Zions Vises Protokoller
[Udgivet (i1920, K.E.) af Lauritz Carlsen - 2. oplag, eget forlag, i kommission hos Vilhelm Prior]
Jødefaren
De verdensberygtede jødiske Protokoller

Indledning.

Denne Bog er Verdens mest læste Bog, mest omtalte Bog, mest aktuelle Bog, den er Verdens interessanteste Bog, fordi den er Verdens mest oplysende Bog. Den giver nemlig intet mindre end en fuldkommen Afsløring af, Oplysninger om og Forklaring på, hvem der er de sande - hidtil skjulte - Ophavsmænd til Verdenskrigen og til det Kaos og den Forvirring, der hersker, i nogle Lande, og de meningsløse og ulovlige Strejker og Uroligheder, der hersker i andre Lande. - Og disse Afsløringer og Oplysninger har fået al den Bekræftelse, man kan ønske sig ved en nøjagtig Opfyldelse gennem nitten Aar -(Manuskriptet kom allerede 1901 i Nilus' Besiddelse) og kan derfor ikke lade tvivl tilbage i noget klart seende og logisk tænkende Menneskes Sind. - Dette er sikkert også Grunden til Bogens uhyre Verdenssucces - trods Bladenes Tavshed.

Bogen - som den her foreligger, er kun et Uddrag af den russiske Udgaves 4. Oplag. S. Nilus fik, som. omtalt, Manuskriptet. allerede i 1901, lste oplag kom i 1902 under Navnet "Det store i det ringe"; sidste Oplag kom i Rusland kort før Revolutionens Udbrud og udlsolgtes da på et Par Dage, hvorefter der blev budt fabelagtige Summer - lige op til 1500 Rubler - for eet Eksemplar.

Bogen er siden da kommet rundt i Verden på svensk, fransk, tysk og engelsk, og er bogstavelig talt revet væk i Oplag efter Oplag - trods Bladenes "enstemmige" Tavshed.

Denne Tavshed vil ikke forundre nu, da Publikum - herhjemme som i Udlandet - ved, og til Overflod kan få denne viden bekræftet ved Læsning af Pragertalen og Protokollerne, at samtlige Blade - med ganske enkelte Undtagelser - er jødekøbte, jødeholdte og derfor jødevenlige. Publikum er som bekendt ikke jødevenligt - længere, hverken herhjemme eller andetsteds.

Vi aftrykker her en Artikkel som mirabile dictu (underligt at sige) har stået i det store, ansete, engelske Blad "Times" for 8. Maj 1920.

At "Times", der i Saxlunds udmærkede og vel underrettede bog: " Jøde og Gojim" nævnes som et afgjort Jødeblad, -har været nødt til at optage Artiklen, har sikkert haft sine meget tvingende Grunde.- Artiklen skyldes utvivlsomt en af Englands mest fremragende og formående Mænd..

Det er interessant at se, hvorledes Forfatteren, - der i Midten, i Kernen af Artiklen ikke lader Læseren i Tvivl om sin Mening og Dom over Protokollerne, - hvorledes han både i Indledningen og Slutningen, ved en fingeret Forargelse over, at en sådan Bog, hvis den kun er en ondskabsfuld, løgnagtig Bagvaskelse af Israel, får Lov at passere uomtalt, forsøger at lokke Jøderne frem fra deres Smuthuller til en åben Drøftelse og indgående Behandling af Bogen.

Denne Pressens - eller sandt sagt Jødernes talende Tavshed om Protokollerne - er i sig selv det mest fældende Vidnesbyrd om deres Skyld. Thi hvis Protokollerne er usande, vilde noget da have været rimeligere og naturligere, end at Jøderne, alle som een, mødte frem og forsvarede deres af Protokollerne ganske tilsølede og tilintetgjorte "Ære".

Men - tværtimod - Jøderne har været tavse om denne Sag i 18 Aar - siger og skriver atten lange Aar! Er det ikke mærkeligt?

Giver det ikke En noget at tænke på? Og er det ikke også et næsten overbevisende Faktum, at medens Bogen i Rusland under Zardømmets ikke alt for Liberale Regime fik Lov at passere lige fra 1902, så er der nu under Jøderegimentet Dødsstraf for at eje Bogen? -

Hvordan mon det var gået Bogen herhjemme under en Zahle-Brandes-Rode-Regering? - [Billeder med tekst: 1)HAASE taler. og 2): SCHEIDEMANN taler.]

,,Times" Artikel fra 8de Maj. 1920:

" Den jødiske Fare."

Et opsigtvækkende Stridsskrift.

(Fra vor Korrespondent.)

Times har endnu ikke omtalt denne mærkelige lille Bog, hvis Udbredelse imidlertid stadig er voksende, og hvis Indhold kan forekomme et tænkende Publikum foruroligende. Aldrig før er en Race og et Trossamfund blevet beskyldt for en uhyggeligere Sammensværgelse.*) Vi i dette Land, som lever i god Forståelse med mangfoldige Repræsentanter for Jødedommen, har Grund til at forlange, at den offentlige Kritik skal tage. sig af denne jødiske Bussemand og gøre det af med den eller henvise den til det Sted, hvor den Slags ondskabsfuld Litteratur hører hjemme.

Til Trods for den påtrængende Nødvendighed af en upartisk og udtømmende Kritik, har denne Pjece fået lov til at Passere næsten uantastet. Ganske vist for-

[* Alle Fremhævelser af mig, O.A.]

kyndte den jødiske Presse, at den antisemitiske Tendens i "Den jødiske Fare" vilde blive påvist. Men bortset fra en utilfredsstillende Artikel- i et Nummer for 5. Marts af " Jewish Guardian" og fra et næsten lige så utilfredsstillende Indlæg i " Nation" for 27. Marts har denne Påvisning endnu ikke fundet Sted.*) Artiklen i " Jewish Guardian" er utilfredsstillende, fordi den især beskæftiger sig med Stridsskriftets Forfatters personlige Egenskaber, med den russiske reaktionære Propaganda og det hemmelige russiske Politi. Den berører ikke det fundamentale Spørgsmål i "de lærde Ældste fra Zions Protokoller". Den blot russiske Side ved Bogen og dens glødende Rettroenhed er ikke dens mest interessante Egenskab. Dens Forfatter, Professor S. Nilus, som var en underordnet Embedsmand i Departementet for fremmede Religioner i Moskva, havde uden Tvivl Adgang til mange Arkiver og Offentliggjorte Dokumenter. På den anden Side vil det verdensomspændende Mål, der sættes i "Protokollerne", som han har indføjet i sin Bog "Den jødiske Fare", der nu er oversat til Engelsk, ikke undlade at interessere og vække til Eftertanke.

Hvad er da Programpunkterne i disse "Protokoller", som engelske Læsere, af Mangel på kompetent Vejledning selv må bakse med?

