VESTLIG SAMISDAT -
Lys over ALT, det er det, vi vil !

Mammondiktaturet

Diktaturets  Diktat 

    En yngre konservativ politiker er gået ud med dette budskab: Vi skal ikke integrere indstrømmere, der ikke vil være danskere. Hvis de ikke vil assimileres i det danske samfund, så skal de søge andre steder hen.

    Det vakte opstandelse. Hvorfor? Der er jo nok af andre lande, deriblandt ca. 50 muslimske. Hvorfor vækker det så opstandelse?  Fordi medierne har indprentet, at ordentlige mennesker er tolerante mod indstrømmere og betragter alle kulturer som lige værdifulde.

    Men det han man jo ikke mene! Hvorfor denne indoktrinering?  Fordi den er dikteret af det internationale mammonimperium, der bygger sit diktatur på, gennem mediemagt, at opløse alle nationale bevægelser – undtagen een.

    Hvordan kan dette lykkes? Fordi alle medier på enhver optænkelig måde indprenter de samme opfattelser og udelader de samme ting. De er alle sammen topstyrede og underlagt elitens program, hvis teknik er gennemført og effektiv. Alle nationale tendenser stemples som nazisme, der gennem tusinder af indslag, i aviser og fjernsyn, fremstilles som al ondskabs rod og ophav til de store krige.

     Tre ting er påfaldende: At det så vidt muligt undgås at omtale kommunismens ansvar for voldsomheder og opstande i Vesten og de hårrejsende forbrydelser i Øst.

     Dernæst at al omtale, så vidt muligt, undgås af jødeelitens andel i sovjetsystemets uhyrligheder og deres intriger mod Tyskland og dens delagtighed i start og forløb af Anden Verdenskrig, som førte til ødelæggelsen af Vesteuropa og undertrykkelse af Østeuropa.

     Endelig er det karakteristisk, at de Vestallieredes topforbrydere som Churchill, Roosevelt og Eisenhower stadig hyldes som demokratiets og fredens idoler.

    For at bevare propagandakontorernes konstruktioner 65 år efter den forfærdelige krigs formelle afslutning fører medierne propagandakampagner næsten så voldsomme og målrettede som under selve verdenskrigen; men de tager også mindre iøjnefaldende midler i brug. Moral er et godt redskab: I Danmark skal alle være pæne og lige – undtagen dem, vi ikke taler om.

    I fjernsynet skiftes danske speakere ud med fremmedklingende navne og farvede ansigter, og vi lærer, at de taler dansk præcis lige så godt eller middelmådigt som deres heldanske kolleger. Deres reportager synes også at leve op til dansk mediestandard. Den er altså fastlagt oppefra.

    Moralagenturet forstår at anvende nyttige idioter med akademiske udmærkelsestegn til at vride og vende konventioner og menneskerettigheder lige til de bliver til et forsvar for de kræfter, der i virkeligheden vil afskaffe dem.

    Indstrømmerne skal ikke bare have opholdstilladelse – de skal have statsborgerskab, så de kan lave Danmark om, som de vil have det.

    De skal være repræsenteret i politi og embedsvæsen med samme voksende procenttal som i befolkningen.

    Hvis de begår forbrydelser, må de ikke smides ud af landet. De skal have støtte og oplæring, så de kan sno sig bedre.

Nedvurdering af

Danmarks, Nordens, Vestens Værdier 

  Danskernes Akademi bringer ugentlige foredrag, som kan følges i fjernsynet................ Den 15/3 2011 var temaet ”Det tolerante Danmark”. Professor Per Mouritsen, Århus universitet, glædede sig over, hvad han opfattede som øget tolerance, og i billedledsagelsen så man et kort glimt af en minaret, der strakte sig mod himlen i en gade mellem høje bygninger, i en større by. Mange vil sikkert opfatte dette som et mindre, og et tåleligt, indgreb i arkitekturbilledet. Man må jo tro, at det også gælder professoren, og han har lov til at have den opfattelse privat; men, når det fremføres som Det Danske Akademis gennemtænkte opfattelse, er det et eksempel på, hvor manipuleret det danske samfund, fra øverst til desværre sikkert også nederst, er til end ikke at turde hævde og forsvare det mest værdifulde i dansk kultur.

     Minareter er fremmede og anmassende symboler i danske bybilleder, og Akademiet undlader endda at pege på, at minareternes budskab skal underbygges af lydniveauet fra bønneudråberes gennemtrængende remser på et for danskerne totalfremmed sprog. Mere ydmygende kan man ikke markere foragt for dansk tradition og kultur.

    Vore kirker og vor natur er vore største kulturværdier. Vi har peget på billedkunstens, men også digtningens og musikkens, uvurderlige skatte.

    Grundtvig formulerede med følgende strofer i vort danske sprog, så pragtfuldt, den abstrakte skønhed i vor forvaltning af værdierne i kristendommens budskaber:

Kirkeklokke, mellem ædle malme

 mageløs er for mit hjerte du

        Så stille kan det siges. Og lydløst, men dog mægtigt, siges det også i vore bygninger, især vore gamle kirkebygninger. Vore medier burde lære de ny generationer at værdsætte skønheden i de håndhuggede byggesten, som vore forfædre møjsommeligt udmejslede af markens uformelige kampesten. Kvadrene, som blev brugt til bygning af vore ædle, enkle gudshuse i elleve – tolvhundredtallene, er alle forskellige i farve- og overfladekarakter. Hvor de ved overgangen til vinduer, døre og tag er blevet udfyldt med mursten, har man kalket blændende hvidt og skabt mønstre, som i rigdom overstråler næsten alt, som falbydes på kunstsalonerne. Men disse gratis glæder vil mammonagenterne ikke vide af. Det kan tænde hjemstavnsglæde og nationalisme. Derfor hylder medierne alt, hvad der er stort, nyt og internationalt. Publikum lokkes til at galopere gennem store rum med få, men let opfattelige og overskuelige genstande. De instrueres af eksperter, som har lært i de udstillede genstande at genkende værdier, som enhver selv kan finde i vejrbidt murværk og skrammel. Men da entréerne er kostbare, må de besøgende overbevise sig selv om, at de har fået noget for de mange penge.

