Indledning

Når vi i Danmark snakker om jødisk indflydelse i medierne, så er der i hvert fald én person, de fleste kender, nemlig Politikens mangeårige, og nu forhenværende, chefredaktør, israeleren Herbert Pundik.

I mange år var navnet på denne zionistiske jøde ensbetydende med et af landets største og mest indflydelsesrige dagblade, Københavneravisen Politiken.
Politiken blev læst af alle "intellektuelle" med respekt for sig selv; og var man skolelærer, var Politiken ikke til at komme uden om.


Profeten Pundik

Denne profet, for det må de danske TV kanaler jo mene ,han er, siden han får en nærmest ærbødig særbehandling der er få andre forundt. (Det skulle da lige være troldmandens lærling, Tøger Seidenfaden.)

Lørdag den 8. august fik Pundik således hele 5 minutter af TV nyhedernes tid til nærmest uforstyrret at affyre sit budskab.
Og hvad havde denne vise israeler så at fortælle?
Jo, han fik lov til at elaborere på en artikel, han havde skrevet i Politiken nogle dage forinden.

»Vi begynder med konklusionen: kald den danske bataljon i Irak hjem.«

Vi har gjort os den umage at skrive ned, ord for ord (inklusiv eh og eeh), hvad denne humanistiske visdomskilde havde at sige.
Det er dog ingen erstatning for at se udsendelsen. Her kan man følge med i processen, hvor Pundik taler sig langsomt varm, for til sidst, med mange gebærder og den velkendte emotionelle selvretfærdige, jødiske stemmeføring, at nå til et klimaks.

Se udsendelsen her TV2 Nyhederne Online 8 august 2004 (Windows Mediaplayer)
Indslaget med Pundik kommer ca. 3 minutter inde i klippet.


TV2 Nyhederne 8. august 2004

Indslag 5 minutter og 8 sekunder.

Introduktion: Oven på diskussionen om denne sag [Irak. Danske soldater torturanklager] skriver bladets tidligere chefredaktør Herbert Pundik så i Politiken i dag: Vi begynder med konklusionen, kald den danske bataljon i Irak hjem hjem.

Susanne Utzon: og hvad er så præmisserne for det udsagn, Herbert Pundik?

Herbert Pundik: Jeg mener simpelthen ikke, at den danske bataljon er i stand til at løse de opgaver eh som de møder ikke i form af en konventionel krig, men eh i en krig med guerilla* bander eh som eh har helt andre værdinormer end danske soldater bliver udstyret med når de bliver sendt til Irak.

Jeg mener simpelthen, at de politikere eroheh der har solgt sendt de soldater ned eh de har ikke givet soldaterne de bedste overlevelsesmuligheder eh og jeg mener at eh det må være politikernes opgave ikke bare at sende soldater i aktion, men også sørge for at de har de optimale vilkår for at vende hjem i live, af hensyn til dem og af hensyn til deres til deres pårørende de mener jeg ikke at man har. Nu er den måde de danske soldater ifølge danske værdinormer som jeg helt accepterer mf, eh mf, mf skal optræde efter eh i en guerillakrig i Irak hvor modparten eh tilstræber efter at, at dræbe dem og det har vi set nu i to gange har der været angreb på danske patruljer jeg tror simpelthen ikke de danske soldater er i stand til at få den minimale selvforsvar som . de . har . krav på.

Susanne Utzon: Forstår jeg dig ret eh mener du at danske soldater kun kan være i Irak, hvis de kan få lov til at begå hård eller bruger hårdhændede metoder eller noget der ligner tortur overfor irakiske fanger?

Herbert Pundik: Nej det, det vil du ikke have jeg skal siiige for det mener jeg ikke... (!!!????)
Jeg mener bare, politikerne skal simpelthen vide, de har sat grænser for, hvad danske soldater skal gøre.

Disse grænser bliver ikke respekteret eh af eh selvfølgelig Al Sadhr guerilla folkene og militisfolkene og derfor er spørgsmålene om danskerne i det hele taget har en chance for at løse de opgaver når de står overfor en gerilla bevægelse.

Og derfor mener jeg, at politikerne må være simpelthen tage sagen op og finde ud af, er de danske soldater egnede til at løse de opgaver, og hvis de ikke er det, så skal man tage dem hjem. Der er ingen grund til at anbringe soldater i situationer der kan koste liv og lemmer fordi de simpelthen ikke er i stand til imødekomme eller imødegå de krav eh som krigens betingelser stiller .... altså Danmark er i krig ... Danske soldater er i livsfare og de skal have de største mulige chancer for . overleve Og det har de ikke..

Susanne Utzon: men hvor går grænsen, Herbert Pundik. Hvad skal de have lov til at gøre som de ikke må i dag?

Herbert Pundik: Ja, de alsa de eh må po, politikerne afgøre det er ikke min afgørelse, jeg siger bare, under de nuværende vilkår mener jeg ikke, at danske soldater har tilstrækkelige chancer for at komme hjem helskindet efter at have mødt Al Sadhr militsen.