De er kortelig følgende:

1) Der er og har i Aarhundreder været en hemmelig international politisk Organisation af Jøder.

2) Aanden i denne Organisation viser sig at være et uudslukkeligt nedarvet Had til den kristne Verden og en titanisk Stræben efter et Verdensherredømme.

3) Det Mål, som ubøjeligt forfølges gennem Aarhundrederne, er Tilintetgørelsen af de kristne nationale Stater og deres Afløsning af et internationalt jødisk Herredømme.

[* Sikkert af gode Grunde., 0.A].

4) Den Metode, som skal anvendes, først for at svække og senere for at ødelægge de eksisterende politiske Samfund, er Udbredelse af opløsende politiske Idéer af omhyggelig beregnet, progressivt nedbrydende Indhold, fra Liberalisme til Radikalisme, fra Socialisme til Kommunisme, kulminerende i Anarki som en reduktio ad absurdum af Lighedsprincipper. Imidlertid forbliver Jødedommen uanfægtet af disse opløsende Idéer. "Vi prædiker Liberalisme for Ikke-Jøder, men samtidig holder vi vor egen Nation i fuldkommen Underkastelse." I dette Verdensanarkis Sump, som Svar på. det fortvivlede Råb fra den vildførte Menneskehed, skal "Kongen af Davids Sæd"s strenge, konsekvente, kloge, ubarmhjertige Herredømme opstå.

5) Politiske Dogmer, udklækkede af det kristne Evropa, demokratisk Politik og Statsmandsstyre er alle lige foragtelige for Zions Ældste. For dem er Statsstyre en ophøjet hemmelig Kunst, som kun kan tilegnes gennem nedarvet Træning af nogle få udvalgte. Politiske Problemer skal ikke forstås af almindelige Mennesker; de kan kun fattes af Herskere, hvis Slægt har regeret gennem Aarhundreder.

6) "For denne Opfattelse af Statsstyre er Masserne foragteligt Kvæg, og Ikke-Jødernes politiske Førere, Opkomlinger fra Massernes Midte, er lige så uvidende i Politik. De er Marionetter, trukket af de Ældstes usynlige Hænder, for det meste fordærvede, altid uduelige, let lokkede eller bestukne til Underkastelse, og uden selv at vide det fremmer de Virkeliggørelsen af det jødiske Herredømme".

7) Pressen, Teatret, Børsen, Videnskaben,- ja selve Loven er i de Hænder, der besidder alt Guldet, ligeså mange Redskaber til Fremme af Lasten hos de Voksne, Demoralisationen af de Unge og villet Forvirring og Forvildelse i den offentlige Mening med det endelige Mal at afløse den kristne Kulturs ideelle Stræben hos ikkejøderne med Pengemoral og materialistisk Skepsis eller kynisk Nydelsessyge."

Dette er de vigtigste Principper i "Protokollerne". De er ikke helt nye og findes spredt i den antisemitisme Litteratur. Den sammentrængte Form, som de her fremstilles i, giver dem en ny og uhyggelig Betydning. Visse Enkeltheder i det jødiske Program udviser en uhyggelig Lighed med Situationer og Begivenheder, der nu udvikler sig for vore Øjne. 2den Udgave af Professor Nilus´ Bog blev sikkert udgivet i Rusland i 1905.*) Kopien af Originalen i Britisk Museum bærer Aarstallet 10. August 1906. Således får nogle af Udtalelserne Karakter af Profetier, der er gået i Opfyldelse, med mindre man vil forklare denne Forudviden hos de Ældste ved at antage, at de i Virkeligheden er de skjulte Anstiftere af disse Begivenheder. Når man læser (Side 8), at det er nødvendigt for vore Planer, at Krige ikke må afstedkomme territoriale Forandringer, bliver man mindet om Råbet: Fred uden Landafståelse, der opløftedes af alle de radikale Partier i Verden og i Særdeleshed i det revolutionære Rusland. Endvidere: "Vi vil skabe en universel økonomisk Krise ved alle tænkelige Underhåndsmidler og ved Hjælp af det Guld, som altsammen er i vore Hænder. Samtidig vil vi kaste uhyre Mængder af Arbejdere i Evropa på Gaden. Vi vil forhøje Arbejdslønnen, hvilket ikke vil hjælpe Arbejderne, fordi vi samtidig vil forhøje Priserne på de vigtigste Livsfornødenheder. Det er af væsentlig Interesse for os at berøve Aristokratiet deres Jordbesiddelse. For at nå denne Hensigt, er det den bedste Fremgangsmåde at presse Afgifter og Skatter op."

[* lste Udgave kom i Rusland allerede 1902., O.A..]

Man kan heller ikke undlade at genkende Sovjet Rusland i det følgende:

,,Under vort Verdensherredømme opnås de bedste Resultater ved Vold og Indgydelse af Frygt. Vi må Iære at konfiskere Ejendom uden Tøven, hvis vi herigennem kan styrke vor Magt og fremtvinge Underkastelse. Vor Stat har, idet den forfølger den fredelige Erobrings Vej, Ret til at erstatte Krigens Rædsler med mindre iøjnefaldende, men mere virkningsfulde Henrettelser, som er nødvendige for at opretholde det Rædselsherredømme, der fremtvinger blind Underkastelse. Ved nye Love vil vi regulere vore Undersåtters politiske Liv, som om de var Maskindele. Disse Love vil efterhånden indskrænke al den Frihed, som er givet af Ikke-Jøder. Det er af væsentlig Betydning for os at få sat igennem, at der foruden os selv i alle Lande kun skal være et uhyre Proletariat. For at demonstrere vor Underkuelse af de ikke-jødiske Regeringer i Evropa vil vi vise vor Magt over en af dem ved Hjælp af Vold og Forbrydelser, d. v. s. ved et Rædselsherredømme. Vort Program vil forlede en Trediedel af Befolkningen til at udspionere de øvrige af ren Pligtfølelse eller gennem Princippet om frivillig Militærtjeneste."

Idet man erindrer, når dette blev offenliggjort, ser man sytten Aar efter en Regering oprettet i Rusland, i hvilken et stort Procenttal af Lederne er Jøder, hvis modus operandi (Regeringsmåde) følger de her anførte Principper. Vi ser dette, og det forekommer os uhyggeligt. Ulykken er, at alt dette skaber en ukritisk Antisemitisme. At denne er omsiggribende i det østlige Evropa, er et Faktum; at den antisemitiske Propaganda i Frankrig, England og Amerika er stigende, er også et Faktum. Be-

høver vi og har vi Råd til at føje forøget Racehad til alle vore politiske, sociale og økonomiske Vanskeligheder? I alt Fald burde Problemerne i "Den jødiske Fare" tages op til Behandling.

De er alt for interessante.

De Hypoteser, den fremsætter, er alt for skarpsindige og opsigtsvækkende til, at de ikke skulde interessere vor ikke overlykkelige og ikke overtilfredse offentlighed. Gennemsnitsmennesket synes, at der er noget væsentligt forkert ved den Verden, han lever i; -han vil med Iver gribe efter en "Arbejdshypotese".

