Usynlig krig - okkupation

af Marianne Herlufsdatter og Lars Thirslund

I sidste samisdat (se menuen: Samisdat II) skrev vi om den ny usynlige krigsførelse, der består i at lande med overproduktion af mennesker lader overskud sive ind i et erobringsinteressant land og siden overtage med stemmesedlen. På vej mod den fuldstændige overtagelse kan andre, mere voldelige pressionsformer tages i anvendelse. Til at befæste sammenholdet blandt de udvandrende og hjemlandet, er religioner nyttige.

Det bemærkelsesværdige er, at denne erobringsmåde nyder støtte af en international allestedsnærværende lobby, der benytter de menneskelige rettigheder som et udspekuleret angrebsvåben.

Den ny MULTI-KULTISME, der er kapitalismens INTERNATIONALE, ligesom komintern var kommunisternes, er vor tids ideologiske farsot. Den er på samme måde både forførerisk vakker og totalt menneskefremmed og derigennem menneskefjendsk.

I Samisdat II pegede vi på, at flere interessegrupper ser fordele i udslettelse af nationale kulturforskelle og i ophævelse af landegrænser. Smukke - men desværre endnu urealistiske drømme om en klode uden krige foresvæver nogle, medens mere jordnære typer tænker i stormarkeder og uhæmmede globale forretningseventyr. For nogle drejer det sig om magt. Nogle vil fjerne grænser for at uddvide deres egne, medens andre af samme grund modsætter sig vidtdreven interntionalisme, fordi de ikke vil give afkald på deres egen selvbestemmelsesret.

Et helt specielt tilfælde er det magtapparat, der bygger på den mosaiske lære. Det er ikke på samme måde hæmmet af behovet for konsekvens og ligeret mellem nationerne. Det hævder derfor, uden for Israel, den størst tænkelige frihed til at rejse og etablere sig hvor som helst, man ser en mulighed for forretninger, medens det i Israel hævder ekstrem nationalisme og lukkede grænser mod alle ikke-jøder.

For mosaisterne er dette både forretning, og hvad de opfatter som kulturkamp. Af denne grund bekæmper de systematisk al andet kulturelt særpræg. I vor pjece "Århundredets Rævestreg" vil vi behandle dette emne nærmere.

Vi hævder:

Multikultur er overhovedet ikke kultur -

men et slagord opfundet og udnyttet af internationale manipulatorer.

samt:

Multi-kulti = Multi-business - og - Multi-kulti = Multi-krimi

Man skulle forvente, at asylsøgende, der foregiver at flygte fra et grusomt regime og søger tilflugt i et bedre og venligt land, ville forsøge at optræde eksemplarisk, og at kriminaliteten da måtte ligge lavere end i modtagerlandet. I lange tider har media også forsøgt at lade det tage sig sådan ud ; men man indså snart, at man måtte være tilfreds med at hævde, at den ikke var højere. For at forsvare dette, var det nødvendigt at ty til konstruktioner og undskyldninger.

Omsider rækker forklaringerne ikke. Selv indvandringslobbyister i skandinaviske lande må omsider erkende, at kriminaliteten - især den grove - er betydeligt højere blandt de indstrømmende, og nogen beklagende attitude er det svært at få øje på. I Sverige hævdes kriminaliteten blandt indvandrere at være fire gange højere end hos svenskerne og den tegner sig for en meget høj andel af de grove forbrydelser. Men deres talsmænd lægger skylden hos værtslandet og advarer, at hvis man ikke imødekommer indflytternes krav, kan man vente det, der er endnu værre: optøjer og terror.

Vi tror ikke, at denne ubehagelige attitude er udtryk for indstillingen hos de ægte (og dermed mener vi demokratiske) politiske flygtninge. Men vi har i fjernsynet set indstillingen, især hos yngre indstrømmere, der, med støtte i en manipuleret og manipulerende presse, hævder alles ret til at rejse og etablere sig på egne vilkår, hvor som helst.

En af Sveriges mange indvandrede teenagere sagde: Sverige er lige så meget mit som svenskernes. I de finsksprogede nyheder Uutiset 12/11-96 deklareredes: Læreruddannelsen må indrettes efter, at Sverige ikke længere er svensk. Hvis finnerne - af hvilke der er mange i Sverige - nu tror, at Sverige er ved at blive finsk, vil de vist nok blive skuffede. Det oplystes, at hver femte elev i hele Sverige har udenlandsk baggrund. I Rinkeby, forstad til Stockholm, gælder det næsten alle sammen. Men med den udvikling, vi har, ser det mere ud til, at Sverige bliver muslimsk, med alt, hvad dette indebærer. Det skyldes.en totalt mislykket og, grænseløst naiv asyl- og især - indvandringspolitik, som vi genkender i vort eget land.

Hvor katastrofalt vore egne politikere har forvaltet vor kultur og integritet, afsløredes for hele verden med affæren Rushdie, november -96

Vor statsminister følte sig foranlediget til at indrømme: Vi kan desværre ikke tage imod forfatteren. Vi har ikke længere suverænitet over vort område. Vi har taget imod så mange muslimer, at vi ikke kan garantere sikkerheden for en forfatter, der har kritiseret Islam. En mere forfærdende bekendelse af fejlagtig asyl- og indvandrngspolitik kan man næppe forestille sig. Ansvaret for denne horrible situation har regeringen; men i lige så høj grad de andre partier, der bevilger asyl og endda statsborgerskab, uden at bekymre sig om konsekvenserne for vor egen kultur og vort samfundssystem.

En tung del af ansvaret hviler på medierne, som med daglige snøft tvinger myndigheder til at modtage kontingenter, som de egentlig ikke ville have.

Logikken er ellers enkel nok: Det land, som vil give asyl til Rushdie og Taslima

Nasrim, skal ikke give asyl til deres forfølgere.

Et land, der er imod terror og blodhævn, skal ikke frembyde fristeder for dem, der hylder disse systemer og metoder.

Et land, der ikke kan løse sine egne økonomiske og økologiske problemer, skal ikke åbne grænserne for befolkningsoverskud fra andre lande, som er endnu mere ansvarsløse.

Vi har ansvaret for vort eget territorium og vor egen kultur. Vi må gøre op med de kulturløse politikere, der tror, at kultur ikke er andet end en vare, som kan sælges eller foræres bort til hvilken som helst lurendrejer, der banker på.

Her skal det blot endnu engang påpeges, at landets asyl- og især indvandringspolitik, dvs. uddelingen af statsborgerskaber, er et skæbnespørgsmål for os alle. Politikerne må stilles til ansvar: Vil du medvirke til at overdrage beslutningsret over vor grundlov, vore domstole og vor regering til repræsentanter for Islam eller andre autoritære samfundssystemer, som er fjendtlige mod vort eget?

Hvis ikke, bør det være klart at:

Danmark bør kunne give asyl til et begrænset antal demokratiske flygtninge fra andre lande; men kun statsborgerskab efter omhyggelig prøve. Danmark bør tage imod besøg for turisme og studier fra alle andre lande, men kun acceptere de indvandrere, som landet har brug for, og som vort samfundssystem kan assimilere. Vort befolkningstal bør af hensyn til økologiske og kulturelle forhold ikke øges. Vor nuværende velstand er kunstig. Den bygger på forhold (især energitilgang), som langsomt eller meget hurtigt kan ændre sig i mindre gunstig retning

Alligevel bør vi hjælpe mindre velstillede, men i deres egne lande og omgivelser. Det giver ikke så mange job herhjemme, men flere og bedre i de nødstedte lande.

Marianne Herlufsdatter

Lars Thirslund