Så må pe.. politikerne finde ud af om man vil slække på, hvad skal man de de værdier man har udstyret soldaterne med eller man vil kalde dem hjem, men man kan altså ikke få begge dele, man kan ikke både holde soldater dernede og føle sig ansvarsfri på den ene side og så samtidig kræve, at de skal leve op til de højeste normer, vi har herhjemme mn bl

Susanne Utzon: Men nu siger du ”de normer vi har herhjemme” og taler om danske værdier, men vi taler da om at overholde Genevekonventionen....

Herbert Pundik: Ja, men Genevekonventionen, som du ved eh kan også fortolkes og bje, bliver fortolket, og vi i Danmark fortolker den meget, meget strengt, og det er også oké og sådan skal det måske være, så siger jeg bare, det gør selve kampsituationen eh umulig.

Danske soldater kan ikke en gang bruge eh hvad skal man sige de de teknikker som det danske politi bruger når de bryder ind i fristaden for a for at hente noget narkopushere og jeg vil godt lige tilfølje én ting.

Danske officerer der er eh i manøvre, hvor man har fjender og ikke fjender og så videre der bli’r der bli’r taget som krigsfanger af den ene part, nu taler jeg altså om danske manøvrer, de bliver nogen gange i timevis stillet op mod en mur..

Susanne Utzon: Det er øvelser, du taler om, der er

Herbert Pundik: Det er øvelser simpelthen for at styrke dem for den dag, hvor de skal.. hvor de er kommet i krig og riskerer at blive taget til fange.. ja så skal de altså være i stand til at kunne stå imod presset.. det vil sige danske soldater bliver tvunget til at stå i i et tilfælde fem timer eh mod en mur som krigsfanger.. eh, og det kan de altså ikke tillade sig at gøre,....

men folk der er ud på danske soldaters liv i i Irak det' [er] dræbere men vi kan altså ikke gøre det, vi skal overholde visse forpligtelser og jeg siger helt klart det accepterer jeg... eh de er forpligtelser som man har arg.. eh hvad skal man sige... accepteret fra dansk side man vil ikke gøre nogen kompromisser...

Så må resultatet vier [være] at man sender soldaterne hjem.

Slut på denne omgang TV avis.

Et ældre citat fra Pundik: "Opgaven er at opdrage danskerne, så tyrkerne kan være her".

Pundik, Kværnø og Breum

Der gik ikke mange dage, før oraklet Pundik igen blev inviteret i studiet.
Denne gang i Deadline. Martin Breum er studievært, og Pundik må deles om taletiden med Ole Kværnø, chef på Institut for Strategi.
Se udsendelsen Deadline 22:30 21. august 2004 Pundik gør sin entré ca. 8:20 minutter inde i udsendelsen.

Pundiks nøgleord denne gang er "taktiske efterretninger". Danske soldater har ikke mulighed for at få taktiske efterretninger...

Han var jo frivillig i den israelske hær, den gang han som ung mand besluttede at bytte Danmark ud med sit nye fædreland: Eretz Israel. Eller var han terrorist den gang, lige som Menachem Begin, Ben Gurion og en hel stribe andre, nu enten afdøde, eller højtplacerede israelske koryfæer? Jeg kan ikke helt huske det. Men erfaring som terrorist er selvfølgelig heller ikke helt ubrugelig i denne sammenhæng.

Det lyder efter min beskedne mening dog igen temmelig forvrøvlet, hvad oraklet pludrer løs med denne gang. Som om de britiske og amerikanske styrker er i stand til at forudsige og beskytte sig mod guerilla angreb på forhånd....

Det kan man jo netop ikke i en situation som i Irak..

Prøver Pundik at rette op på den kraftige mistanke, han udsatte sig for i interviewet på TV2 med Susanne Utzon, at hans egentlige ærinde var at forsvare "hårdhændede metoder" og i værste fald tortur?

Martin Breum giver ham i hvert fald en chance for at rette op på det indtryk han efterlod...

Den ægte krejler er kendetegnet derved, at han aldrig giver op, selv når sagen ser mest håbløst ud, så Pundik ævler ubekymret videre i en talestrøm, der synes svær at standse.

Med den ærbødighed, der tilkommer enhver jøde efter mange århundreder af grundløs forfølgelse, Auschwitz, Sobibor, Treblinka, Pogromer, ørkenvandring i Egypten, Diaspora, Shoah, Holocaust, overgennemsnitlig intelligens og utallige Nobelpriser, gør Breum ikke meget for at afbryde ham, men bøjer sig tilsyneladende interesseret frem over bordet og lægger øret til. (eller er det overbærende; hvor er det dog synd for gamle Pundik?)

Hvad hele denne "argumentation" har at gøre med udgangspunktet for sagen, fortaber sig lidt i tågerne, men det er vel netop dette, der er Pundiks ærende. Hvor rationaliteten, sammenhængen og argumentationen kommer til kort, udfyldes der med en passende mængde fagter og gebærder...

Ole Kværnø lader sig villigt (for)føre ud på vildsporet og kører videre i den rille, Pundik har lagt op til.