Hvad er disse "Protokoller"? Er de autentiske? I så Tilfælde: Hvilken ondskabsfuld Forsamling udklækkede disse Planer og hoverede over deres Virkeligg ørelse? Er det et Falsum? Hvis det er Tilfældet, hvorfra kommer da denne uhyggelige profetiske Tone, hvis Profetier delvis er gået i Opfyldelse og delvis er på Vej til at gå i Opfyldelse? Har vi kæmpet i disse tragiske Aar for at tilintetgøre det tyske Verdensherredømmes hemmelige Organisation for kun at opdage under den en anden endnu farligere, fordi den er mere hemmelig?

Har vi ved at anstrenge hver Fiber i vort nationale Legeme undgået en pax germania (tysk Fred) kun for at falde ned i en pax judæica (Jødefred)? "Zions Ældste" er, som det fremgår af "Protokollerne", på ingen Måde blidere Slavefogeder end Wilhelm den Anden og hans Lakajer vilde være blevet.

Alle disse Spørgsmål, som sandsynligvis vil påtrænge sig læseren af "Den jødiske Fare", kan. ikke afvises med et Skuldertræk, med mindre man ønsker at støtte den typiske Antisemit og give ham Anledning til at fremsætte sin Yndlingsteori om "den tavse Sammensværgelse". En upartisk Kritik af disse Dokumenter og deres Oprindelse er i høj Grad påkrævet. Denne Oprindelse fremgår på ingen Måde klart af den engelske Oversættelse. Det fremgår ved indre Bevismateriale, at de er skrevet af Jøder for Jøder, eller er fremkomne i Form af Forelæsninger eller Udkast til forelæsninger af Jøder for Jøder. Og er det Tilfældet, under hvilke omstændigheder og i hvilken Hensigt blev de affattede? Eller skal vi afvise hele Sagen uden Undersøgelse og lade den Indflydelse, en sådan bog kan få, uantastet?"

---

(Antisemitisme)

Inden jeg fortsætter med Fremsættelsen af de uomstødelige Kendsgerninger, der afgiver fældende Bevis for Jødernes Skyld i Verdensforvirringen, vil jeg klargøre Spørgsmålet: Antisemitisme.

Det er nødvendigt, fordi Spørgsmålet af Bladene, altså Jøderne, er ganske forvrøvlet og gjort meningsløst, - derfor vil mange Mennesker, hvis de ikke fra første Øjeblik har Hjernen klar, uvilkårlig lade sig lede af deres Følelser og råbe på Antisemitisme.

Der er derfor een Ting, jeg beder Dem om:

Hold Deres Hjerne ganske neutral. Lad ikke Deres Følelser tage Magten over Deres Forstand!

Brug Deres Forstand til at tænke roligt og klart. Det skal være Deres Forstand og den alene, som med uomstødelige kendsgerninger siger Dem, hvad der er Sandhed i denne Sag. -

I denne Sag vil nemlig en fejlagtig Dom blive så skæbnesvanger, at den vil komme til at koste Tusinder og atter Tusinder af Mennesker - måske Dem selv -livet.

En fejlagtig Dom vil i ethvert tilfælde bringe Dem og Deres Familie til Tiggerstaven.

En fejlagtig Dom vil bringe et Voldsregimente og en Tvang, der udsletter al virkelig Frihed, alt Frisind, Valgret, Trykkefrihed osv., osv. Hold alt dette præsent (nærværende) i Deres Hjerne, hav det liggende som en årvågen Vogter i Deres Underbevidsthed, medens De gennemtænker Spørgsmålet: Antisemitisme.

Hvad er Antisemitisme?

Antisemitisme er: uden Grund at hade eller afsky alle Jøder, fordi de er Jøder.

Men - hvis De hader eller afskyr en Jøde, ikke fordi han er Jøde, men fordi han har opført sig gement og forbryderisk, så er det ikke Antisemitisme. Det er en fuldtud berettiget menneskelig Følelse, som De ikke skal lade Dem skræmme fra hverken privat eller af Presse - d.v.s. Jødeskrålet. Det er i hvert Fald en Følelse, som ingen vilde antaste Dem for, hvis den gjaldt en Kristen Forbryder!!!

Når De har læst denne Bog, vil De vide, at den jødiske Race i Aarhundreder har planlagt og nu er i .fuld Gang med at udføre en forbryderisk Sammensværgelse.

Og Jøderne er så meget mere forbryderiske og foragtelige, fordi de har sammensvoret sig og udført Planen under Venskabs Maske. Medens de tog vort Gæstevenskab og de Goder og Fordele, vore Samfund bød dem, har de udsuget os og hemmeligt på alle Måder søgt at undergrave og ødelægge os.

De vil vide, at Jøderacens Ledere og med dem uhyre mange af de fremtrædende Jøder er bevidste, snedige og gemene Forbrydere mod os, mod vore Samfund og alt, hvad vi agter og ærer.

Nuvel, når vi ved de er Forbrydere, må vi også behandle dem som Forbrydere.

Hvad gør vi med Forbrydere her til Lands, de Kristne vel at mærke?

Vi sørger for med passende Forholdsregler at forhindre dem i at begå flere Forbrydelser end dem, de allerede har begået.

Og vi taler ikke det komplette Nonsens ved at benævne disse Forholdsregler som: Antimorderisme, Antibedragerisme o.l.

Bliv derfor ved med at bruge Deres sunde Forstand, og lad denne ikke forvirres af, at De kender nogle muligt elskværdige Jøder og Jødinder, eller af, at De eller Deres nære Familie er giftet ind i Jøderacen.

Disse Bekendtskaber rokker nemlig ikke ved Protokollernes Sandhed eller ved deres Betydning.

Hvis De kender en elskværdig kristen Herre eller Dame, der er i Familie med en Rovmorder eller en Bedrager, så beklager De Familien men fastholder Kravet om, at Forbryderne skal straffes. De mener ikke, at Forbryderen, på Grund af Bekendtskabet med den elskværdige Familie, skal gå ustraffet og frit om i Samfundet i Besiddelse af alle sine Borgerrettigheder.

Det mener De ikke, fordi det er noget Vrøvl.

Når De er blevet overhevist om, at Jødernes Ledere og uhyggeligt overvældende mange af Racens øvrige Medlemmer er Verdensforbrydere, - og det vil De være overbevist om, når De har læst denne Bog. Da vil De også kunne indse at Racen - netop på Grund af sine udprægede Raceegenskaber må uskadeliggøres - neutraliseres. De beklager Familien, men fastholder Kravet om, at Forbryderne skal straffes. De mener ikke, at disse, af Hensyn til den elskværdige Familie, skal vedblive at gå ustraffet og frit om i Samfundet i Besiddelse af alle sine Borgerrettigheder.

