Fablen om ænder & høns

 EN DRAMATISK SAGA OM INTRIGER

PROPAGANDA OG SUBVERSION

Denne ved første blik enkle historie afslører ved hver ny gennemlæsning ny lag af betydning for enhver, der ikke er alt for snæret af de politisk korrekte vinklinger i vort manipulerede opdragelsessystem og massemedia.

Vor historie udspiller sig i den fjerne tid "da dyrene kunne tale" - men kan den finde sted i fremtiden? Er vi blinde for den mulighed, at den finder sted netop NU for øjnene af os?


For meget længe siden,
dengang dyr ku' tale,
hændte disse sære ting,
som denne bog vil male.

Dengang ved dammen tusindvis
af ænder alle steder
i fred for mennesker og dyr
nød andelivets glæder.

Men så en dag en hønseflok
vildt skræpped' op ved lågen.
Mindst hundred høner åndeløst
bad om asyl hos nogen.

"Åh - slip os ind !" - de stakkels fugle græd
- "vi er på spanden.
Det var kun på en tomme nær,
vi undslap ildebranden"

Med brændte fjer og kammen slap
de var en ynk at skue.
De var jo flygtet dag og nat
at undgå ildens lue

"Kom ind - kom ind!" græd ænderne
"Vi ej det mindste tøver -
Del blot med os vort gode liv!
Sig til , hvad I behøver!"

Så flyttede de stakkels
møgbeskidte høner ind.
"Vi er vel søstre -"- blev det sagt
"under det ydre skind!"

Det varede ikke længe,
før de var så godt som ny.
Så gik der bud til hanerne:
"Kom hid til Andeby!"

For at charmere værtsfolket
laved´ kyllingerne sjov.
De vralted komisk, sagde : "Råp, råp!".
"Fru Råpand - får jeg lov?"

Det smigrede andefolket lidt
det var så sjovt at høre!
- men følg historien og se,
hvor de kom op at køre

For andefolket havde travlt
til de var ved at segne.
De dyrked føde, bygged hus,
og ordned' alle vegne

Så spurgte én: "På hvilken vis
vil I fylde Jeres maver?"
"Ved undervisning, underholdning, bøger,
køb og salg af det I laver"

Så started' disse høns
at lære ænder sæd og skik,
og solgte mad og æg og ting
med mangt en snedigt trick

De rabled' lange bøger af
og underholdning en masse.
Snart var det Andebys "Dagens Kvak",
der skæpped' i deres kasse

En dag en andemor med små
til søen var på vej.
Det gibbed' i hende, da det lød:
"Nej, svømme vil jeg ej!"

Hun gisped: "Ællinger svømmer altid -
det er de bygget til!
Som en kanin vil hoppe, fårekylling pibe,.
og koen brøle vil!"

Da kvakkede det lille kor
og skramlede med stolen.
"Nej! Det er ham, der taler sandt!
Vi lærer det i skolen!"

"Du er en oldsag, lille mor!"
erklæred' næsvist poden -
"At svømme er forkert for fugl,
og pokkers koldt om foden"

"Nu skal det stoppes !" - jamred hun -
"De høns med deres løgne.
Det er den værste utak,
jeg har set for mine øjne"

Men hun tog fejl!
De høns blev ved at sætte sig på mere.
Nu var det byens "Svømmeklub"
de ville invadere

"Hvad vil I her? - i svømmer ej!"
-"Der må jeg protestere!
At udelukke os, det er
at høns diskriminere"

De yngre ænder var belæst
i alt, hvad man bør sige,
og netop antihønseri
var skændsel uden lige.

De ældre ænder blev smidt ud,
og så, præcis som ventet,
kom høns i svømmeklub,
når blot de betalte kontingentet

Den dag forkyndte 'Dagens Kvak'
til torv og hus og hjem:
"Reaktionære ænder er smidt ud!
Vor Andeby går frem!"