Kære strategi-Ole har vist brug for et godt mediekursus for at klare sådan en durkdreven medieskurk som Pundik. Den stakkels mand ser helt fortabt ud. Han ved godt, der er et eller andet galt, men hvad? Breum hjælper heller ikke ret meget og følger ligeledes med på Pundiks sporskifte uden at protestere.....

Pundik: Her taler vi altså om guerillakrig..., blah, blah, blah, blah..... Du aner ikke hvor fjenden kommer hvis du ikke på forhånd har en viden....

Pundik slår ud med armene og gør klar til et klimaks.... Det Nytter ikke noget!!!

Pundik skruer på stemmeføringen og bygger langsomt op til det emotionelle klimaks, som den ægte demagog, han er. Læg slør over det hele og mørklæg de skjulte hensigter.. Det er alligevel ikke indholdet, folk husker bagefter, men intensiteten og den retfærdige vrede......

Hvis han nogensinde bliver arbejdsløs, ville han med garanti kunne få et job på TV Shoppen, og være i stand til at sælge endnu flere overflødige workout apparater eller slankepiller til lettere overvægtige, hjemmegående husmødre.

Pundik slår opgivende ud med hænderne mens han krummer sig sammen, vrider ansigtet i en grimasse, og piber i en tone der skal overbevise og ikke efterlader nogen tvivl: Det nytter ikke noget !!!!

Rent faktisk tror jeg, at selv Breum der dog ikke er født i går, og næppe kan kaldes for en novice i journalistfaget, aner at der er noget galt, piner sin hjerne for at sige noget begavet, han har ladet sig dupere og er blevet forvirret, så han griber tilbage til det sikre. Han definerer, hvad han mener, Pundik lige har sagt og spørger ham, om det er det, han mener...

Breum: "Du mener altså ikke, at de danske soldater har en instruks, der gør dem i stand til réelt at overleve i Irak?"

Så slår lynet ned i ham, og selv om det faktisk ikke er blevet nævnt under samtalen, og selv om det ikke står i direkte forbindelse med det, der lige er blevet fremført, genvinder han lidt af fatningen eller måske er det hans intuition der får ham til at sige:

"Du mener, at man skal have lov til at presse oplysninger ud af fanger. Du har skrevet "man presser oplysninger ud af fanger.... (men han får ikke Pundik til at sige det højt)

Pundik afbryder:" ... nej..nej. tvært imod... Nej jeg har sagt "Danmark er ikke i stand til at honorere de krav.. som guerillakrig stiller, og da Danmark ikke er i stand til det så må de... ævle ævle...

Så trækker han Bibelen ind i detog begynder at fortælle lignelser om Isak, der skal ofres af faderen Abraham... de ældre herrer, der sider i forsvaret.. eller hvor fanden de sidder...

Se på Ole Kværnøs kropssprog ! Det ligner ikke, at han har lyst til at købe en brugt bil lige i dag...

Ole Kværnø kigger forundret og lettere skeptisk til side og undrer sig over, hvor alt det dér nu skal hen..

Pundik ævler videre og gentager sig selv flere gange. ......Det er et rent held, at der ikke er dræbt danskere.. Det var rent tilfældigt, det ikke skete.. Pundik har fat igen, og begynder igen at slå ud med armene,... never never land... Det kan ske i morgen!

Pundik lader, som om han virkelig har fyret et guldkorn af. Som en tryllekunstner, der evner at få publikummet til netop ikke at se derhen, hvor bedraget sker, mens han holder det hen med snak, triumferer han og regner med, at seerne hjemme i stuerne heller ikke vil opdage snyderiet.

Nå.. jeg orker næsten ikke at se denne efterhånden velkendte og kedsommelige forestilling ud.

Jeg fristes til at sige,... nu gider jeg ikke at høre på mere f... jødesnak.

Men det ville være antisemitisk at bruge de stereotyper og fordomme, som Julius Streicher har forført verden med. (Og Luther, og Henry Ford, og Søren Krarup, og Mogens Berendt, og Torben Lund, og eh Elvis Presley -:), og en hel masse andre dumme, fordomsfulde, racistiske, antisemitiske og onde mennesker.)

Så jeg nøjes med at konkludere, at Pundik er en dreven demagog, der gør sit for at løbe om hjørner med folk, og får sit budskab igennem uden alt for bevisligt at kompromittere sig selv.

Der er et mundheld der siger: Man ikke må sige noget dårligt om den døde.

Med en lille omskrivning kunne det blive til: Man må ikke sige noget dårligt om den jøde.....

Upps!!!

Review of "The Culture of Critique" on The Original Dissident
Review of "The Culture of Critique" on Thornwalker
Review of "A People That Shall Dwell Alone"
Preface to the First Paperback Edition of "The Culture of Critique"
MacDonald on Hellenism cf. Judaism, - The Jewish Role in the 60s Counterculture & New Left
Separation and Its Discontents: Toward an Evolutionary Theory of Anti-Semitism (review)
Separation and it's Discontents