Det mener De ikke, fordi det er noget Vrøvl.

Man skal - og man er i Færd med Verden over at kende Jøden, som han er, og ikke således, som vi tror, føler, eller mener, at han er.

Dette er vi ganske godt på Vej til herhjemme, som også adskillige Steder i Udlandet. - Det er jo ganske betegnende, at man her i Landet i det sidste halve Aar

Side16.

ikke har kunnet tale med et Menneske - ligegyldigt til hvilken Klasse han hørte - uden at de alle som een kommer med Udtalelser mod Jøderne og deres Forsøg på Tvangsregimente. - Dette i Danmark, der før har været særdeles jødevenligt. Piben har nu ved det nærmere Bekendtskab med Racen - dette Bekendtskab, der har været meget belærende - fået en ganske anden Lyd.

Det danske Folk er ikke jødevenligt længere. De andre europæiske Lande er det endnu mindre. -

Og det Morsomme er, at man forbavses ikke over, at vore Blade ikke har mærket eller omtalt dette Faktum! Man noterer sig det som et Bevis på sine Meningers Rigtighed, og beholder og udvider denne sin private, danske Mening på Trods af Pressen, d.v.s. Jøderne.

Jeg er ikke i Tvivl. om at Læsningen af Protokollerne, Dokumentet og Pragertalen vil bestyrke denne den private-offentlige danske mening.

Endnu en Gang vil jeg bede Dem - medtagende Deres gode, sunde Fornuft og forhåbentlig ligeså gode og sunde Logik - grundigt og logisk at overveje følgende. Beviser på Protokollernes Ægthed.

1ste Faktum.

Bogen kom i Rusland for 18 Aar siden. Alt, hvad der er sket i Verden siden da, er planlagt i Bogen, og der fortælles, hvorledes det skal sættes i Scene. Det er sat i Scene - således som planlagt, og de stadige Arbejderuroligheder Verden over fortæller, at Jøderne stadig arbejder på vor Kulturs Undergang.

2det Faktum.

Bogen er såvidt muligt tiet ihjel af Pressen - der var ude af Stand til at modsige dens alt for tydelige Påstande.

Ikke een Jøde har i de 18 Aar forsøgt at gendrive Bogen reelt og sagligt. - I Stedet for, har Jøderne i alle Lande forsøgt at opkøbe Bogen - uden Held.

3dje Faktum.

Overalt i de Lande, hvor Regeringerne er Styrtede, vrimler det med Jøder.*)

I Bayern blev Jøderne Eisner Præsident, Jaffe Finansminister, Brentano fik Overopsyn med Bayerns Handel, Industri og Håndværk.-

I Sachsens Regering er Jøderne Lipinsky, Geyer og Schwarz virksomme.

I Østrig er Statssekretæren for udenrigske Anliggender Jøden Bauer. I Presseafdelingen arbejder Jøderne Brügel, Pohl og Bach.

I Berlin spillede Jøderne Håse og Landsberg Hovedrollerne i 6 Mands Kabinettet, som skulle erstatte Rigskansleren.

I Udenrigsministeriet sidder Håse og hjælpes af Jøden Kautsky, der er Czeker og i Nov.1918 ikke var Rigstysker.

Den tyske Krigsminister assisteres af Jøderne Cohn og Herzfeld.

Rigsfinansminister er Jøden Schiffer med Jøden Bernstein som Tilforordnet

Statssekretæren for indenrigske Anliggender hedder Preuss og er sikkert Medlem af den jødiske Familie Preuss.

Krigsernæringsembedet var besat med Jøden Würm.

Prøjsen har et Rigskabinet på 6 Medlemmer. Jødelisten ser således ud:

[* Alle disse Personer er fra Novbr. 1919 og fra Maj 1920, muligt, der senere er sket nogle Personskifter. , O.A.]

Justitsmimsteriet ledes af Jøden Rosenfeld.

Finansministeriet ledes af Jøden Simon.

Indenrigsministeriet ledes af Jøden Hirsch.

Den ene af de to Formænd i Centralrådet for Arbejder- og Soldaterrådene er Jøden Cohn.

Ved Rigskonferencen 25. Nov. 1918 var Prøjsen repræsenteret af Jøderne Hirsch, Håse og Herzfeld,

Bayern af Jøden Eisner,

Sachsen af Jøderne Lipinsky og Gradnauer,

Würtemberg af Jøden Heymann,

Baden af Jøden Hås,

Tysk-Østrig af Jøden Hartmann,

Ungarn:- Bevægelsen i Buda-Pest blev ledet af Jøderne Bela Cohn, Samuelly, Josef Pogani, Gariel Schøn og Arpad Kerekes Cohn, Otto Corvin.

4de Faktum.

Desuden havde Jøderne i Tyskland underKrigen før

Sammenbruddet indrettet sig følgende interessante Svikmølle:

Jøden Kommerceråd Wallenstein var:

1) Formand for Kontrolrådet for frigivet Læder, og

2) Formand for Skotøjsindustriens Tilsynsråd.

Men en alsidig Mand kan have mange "Tillidsposter"

og derfor var Hr. Wallenstein også

3) Præsident i Nævnet for Skotøjspriser og

4) Leder af Rigsnævnet for Skotøjsforsyning.

1) Forretningsfører i nævnte Nævn var derimod Jøden

Dr. Mainzer, en Svoger til Hr. Wallenstein; men dette er sikkert en Tilfældighed!

Dr. Mainzer var nemlig også

2) Rådgiver ved Rigsnævnet for Skotøjsforsyning og

3) Medlem af Tilsynsrådet for Sålefornyelse.

Hr. Königsberger, som var Ven og Boligkammerat af Hr. Wallenstein, havde derimod mærkeligt nok kun een Bestilling, han var stedfortrædende Forretningsfører for Bedømmelsesnævnet for Skotøjs-Priserne. (Der er nogen , der siger, at de ved at læse dette kommer til at tænke på Hamborger-Jøden Ballin, Heilbuth o.s.v. Hvorfor mon?)

5te Faktum.

Ved en international Jødekongres, der blev holdt i Lemberg kort før Krigens Udbrud, blev der fremsat en Udtalelse, som klart viser, at Jøderne - af gode Grunde - vidste, hvad der vilde ske i Fremtiden. Denne Udtalelse lyder således:

"Jødedommens Magt vokser stadig. Guldet er næsten helt i Jødernes Hænder, og Guldet er Fremtiden. Når således de store Ejendomme går over på Jødernes Hænder, vil de Kristne og ganske særligt de kristne Arbejdere skaffe Jøderne uhyre Rigdomme. Vi vil komme i Besiddelse af Pressen, og derved. af den offentlige Mening. Så vil vi tvinge Proletariatet til Oprør, og vi vil nå at herske på Jorden, som det blev 1ovet vor Fader Abraham."