    Hvor kunst før var en konfrontation med livets mærkeligste værdier, er den forfladiget til lettest mulige underholdning, fikst kombineret med pengeoperationer.

    I stedet for at lære os at opleve de værdier, vi er født med, vil infoagenterne gennem Akademiets litterater indprente os at indrette os på at tolerere flere og flere fjender af de værdier, vort eget samfund har bygget op. At de smider brosten og molotovcocktails mod politi og brandvæsen skal vi undskylde og acceptere.  På den måde ødelægger man et dejligt land.

      Vi skal ikke lade os dirigere af mammonelitens planer om at opløse vort og andre vestlige samfund ved at åbne grænserne for tilhængere af kulturmønstre, som vi selv efter århundreders debat gennemtænkt har lagt bag os.

Kulisse-”demokrati”

    Den 25. marts 2011 bragte Jyllands-Posten en interessant kronik: ”Kulissedanmark” af professor Bent Jensen. Den havde underteksten: ”Danmarks selvstændighed: en by i Rusland.”

    Han kunne have nævnt byens navn, men det undlod han at gøre, måske fordi, det er pinligt klart at navnet i den periode, han helst taler så lidt om, som muligt: tiden fra den bolsjevikiske revolution til 1946, var Moskva. Men med ”jerntæppet” og den kolde krig var placeringen blevet mindre sikker.

    Nogle fandt, og nogle finder, at byen snarere ligger i staten Washington; men professorens egen artikel, som i øvrigt var meget læseværdig, skabte ny tvivl ved at pege på andre magtapparater med både synlige og svært kontrollerbare fangarme.

    Gennem De Forenede Nationer, i daglig tale: F.N., forsøger flere og flere stater at gøre de for dem vigtigste interesser gældende. De fleste skjuler ikke, at de er diktaturer, og nogle har mægtige pressionsmidler i form af olie og råstoffer eller mægtige, stærkt voksende befolkninger, der skriger af sult og råber på hjælp. Dertil kommer mægtige voksende magter, som Kina, Indien og Brasilien, der med enorme befolkningstal og ny forskningscentre indhenter Vestens forspring i teknik og naturviden. Magtforholdene i de internationale organisationer er ikke så gennemskuelige som før.

    At Danmarks magtbaser: Folketing, partier og læreanstalter er tomme kulisser, skildrer Bent Jensen overmåde vittigt; men når han kalder dansk selvstændighed; ”en by i Rusland” er det ikke særligt rammende – eller også er det lovlig ”smart !”

    For hvem styrer de danske foretagender, som han betegner som kulisser? Det gør medierne, og ikke mindst den avis, som professoren selv jævnlig anvender som kulisse frem for objektiv historisk information.

     Sandheden om det rævespil, som smadrede Europas kulturbyer og forærede Østeuropa til det sovjetiske supertyranni må ikke bringes i danske medier. Ikke af kærlighed til kommunismen – tværtimod. Men fordi myten om tysk nederdrægtighed og engelsk fortræffelighed blev grundstenen for etablering af en ny supermagt i Mellemøsten: Israel.

   Betydningen af denne relativt beskedne plads på verdenskortet beror naturligvis ikke på de ca. 6  mio. israelitter, der bor i Israel og de af denne stat okkuperede områder. Det fremgår ganske vist, bl.a. af et kort på den israelske 10-shekel-mønt, at de områder Israel gør krav på er et Storisrael omfattende hele Jordan, Kuwait, og Syrien, samt en del af Tyrkiet og en stor del af Saudi Arabien. Dette, skønt det kun er en mindre del af de personer, der i dag bor i Israel, der stammer fra oldtidens Palæstina. De fleste nedstammer fra khazarerne, et asiatisk krigerfolk, som holdt til Nord for Kaukasus.

    Men israelitternes virkelige verdensmagt skyldes mammoneliten. Visselig behøver ikke alle i denne elite at være jøder; men det kan ses af den måde på hvilken medierne vælger og vælger fra, at det er zionistiske hensyn, der er bestemmende. Og det gælder ikke alene i Danmark, men i næsten alle vestlige medier.

    På denne formidable magt og uhyggeligt mange penge bygger mammoneliten sin verdensmagt, og med den forhindres demokratiet i vestlige lande, som kunne, og burde gå i spidsen.

    I stedet forfalskes al historieinformation, og vore magtcentre belægges med mundkurv og skræmmes til at underkaste sig rollen som pæne, men fuldstændigt tomme kulisser. 

     Infodemokrati er alfa og omega. Hvis ikke Vesten tager sig sammen og beslutter sig for dette, drives vi viljeløst mod de katastrofer, som mammoneliten arrangerer for os. 

SAMISDAT 9 - Indhold

SAMISDAT HOVEDMENU