På trods af de mange stemmer fra respekterede og etablerede politikere, fra alle politiske fløje, som har påtalt den stadig mere synlige magt fra de jødiske organisationer, prøver man igen at feje al kritik ind i én bunke og kalde den 'populisme' og 'antisemitisme', og man prøver at latterliggøre den ved at udstille de mest outrerede antisemitiske manifestationer.

Lige som man gjorde mod Pia Kjærsgaard, Jörg Haider, Pim Fortuyn, og som man stadigvæk gør det mod Jean Marie Le Pen, David Irving og en lang række andre dissidenter, prøver man at stemple kritikere af jødedommen som nazistisk indspirerede, antisemitiske, xenofobe fantaster.

Selv om folk som Tyge Pedersen, DR og massevis af andre venstreorienterede humanister (med rette) selv udmærker sig ved kritik af USA, Israel og en hulens masse andre magtfaktorer, er det lige pludeselig suspekt, når det kommer fra anden side. Især, må man bemærke, når jøderne bliver nævnt. De etablerede medier har åbenbart eneret på deres syn på tingene.

Virkeligheden er langt mere kompleks end denne énøjede og manipulerende franske film, med Tyge Pedersens hjælp, prøver at fremstille den. Lidt seriøs søgning på internettet og lidt snusning til det, man under ét kalder "den ekstreme højrefløj" vil vise, at langt de fleste mennesker hér er yderst tvivlende omkring "ægtheden" af disse Zions Protokoller, og at de, blandt meget andet, diskuterer indbyrdes, hvor disse skrifter i virkeligheden stemmer fra.

Mens de fleste overhovedet ikke forskriver sig til "ægtheden" af disse "Protokoller", er der mange, der mener at kunne se tegn på, at den virkelighed, der beskrives i dem, har visse paralleller i den moderne verden, hvor en élitær gruppe forsøger, i ét slag, at nedbryde grænser, som det har taget hundredvis - måske tusindvis - af år at nå til enighed om, gennem et utal af krige.

Fortalere for denne nye kapitalistiske og ideologiske verdensorden sætter dagsordenen overalt i verden, fra Bushadministrationen, til EU, FN og andre internationalt orienterede, forretningsorienterede og "ideologisk inspirerede" institutioner, EUMC, DCHF, Roma Rights osv.

Det kan ikke overraske, at formanden for sigøjnernes (Romaernes) kamporganisation er en jøde, ved navn Claude Kahn, at EUMC blev oprettet af jøden Jean Kahn, og at DCHF har Jacques Blum og en række andre fremtrædende jøder i bestyrelsen. Overalt dukker der en passende jøde op til posten i politiske og humanitære organisationer, uanset hvilken politisk retning, den ser ud til at komme fra. Selv den Danske Forening, Front National, og det Britiske BNP har måttet bide i det sure æble. Har man ikke en jøde, der kan beskytte en organisation en smule fra de jødiske organisationers angreb, er man åbenbart ilde stedt.

Der er mange varianter, alle er de interesseret i at udviske nationale forskelle, "nedbryde grænser", forsvare folkevandringer, minoriteters stadigt større krav om særrettigheder og kapitalens fri bevægelse. Vi vil ingenlunde påstå, at denne "sammensværgelse" overalt er et koordineret, veltilrettelagt fællesforetagende. Der findes mange, ofte modsat rettede, kræfter.

Dog har disse magtfaktorer og strømninger visse fællestræk og fælles mål, uanset deres meget forskellige politiske dagsordener, som spænder fra det yderste venstre til det ultraliberalistiske højre.

I de fleste lande er der en indædt modstand fra store befolkningsgrupper mod denne udvikling, der har alle kendetegn af en revolution, den største revolution nogensinde i verdenshistorien. Mange oplever dette som et angreb på deres kultur, nation, folk og æt. Kort sagt, et angreb på det fællesskab, der trods alt eksisterede for ikke så forfærdeligt lang tid siden som et samlende, stabilt fundament for de fleste menneskers liv.

Mens snakken går om demokrati, menneskerettigheder og frihedsrettigheder, og mens man udkæmper krige for at tvinge "Vestligt demokrati" i halsen på folk, der slet ikke er interesserede, modne eller parate til det, nedbrydes demokratiets kendetegn, ytringsfriheden og mulighederne for andre end de veletablerede og velkendte for at komme til orde i de massemedier, der holder folk i fast i en énsidig hypnose.

Eksistensen af seriøse meninger uden for de etablerede højre- venstre- modsætninger benægtes simpelthen og kommer kun til orde, når det er muligt at latterliggøre dem i samme omgang. F.eks. det famøse program hvor Lars Thirslund og hans kone Marianne var inviteret af Reimer Bo.

At journalister, og i lidt mindre grad politikere, snart udgør et folkefærd helt for sig selv, er mere og mere tydeligt. Som de nylige undersøgelser viste, stemmer de nyudannede danske journalister (var det) 5 eller 7 gange mere på Det Radikale Venstre end den øvrige befolkning. Resten stemte hovedsagelig på socialisterne. De, der er til overs, er Venstreliberale, hældende til det neokonservative, der støtter USA / Israel-alliancen. Et moderat midterparti, som Dansk Folkeparti egentlig er - det tredjestørste parti i kongeriget Danmark - er ikke repræsenteret ved én eneste journalist. Det medieløse parti (pdf).

Flere jødiske blæksprutter Men er disse karikaturer nu egentlig så forskellige fra dem, man til dagligt ser i aviserne? Umiddelbart ligger forskellen vist hovedsageligt i at det er jøder, der er skydeskive.

Internettet, der giver én mulighed for at udbrede sine idéer til et større publikum, uden at være særlig velhavende, uden censur (endnu), uden at skulle have "gode forbindelser" og uden at skulle tilhøre en bestemt hierarkisk opbygget organisation, huer ikke magthaverne, og åbenbart heller ikke TV- journalister som Tyge Pedersen, der gerne beholder monopolet på at udsprede deres egne "konspirationsteorier", så som de evige historier om "det ekstreme højre", "nazistisk inspirerede kræfter", der prøver at lukrere på "folks angst", der udnytter "den xenofobiske antisemitisme" for at opnå folkelig opbakning, opmærksomhed og sågar økonomiske fordele.

I stedet for at kommentere de mere saglige dele af denne frigørende, internetbaserede folkebevægelse, så som denne hjemmeside, koncentrerer disse dæmagoger sig om sider, hvor nazistiske paroler dominerer sammen med groteske karikaturer af "Jødemagten" osv. Men det er jo nemmere at vise nogle skræmmende karikaturer frem, end at argumentere mod sagligt begrundede, og derfor farlige meninger. Om der i øvrigt stod noget sagligt under, eller ved siden af de fantasifulde billeder fra 'de ekstreme højres' hjemmesider, fik vi aldrig at vide.

På nøjagtigt den samme måde som "Der Stürmer" i Nazi-tyskland karakteriserede jøderne som fede finansrigmænd, der lokkede uskyldige ariske børn med giftigt slik, fremstiller man dissidenter og kritiske folk som frådende psykopater, der 'benægter holocaust', uspreder vilde løgne og påstande, alle sammen under fællesnævneren 'konspirationsteorier'.


Mosaisk Upps!