Under Henvisning til denne Udtalelse, der blev fremsat som et Program for Jødernes Taktik, istemmer nu en stor Del af den tyske Presse Råbet:

Ud med Jøderne!

Det er dem, der har fremkaldt Krigen!

Det er dem, der er Skyld i vore Ulykker.

6te Faktum.

Næsten alle Lederne af den russiske Revolution er Jøder eller Halvjøder, og de har næsten alle skiftet deres jødiske Navne, nogle af dem har endog tre, f.Eks. Litvinoff, Finkelstein, Wallach.

Hvorfor har det været nødvendigt?

Listen over mange af de Rovmorderjøder, som

har arbejdet i Rusland, findes i "Bevismateriale" bag i Bogen.

7de Faktum.

Dette forties ganske i vore Jødeblade. Og når hjemvendte Dansk-Russere indsender Artikler om de sande Forhold i Rusland, bliver de enten afviste eller optagne i ganske forvrængede eller misvisende Skikkelser!

Hvorfor må Sandheden ikke kendes? Er det mon for ikke at varsko os i Tide?

8de Faktum.

Hjemvendte Dansk-Russere, der ikke er Jøder, er fulde af Fortællinger om Jøderenes modbydelige Rovmord og forbryderiske Fremfærd i Rusland. Men som sagt: Bladene tager kun Beretningerne herom i ganske fordrejede Bearbejdelser!

9de Faktum.

I New York begyndte man at blive opmærksom og betænkelig ved det Faktum, at de fem Medlemmer af New Yorks Kommunalbestyrelse, - som blev overlevere til Retten, fordi de var Putschister (Bolcheviker), alle var Jøder, nemlig: Karl Salomon, Ludwig Waldmann, Samuel Orr, August Claessens -og Samuel Witt.

Hvorfor, spurgte man eftertænksomt, er det Jøder og atter Jøder, der volder den Uro?

For Danmarks Vedkommende kunde man nævne en Vrimmel af Kendsgerninger, der taler et tydeligt Jødesprog. Jeg skal indskrænke mig til at pege på vort afskedigede Ministeriums Tvangsregimente og Generalstrejkepolitik i "Frihedens og Statskuppet"s Navn. (Er denne Løgnagtighed at kalde Kongens Appel til Folket selv for Statskup ikke typisk jødisk?) - Denne Politik, der kunne have bragt os til Fallittens Rand, medens de virkelige Ledere af Regeringen: Skotøj, Manufaktur og Valuta samt mange andre af Racen Melede deres egen Kage ved Spekulation og Vareåger. - I den "officielle" Regering indtager Jøden Brandes, som arbejder for de jødiske Planer, en bemærkelsesværdig Førsteplads. Hans Smuds-Litteratur er i Harmoni med mange af Protokollernes vigtigste Punkter, hans ledelse af Finansministeriet harmonerer med andre, og hans sønderjyske Politik falder i Tråd med, at "det er vigtigt for Jøderne, at Krigen ikke resulterer i territoriale Vindinger". Se side 28.

Og Brandes blev virkningsfuldt suppleret af Herrerne Rode og Zahle, der i høj Grad er både Blods- og Aandsbeslægtede. Man beviser næsten ved at lyve frækt og stærkt sin jødiske Herkomst.

Måske kender ikke alle Læsere Historien Om Ephraim, her er den:

Jøden Ephraim Levison boede i en skummel Afkrog af

Jøden for Retten.

Hovedstaden. Han blev af en Nabo stævnet for Retten i Anledning af en Krukke, han havde lånt og givet tilbage i revnet Stand.

For Retten forsvarede han sig med følgende Ord:

"Jai schwerger ved Abrahams, Isacks und Jacobs Gott, at jai er unschuldig.

For det ferste har jai slet ingen Krukke lånt. For det andet var den revnet, da jai fik den, og for det tredie var den Gott straffe maj hel, da jaj leverte den tilbage".

Alligevel blev Ephraim dømt på Indicier.

Vi tænker på Ephraim og mindes Brandes´ Løgn i den vestindiske Sag og på Zahles 5 - fem - forskellige Forklaringer- til Justitsminister Rytter.

Med Hensyn til selve Oversættelsen har jeg følgende at bemærke:

Da det er mit Ønske, at Protokollerne skal kunne forstås af alle Samfundsklasser, har jeg såvidt muligt fjernet de talløse Fremmedord eller vedføjet de Ord, der bedst dækker Meningen. Det jødiske Ord Gojim som betyder Dyr eller Hund, og hvormed Jøderne benævner alle Ikke-Jøder, har jeg oversat ved Kristne fordi der i Protokollerne omtrent udelukkende tales om Europa.

"Zions Vise" er oversat med det mere moderne: de jødiske Lærde.

Jødefrimureriet er oversat ved: Jødeforbundet, for at man ikke skulde forveksle Jødefrimureriet med det almindelige Frimureri.

Hvor Jøderne selv senere taler om vort almindelige Frimureri, er Ordet oversat direkte.

Ovs.

---

PROTOKOLLERNE
[Billeder og medfølgende billedtekster: Jøden ISAAC CREMIER, Jøden THEODOR HERSZL og Jøden EDUARD BERNSTEIN]


 

---

lste Protokol.

Vi vil nu - uden at pynte på Tingene - tale om vor store Plan, og ved at drage Sammenligninger belyse alle Muligheder - og derefter drage vore Slutninger.

Jeg vil derfor belyse vort System både fra vort og de Kristnes Synspunkter.

Vi bør lægge mærke til, at der findes langt flere Mennesker med slette end med gode Karakterer; vi vil derfor opnå de bedste Resultater ved Trusler og Vold og ikke gennem akademiske Bevisførelser. - Ethvert Menneske stræber efter Magt, og Enhver vilde ønske, at være Diktator, hvis bare han kunde; men de er kun meget få, som vilde være i Stand til at opofre alle andres Lykke for sin egen.

Styrkens Ret.

Hvad er det nemlig, der har tæmmet de vilde Dyr, vi kalder Mennesker? Hvad har hidtil ledet dem?

Da Samfundet opstod, underkastede de sig den rå og blinde Styrke, senere underkastede de sig Lovene, der i og for sig er den samme Styrke; men maskeret under en anden Form. Vi slutter heraf at i Følge Naturlovene, ligger Retten i Styrken.

Friheden er kun en Indbildning. -

Liberalismen (Frisindet).

Den politiske Frihed er kun en Idé; men ikke et Faktum.

Denne Idé må vi kunne omdanne efter Forholdene, når det er nødvendigt ved en fingeret Lokkemad at lokke Folkemasserne over til vort Parti, og navnlig når vort Parti har sat sig for at styrte et andet, der har Magten. Det letter i høj Grad vor Opgave, hvis Modstanderne selv smittes af Frihedsidéerne, den såkaldte Liberalisme, og for Idéens Skyld giver Afkald på sin Magt.