I Andebys Varieté
man rigtigt måtte grine:
Dér sås en fjoget gammel and
på slappest mulig line

Straks næste dag i klubben
vrede høner viste krop:
"Misbrug af høners penge
må med én gang holde op!"

"Vor mønt I bruger til
at holde dammen ren og klar!
I ved, vi svømmer ej!
Det er at holde os for nar!"

En ældre garvet and udbrød:
"De ællinger er gale!
Nu ta'r vi dem for domstolen
og hører rettens tale !"

Men domstolen var fuld af høns,
og kammene var røde.
"Kritik af høns er strengt forbudt,
I får en mærkbar bøde !"

"Vi hævder mindretallets ret"
sa' dommer Høne-Pøne.
"At bruge hønseguld til dam
er rædsomt antihøne"

Og "Dagens Kvak" fordømte strengt
dem, der var smidt på porten,
fordi de nægtede at hylde
hønsenes Ny Verdensorden

Fra prækestolen blev også talt,
og præsten græd en smule.
"Diskrimination må standses nu
-Husk på: Vi er alle fugle!"

Den viseste i Andeby
fortvivlet så derpå.
"Nu skriver jeg en bog derom,
som alle vil forstå!"

"Lad svømme den, der svømme vil,
lad hoppe eller vandre!
Hver følge må sin egen vej,
og ingen tvinge andre!"

"Lad and og høne være sig selv
for vold og tvang befriet."
Med dette budskab i sin bog
gik han til trykkeriet

Men trykkeren var ligefrem:
"Det dér vil ingen trykke!
Branchen er opkøbt af skrappe høns.
De vil ----- dig et stykke"

Med tale og med pen han stred,
skønt han var stiv af skræk,
for ællinger hylede og skreg:
"Alle anti-høns skal væk !"

Nu længre op ad strømmen boede
der gæs i en dejlig trakt.
Naturligvis forsøgte hønsene sig dér;
men dér var man mere på vagt

Da hønsene ville hønseforme ungerne
og det samme med gåselovens bud,
blev gæssene simpelt hen gale i skralden,
og så smed de hønsene ud

Du gætter nok, hvorhen de løb;
med posen fuld af skrøner
"De flygtninge må gi'es asyl!"
skreg Andebyens høner

Og "Dagens Kvak" gik helt amok
om nabobyens færden:
"De gæs begår de værste ting
og vil erobre verden!"

Ællinger skreg: "Infame gæs
erobre vil vor jord.
Det læser vi i "Dagens Kvak"
med kvakkets egne ord"

Så slap man høns fra gåseby
ind uden mindste snak,
og hver en høne fik et job
i Andebys "Dagens Kvak".

Da Andebys borgmesters tid
skred mod sit sidste suk,
stilled' avisen en anden and op:
Et ægte "hønsekluk"

Han roste de "vilde" ællinger
"De onde gæs" fik svar.
Og så skrev "Kvarken" spaltevis
om, hvor ædel og klog han var

De høns hjalp til på deres vis -
lidt gratis korn gør godt.
Ældre ænder rysted´ på ho'det
De så, hvorfor man var flot

Vist blev han valgt, den dumme and
til hønseklukborgmester.
Fra den dag leved' ænderne
som gæstefolkets gæster

Borgmesteren skreg: "Den Gåseby
ej længre tåles kan!"
Mens Andebyen snorked,
smeded´ hønsene en plan

Nu Gåseby blev svinet til
i hvert et Kvak, der kom.
Man træned' ræv til gåserov.
Af rænker flød en flom

En gåseflok kasted' med sten
"Det er krig!", skrev "Dagens Kvak".
"Vi ænder må knuse de onde gæs
før de angriber vort gemak!"

Ænderne (der ikke anede,
hvad man havde fyldt borgmesteren med)
blev fyldt af patriotisk nid
og gik på med fuld besked

Da ænderne havde slået de gæs
var de overstadige og glade.
Borgmesteren sagde: "Gi' HØNEBY
Gåsebys hovedgade!"

