer generelt. (Stocking 1968, 300). Tilhængerne af Boas blev efterhånden også nogle af de mest indflydelsesrige tilhængere af psykoanalyse (Harris 1968, 431). Marvin Harris (1968, 431) bemærker, at psykoanalyse blev taget op af den boasiske skole, fordi den var brugbar som kritik af Euro-Amerikansk kultur, og som vi skal se, i de følgende kapitler, er psykoanalyse et idéelt middel til kulturel kritik (især Frankfurterskolen). (The Culture of Critique, kapitel 2: The Boasian School of Anthropology and the Decline of Darwinism in the Social Sciences, p.28)

Kilde: The Occidental Observer

Se også:
Seminaret 'Kampen mod kulturen' og
Youtube-kanalen for Dansk Selskab for Fri Historisk Forskning

Mosaisk Upps forside | Dronten | Kontroversen om Zion | Mosaisk.Com igen | Det såkaldte 'Jødekartotek' | Jødekartoteket'