Her viser vor Teori sig i sin Overlegenhed; thi de slupne Regeringstøjler bliver straks grebne af og samlede i en ny Hånd, fordi den blinde Folkemasse - i Følge Tilværelsens evige Love - ikke kan eksistere en eneste dag uden Ledere. Og den nye Magthaver indtager kun den gamles Plads, fordi denne var blevet svækket ved Liberalismen.

Kristendommen, Pengene, Selvstyret.

I vor Tid har Pengene Magten og har indtaget de liberale Regeringers Pladser. Der var en tid, da Kristendommen regerede.

Frihedsidéen er i sig selv umulig og uigennemførlig, fordi ingen kan bruge Friheden med Made. - Prøv på at give Selvstyret til et Folk blot for en ganske kort Tid, og Selvstyret vil forvandles til Selvvold. Efter dette opstår indre Stridigheder, der snart igen vil ag over til indre Slagtninger.

Ved disse Myrderier vil Landene blive ødelagte, og deres Betydning forvandles til intet.

Kapitalens Despotisme (Enevoldsmagt).

Landet vil da enten udmatte i indre Stridigheder, eller disse vil udlevere det til ydre Fjender. I ethvert Tilfælde kan et sådant Land betragtes som ødelagt, det vil sige: det er i vor Magt.

Pengenes Despotisme, der helt og holdent er i vore Hænder, rækker da Landet et reddede Halmstrå, og Landet am med eller mod sin Vilje gribe dette Halmstrå, ellers styrter det i Afgrunden.

Den indre Fjende.

Og, hvis nogen ud fra sin frisindede Tankegang vil sige, at et sådant Ræsonnement er umoralsk, vil jeg spørge:

"Hvis et Land har to Fjender, en ydre og en indre, og man ligeoverfor den ydre anser det for tilladeligt og fuldt forsvarligt at benytte enhver Kampmåde, som f.Eks. ikke at meddele Fjenden sine Krigsplaner, og at overfalde ham om Natten med Overmagt, - hvorledes kan man så kalde den samme Kampmåde umoralsk og utilladelig overfor den farligere indre Fjende, Ødelæggeren af den offentlige Orden og Velstand? *)

Folkemasserne og Anarkiet.

Jeg spørger: Kan den sunde og logiske Fornuft regne med heldigt at kunne lede Folkemasserne ved Hjælp af fornuftige Formaninger og Overtalelser? Disse vil selvfølgelig blive modtagne med dumme Modsigelser. - Men - hvad kan være de overfladiske Folkemasser behageligere? Under indflydelse af lave Lidenskaber, Fordomme, Skikke, Traditioner og sentimentale Teorier hengiver Menneskene sig sig til Masserne, og Massernes Mennesker hengiver sig til Partisplittelser, der forhindrer en-

*) Denne Måde at "drage Slutninger" på er i al sin uhyre Løgnagtighed typisk jødisk. De sammenligner nemlig her Kampmåden mellem to Fjender, der er i åben og ærlig Kamp, og altså begge ved, at de altid og i alle Forhold skal være på Vagt mod hinanden, med Jødernes Kampmåde overfor de Kristne, hvor Forholdet indtil de allersidste Tider har været dette, vi Kristne ikke har anet, at Jøderne er vore argeste Fjender og på enhver Måde søger at snigløbe, undergrave og ødelægge vore Samfund. At Jøderne skulde være så dumme, at de ikke selv kan se Falskheden i den hele "Bevisførelse" kan man ikke forudsætte, når et stakkels Kristen-Fjols som Oversætteren straks fik Øje på den.

 ovs.

hver Overenskomst, endog de, der er baserede på kloge og forstandige Formaninger.

Enhver af Folkemassernes Beslutninger skyldes et tilfældigt sammenagiteret Flertal, og på Grund af massernes Uvidenhed om de Politiske Hemmeligheder, fastholder de meningsløse Beslutninger, som i sig bærer Spiren til Anarki i Regeringen.

Politiken og Moralen.

Politik har intet med Moralen at Skaffe. En Regering, der regerer efter moralske Principper, er derfor ikke sikker på sin Magt. Den, der ønsker at regere, må benytte List og Hykleri. - Ædle Folkeegenskaber som f.Eks. Oprigtighed og Hæderlighed er Mangler hos en Politiker, fordi de fjerner selv de største Regenter fra Magten bedre og sikrere end den argeste Fjende. Disse Egenskaber kan vi overlade som en Pynt for Kristen-Regeringerne.

Vi skal i intet Tilfælde ledes deraf.

Den Stærkes Ret.

Vor Ret ligger i vor Styrke.

Ordet Ret er et abstrakt Begreb, som ikke er bevist på noget Punkt.- Ordet Ret betyder kun: Giv mig det, jeg ønsker, så får jeg derved Bevis for, at jeg er stærkere end du.

Hvor begynder Retten, og hvor ender den?

I et Land, hvor Regeringens Magt er dårligt organiseret, hvor der er værdiløse Love og en svag Regering, en Regering, der navnlig er svækket ved en Mængde Rettigheder, der er opstået, takket være Liberalismen - i et sådant Land tager vi en ny Rettighed, nemlig med den Stærkes Ret at kaste os over og nedslå alle eksisterende Forordninger og Vedtægter, forvanske Lovene og omdanne alle institutioner. Og således gør vi os til Herrer over de Kristne, som har overladt os Retten til at regere over dem, idet de har afstået den frivilligt - liberalt.

Den jødiske Sammenslutnings Sejrsgang.

Nu, da alle Regeringer vakler, vil vor magt blive mere sejrrig end alle andre, fordi den vil vedblive at være usynlig, indtil den er blevet så stærk, at ingen List vil være i Stand til at undergrave den.

Hensigten helliger Midlet.

Af det tilfældige Onde, som vi nu er tvungne til at udøve, opstår Goderne ved en fast og urokkelig Regering. Denne vor Regering vil genoprette Statsmaskinens regelmæssige Gang, som vi har ødelagt ved Liberalismen.

Resultatet helliger Midlet.

Vi må have vor Opmærksomhed fæstet ved vore Planer - ikke så meget på det gode og moralske ved dem, som på det nødvendige og nyttige. Foran os ligger en strategisk udarbejdet Plan, vi kan ikke i noget som helst Tilfælde risikere at vige fra den, uden at tilintetgøre mange Aarhundreders Arbejde.

Folkemasserne er blinde.

For at vi kan få vore Planer udførte og nå Vore Mål, må vi regne med Massernes Lavhed, deres Omskiftelighed, deres Uordholdenhed og deres manglende Evner til at forstå og højagte deres egne Livsvilkår og deres egen Velstand.

Vi må være ganske på det rene med, at Massernes Magt er blind og uforstandig, den vil ikke tage imod Fornuft, og den lystrer snart den ene Taler, der siger det ene, og snart den anden Taler, der siger det modsatte.

