”Sapere aude!”

Det udlægges : ”Vov at vide !” – Og dette er en dristig og betydningsfuld opfordring, fordi den peger på, at der er fakta i vor ”kultur”, som dokumenterbart findes; men som medierne ikke vil eller vover at slippe frem.
Hvor professor Vincent F. Hendrics, der lancerede udtrykket, ville hen, fik vi ikke fat i; men han skal have tak for oplægget, og vi vil gerne hjælpe ham på vej.
Vi har givet nogle glimt af den viden, som medierne ikke vil eller vover at bringe :
Forskere, tænkere og iagttagere har gennem decennier peget på propagandakontorernes forvanskning af nutidshistorien. Artikler ikke mindst på internettet, og bøger og tidsskrifter har offentliggjort deres opdagelser; men de dominerende medier ønsker ikke, eller tør ikkem føre dem frem.

Fra National Journal låner vi et lille vers fra Grimms eventyr på følgende måde :

Sig lille spejl på væggen dér:
Hvem er største forbryder i landet hér?

Spejlet i USA: Der er så mange: Roosevelt, Morgentau, Eisenhower, George W Bush og
konsorter – Nej! Jeg klarer det ikke – jeg er et lille stuespejl!
Storbritannien: Churchill, absolut - eller Rothschild?
Rusland: - Nej, ikke Stalin -! Jeg siger: Hitler!
Frankrig: Jeg spejler bare fjas!
Tyskland: Nej - ikke Zündel, Rudolf, Walendy Rieger, Roeder, Mahler, Stolz, Haverbeck
Honsik, nej: Merkel!
Danmark: Nej, ikke de røde lejesvende, eller de blå, dem, der agiterer for folkeblanding,
borgerkrig og krig - ikke engang Anders Fogh Rasmussen – Værst er dem, der styrer det
alt sammen; men de fleste er næppe her i landet. De er oven over og bagved over alt.

Hvem fandt på indvandringen?
Det gjorde de..........

Men hvorfor er politikerne stadigvæk så bange for at bekende, at de ikke bryder sig om den – især dén fra ikke-vestlige lande?

Et læserbrev i Jyllands-Posten stiller dette spørgsmål og konkluderer : Pittelkow må vide det. Ja, han må i hvert fald ane det, som så mange andre. Men hvorfor bliver det så ikke lagt frem for vælgerne?

Fordi det er bestemt af dem, der bestemmer, hvad der må stå i aviserne.

Det er også dem, der fandt på og besluttede om indvandringen. Oprindelig var det den jødisk-amerikanske professor Hooton, der fostrede idéen som et af midlerne til at udrydde Tyskland. Ved krigens afslutning gik man voldsomt til værks med mord og systematiske voldtægter. Franskmændene brugte sorte soldater. Men man fandt ud af, at det så pænere ud og var lige så effektivt, eller mere, ved mediepropaganda, at åbne for massiv indvandring, og dette kunne bruges til også at opløse andre nationalstater. Dermed kom turen til Danmark. Alle måder blev taget i brug. Nationalfølelse blev et fy-ord, og multietnicitet hyldedes af alle medier. Danmark blev udråbt til multikulturelt. Men de indfødte danskere var ikke enige. Så fik de at vide, at de fremmede bare skulle integreres. Men det ville de ikke!

Og så stillede manipulerede komitéer og medier op: Det er en menneskeret, at udvandrere har lov til at tage deres egen kultur med sig - for alle kulturer er lige gode – (undtagen een, som er alle andre overlegen og som derfor skal styre)

SAMISDAT 9 - Indhold

SAMISDAT HOVEDMENU