Nu var høns tilbage i Gåseby
med udsultning og prygleri.
De bad for "Freden", men byggede op:
"Hønebys væbnede politi"

Så tømte de Gåsebys svømmepøl,
og skolen blev afgåsificeret.
De vred halsen om på Gåsebys borgmester
efter love, de netop havde komponeret

De dannede et råd af lutter høns,
"DE FORENEDE FUGLE" ved navn.
For andre fugle, der ville med,
var det ikke til mindste gavn

Så snart, de havde ordnet med det,
bekendtgjorde de deres plan:
Nu skulle Svaneby skulle gøres til hjem
for den samlede hønseklan

De tog en afstemning mellem sig selv
og alle sagde det samme:
"Gud selv har tildelt os Svaneby,
for han har udvalgt vor stamme"

Så sparked' de alle svaner ud
med våben fra Andebys hære.
Ænderne kunde slet ikke forstå,
hvorfor svanerne blev tvære.

Og netop da var Andeby
helt uden sans og samling.
De unge ænder stjal og lo
af sandhed og ret og af gamling

Hønsene solgte stof og stads.
Det var skam ingen skrøne.
Men voved' en and, at sige det højt,
blev han stemplet som: "ANTI-HØNE"

Hønsene præked' tolerance:
Den Gylde Tid stunded til;
men de støttede undermålerne
og de griske i deres spil

Til sidst ku' selv den værste dummert
se, hvor det bar hen.
Borgmesteren er intet værd
"La' os hurtigt bli' fri for den!"

Men høner havde planlagt alt,
tilmed en ny kandidat,
om hvem den mest forslagne and
skulle tro, at han var probat

Til denne hønseredskabsand
ku' mistanker ej næres.
Som kriger slog han Gåseby.
Han måtte være én af "deres!"

Og hønseredskabet blev valgt
ved dumhed og ved griskhed
og hønseløgn i Kvak og snak,
bestikkelse og partiskhed.

Nu ænderne blev sparket rundt
af høner, vældigt rå,
indtil borgmestren løb af by
med uden noget på

De pumped' svømmepølen tom.
Tvang ænder til at "gale".
Hønsene tog til i tal,
mens ændernes tal fik dale

Nu for de sorte krager
åbned' hønsene der´s favn:
"Kom, bland Jer, gift Jer med en and
i "broderskabet"s navn-!"

Det blev så galt, at de,
der husked' gamle Andeby,
-et halvthundred´ ænder- samlede
de sine for at fly

De fløj igennem storm og blæst.
De frøs - og nogle fik dø.
De andre fortsatte til en dag,
de fandt den dejligste sø

Helt udkørte landede de dér-,
men hurtigt tog de fat
at bygge, ordne, grave, dyrke
næsten dag og nat

De første ænder for længst var borte,
deres kampe havde sagt stop.
Men af arbejde og lidelser
var glæder groet op

Af de mange år med slid og savn
var en lille by fremgået
Marker omkring den bugned' af korn
fra sæd, de selv havde sået

Men så en hønseflok en dag
vildt skræppede ved lågen.
Mindst hundred høner åndeløst
bad om asyl hos nogen

"Åh - slip os ind!" - de stakkels fugle
græd - "vi er på spanden!"
"Det var kun på en tomme nær ----"

Ja, eposet vil aldrig slutte.
For hvordan i tid og i rum,
du kæmper, så dukker de høner op,
og så --------------- ad infinitum!


På dansk udgivet 1997 af VESTLIG SAMISDAT
ved Marianne Herlufsdatter, Lars T'hirslund
Lønstrupvej 122
9480 Løkken

Efter den engelske original, med billeder i farver fra MEDIA CONCEPT, P.O.Box 62, Uckfield, East Sussex, IN22 1QI, United Kingdom