En Blind kan ikke lede en Blind, uden at de begge styrter i Afgrunden. Og derfor vil Massernes egne Folk, Politiske Æventyrere, Opkomlinger af Folket, selv de genialeste, ikke evne at optræde som Massernes Ledere, uden at de bringer Ødelæggelser over hele Landet og hele Folket.

Politikens A B C.

Kun den, der fra Barnsben er opdraget til Selvhersker, kan tilfulde fatte de Ord, som er skrevet med politiske Bogstaver.

Partistridigheder.

Når Folket overlades til sig selv, det vil sige, når politiske Æventyrere af dets egen Midte får Lov at styre, vil de i Fællesskab ødelægge sig selv og Landet ved Partistridigheder. Partistridigheder opstår ved Æventyrernes Magtbegær og Jagten efter Popularitet, samt ved de deraf opståede Uordener.

Mon det overhovedet er muligt, at Folkemasserne roligt og uden Skinsyge skulle kunne bedømme og styre Landets Interesser, som - vel at mærke - ikke må forveksles med personlige Interesser?

Er de i Stand til at forsvare sig mod ydre Fjender?

Det er overhovedet ganske utænkeligt; thi en Regeringsplan, der er plukket i lige så mange Stumper, som der er Hoveder blandt Vælgerne, taber sit Enhedspræg og bliver derfor meningsløs, ubrugelig og upraktisk.

Den bedste Regeringsform er Enevælden.

Thi kun under en Selvhersker kan Planerne udarbejdes udførligt og tydeligt, så de i Rækkefølge fordeler alt i Statsmaskinens Mekanisme. Heraf slutter vi, at en formålstjenlig Regering, der skal være til Nytte for Landet, bør samles under een ansvarlig Person. En Civilisation kan kun eksistere under en absolut Enevoldsmagt. Denne Enevoldsmagt skal ikke gennemføres af Masserne men af deres Leder, hvem han så end monne være. Folkemassen består af Barbarer, som viser sit Barbari ved enhver Lejlighed. Såsnart Folkemasserne har bemægtiget sig Friheden, forvandler de den til Anarki.

Og Anarkiet er i sig selv Højden af alt Barbari.

Spiritus, den klassiske Uddannelse, Usædelighed.

Se en Gang på de af Spiritus belastede Dyr. De har tabt Forstanden ved en ubegrænset Nydelse af Alkohol, der er givet dem samtidig med Friheden.

Vi kan ikke tillade os selv og vore at ødelægge os således.

Men Kristen-Folkene er ødelagte af Spiritus, deres Ungdom er blevet ødet af klassisk Lærdom og et tidligt usædeligt Levned hvortil vore Agenter har lokket dem - Informatorer, Lakajer, Guvernanter i rige Familier, Butiksekspeditricer og vore Kvinder i de Kristnes Forlystelsesetablissementer. Til de sidste regnes de såkaldte "Damer af Selskabet", frivillige Efterfølgersker i Usædelighed og Luksus.

Principper og Regler for Jødeforbundets Bestyrelse.

Vor Parole er Styrke og Hykleri.

Kun Styrken sejrer i Politik især når den er forbundet med de Evner, der er nødvendige for Statsmænd. - Vold bør være Princippet, List og Hykleri Reglerne for de Regeringer, som ikke har i Sinde at nedlægge deres Krone for Fødderne af nogen anden Magthaver. Dette Onde (List og Hykleri) er det eneste Middel til at nå Målet - det Gode.*)

Vi må derfor ikke vige tilbage for Bestikkelser og Forræderi, der hvor de kan hjælpe os til at nå Målet. I Politik bør vi kunne tage andres Ejendom uden at vakle, hvis vi derved kan opnå Underdanighed og Magt.

[* Det Gode betyder her Jødernes Underkuelse af alle Kristne.]

Rædselsherredømmet.

Vort Rige, som følger den fredelige Erobrings Vej, har Ret til at ombytte Krigens Rædsler med de mindre bemærkede, men mere formålstjenlige Dødsdomme. Ved disse vedligeholder vi Rædselsherredømmet, der tvinger de Kristne til blind Lydighed. Retfærdig men ubevægelig Strenghed er de virkningsfuldeste Våben for en Regering. Vi bør på vort Program holde os til Vold og Hykleri, ikke alene for Fordelens Skyld, men også i Pligtens Navn for Sejrens Skyld. At kunne beregne kommende Begivenheder er lige så vigtigt, som at finde strenge Forholdsregler derimod. Det er derfor ikke så meget ved selve Midlerne som ved Strenghedens Regimente, at vi vinder Sejr, idet vi underlægger alle Regeringer vor Overregering.*) Det, at man ved, at vi er ubevægelige, er nok til, at enhver Ulydighed vil ophøre.

Frihed, Lighed, Broderskab.

Allerede langt tilbage i Tiden har vi udslynget Ordene: Frihed, Lighed og Broderskab blandt Folkene, og utallige Gange siden er disse Ord blevet gentaget af sjælløse Papegøjer, som fra alle Kanter flokkes om denne Lokkemad. Ved disse Ord er Velstanden i Verden, den virkelige personlige Frihed - der før var så beskyttet mod Massernes Tryk - ødelagt.

Man skulle ikke tro, at kloge, intelligente Kristne ikke har opdaget Beskaffenheden af de omtalte Ord, at de ikke har mærket Modsigelsen i deres Betydning og i deres Forhold til hverandre, at de ikke har set, at der i Naturen ikke eksisterer nogen Lighed, ikke kan findes Frihed, at selve Naturen har fastslået Forskel i Forstand, Karakter og Anlæg, og. at dette altsammen beror på dens Love, at de ikke har betænkt, at Massen er en [* Se A. C. Schmakoff (Den internationale, hemmelige Regering] 1912 blind Kraft, at Opkomlinger, der er valgte af og ud af Massen for at styre i Politik, er ligeså blinde som den selv, at et i Politik opdraget og oplyst Menneske - selv om han er enfoldig.- kan styre, hvorimod den, der ikke er indviet, ikke begriber et Ord af Politik, selv om han var et Geni. - Alt dette har de Kristne overset.

Principperne i den dynastiske Regering.

Men til Trods for, at de har overset dette, har de Kristne dog alligevel grundet de dynastiske Regeringer herpå. Faderen overleverede til Sønnen Kendskabet til den politiske Forretningsgang, for at ingen uden Medlemmerne af Kongehuset skulde kende de politiske Hemmeligheder, og derfor heller ikke kunde åbenbare. dem for det hele Folk. I Tidernes Løb er Meningen med den dynastiske Overlevering af Politikens virkelige Indhold gået tabt.

Og dette har skaffet vor Sag Fremgang.

Ophævelsen af det kristne Aristokratis Privilegier.

Fra alle Verdens Kanter har Ordene Frihed, Lighed og Broderskab lydt. Og til vore Rækker er der - ledet at vore Agenter, strømmet hele Legioner, som med Jubel har båret vore Faner. Alligevel er dissse Ord ligesom Orme, der har undergravet de Kristnes Velstand. - Overalt har de tilintetgjort Fred, Ro og Sammenhold, og i det hele ødelagt alle de kristne Rigers Grundvolde.

I skal fremledes få at se, at dette vil tjene til vor Triumf. Det har blandt andet gjort det mulig for os at få den vigtigste Trumf på Hånden, nemlig Ophævelsen af alle Privilegier, med andre Ord: Grundvolden for det kristne Aristokrati, der var Folkenes og Landenes eneste Værn imod os.

Det nye Aristokrati.

På Ruinerne af det fordums fødte Aristokrati har vi ovenover Intelligens-Aristokratiet stillet Penge-Aristokratiet. Respekten for dette nye Aristokrati har vi baseret på den Videnskab, som vore Lærde har udformet, og på Rigdomme, vi sidder inde med.

Psykologisk Beregning.

Vor Sejr er ydermere lettet derved, at vi - ved Hjælp af Personer, der har været anvendelige - altid har slået på den menneskelige Forstands følsomste Strenge - på Beregning, på Begær efter Penge, på Menneskenes umættelige materielle Behov. Og de opremsede menneskelige Svagheder er endog, tagne hver for sig, i Stand til at dræbe al Foretagsomhed, fordi de udleverer Folk til den Persons Forgodtbefindende, som køber deres Arbejde.

Friheden, brugt som Slagord,

har gjort det muligt for os at overbevise Masserne om, at Regeringerne ikke er andet end Forvaltere hos Landets Ejere - Folket, og at man derfor kan skifte Regering, ligesom man skifter et Par Handsker.

Dette, at man kan afsætte Statsoverhovedet, har givet dem i vor Vold og gjort dem til Marionetdukker i vore Hænder.

---

2den Protokol.
Grunden til det jødiske Overherredømme er økonomisk Krige.-

Det er nødvendigt for os, at Krigene så vidt muligt ikke ender med territoriale Vindinger (Landvindinger). Dette vil nemlig føre Krigen over på økonomisk Grund, så de Krigsførende, når de er nødt til at gøre Krigslån hos os, vil se, hvor mægtige vi er. Begge de krigsførende Magter vil gennem Krigslånene blive gjorte afhængige af vore internationale Agenturer (Banker?), og disse Agenturer har Millioner af Øjne, der ikke er blindede af nogensomhelst Hindringer. På denne Måde vil vore internationale Rettigheder efterhånden udviske de nationale Rettigheder i den egentlige Betydning af Ordet Ret.

Den usynlige Administration og de "hemmelige Rådgivere".

De Administratorer, som af os er valgte af Folkets Rækker, er afhængige af Folkets slaviske Tilbøjeligheder og er ikke skikkede til at regere. Det er derfor let at gøre dem til Marionetdukker i vort Spil, der spilles af vore geniale og lærde Rådgiver-Specialister, der fra deres tidligste Barndom er blevet opdraget til at styre hele Verden. Som det vil være Eder bekendt, har disse vore Specialister erhvervet sig de nødvendige Kundskaber i Kunsten at regere ved at studere vore politiske Læresætninger, ved historiske Erfaringer og ved at iagttage enhver Foreteelse i det daglige liv.

De Kristne lader sig ikke belære af de praktiske Resultater og af uhildede historiske Iagttagelser; de ledes tværtimod af en teoretisk Rutine, der ikke bryder sig om nogen somhelst Bedømmelse af Resultatet. Vi behøver derfor ikke at tage dem med i Beregningerne, de må gerne forlyste sig indtil videre ved at leve i Håbet om nye eller i Mindet om gamle Forlystelser.

Det, som vi har lært dem at betragte som Videnskabens sidste Ord, skal de betragte som det klogeste. I denne Hensigt skal vi stadig gennem Pressen indpode dem en blind Tillid til Videnskaben. Den kristne Intelligens skal kro sig af sine Kundskaber, uden at de har studeret dem logisk. De skal gennemgå alle fra Vi denskaben hentede Teorier, der er opkonstruerede af vore Agenter, i den Hensigt at lede Tankegangen i den for os nødvendige Retning.

De ødelæggende Teoriers Fremgang.

Tro ikke, at vore Påstande kun er Talemåder. Læg Mærke til Udbredelsen af de Teorier, vi har fremført - Darwinismen, Socialismen (Marxismen), Nietschismen o.s.v. Den opløsende Virkning, disse Teorier har haft på de Kristnes Tankegang, bør - idetmindste for os være iøjnefaldende.

Tilpasning af Politiken.

Vi må regne med de nulevende Folks Tænkemåde, Karakter og Tilbøjeligheder, for at vi ikke skal begå politiske Fejltagelser i Ledelsen af de administrative Institutioner. Vort System - hvis mekaniske Dele man kan ordne forskelligt efter Folkekaraktererne, som vi møder på vor Vej - kan ikke hente Sejren hjem, hvis ikke dets praktiske Tilpasningsevne støtter sig til de historiske Erfaringer i Forbindelse med det nuværende.

Pressens Opgave.

De nuværende Regeringer har en storartet Magt til deres Rådighed, en Magt, som skaber Folkets Tankegang, det er Pressen. Pressens Opgave er hovedsagelig at påvise nødvendige Krav, at fremføre Folkets Klager, og at skabe og at udbrede Misfornøjelse.

I Pressen personificeres Frækhedens Triumf.

Men - Regeringerne har ikke forstået at benytte sig af denne Magt og den er kommet i vore Hænder.

Vi har gennem den vundet Magt og Indflydelse, medens vi selv har stået i Skyggen. Takket være Pressen har vi bemægtiget os alt Guldet, skønt vi har været nødt til at tage det gennem Strømme af Blod og Tårer.

[Billeder og medføgende tekster: Jøden FERDINAND LASALLE og Jøden KARL MARX]

Guldets Værdi og Værdien af de jødiske Ofre.

Vi har købt os fri ved at ofre mange af vort Folk; men hvert Offer fra vor Side vil koste Tusinder af Kristne ind for Gud .

---

3die Protokol.
Den symbolske Slange og dens Betydning.

I Dag kan jeg meddele Eder, at vi kun står nogle få Skridt fra Målet. Der er endnu kun et lille Stykke Vej tilbage, og hele den Vej, vi havde planlagt, er tilbagelagt og slutter den symbolske Slanges Ring. Når denne Ring er lukket, vil alle europæiske Riger være indesluttede i den som i en Skruestik.

Den forfatningsmæssige Vægt taber Balancen. Terroren (Rædselsherredømmet) i Slottene.

Inden ret længe vil den forfatningsmæssige Vægt tabe sin Ligevægt, fordi vi - for at hindre den i atter at komme i Ligevægt - har reguleret den unøjagtigt. De Kristne mente, at de havde sat den på en tilstrækkelig fast Grundvold, og de venter nu, at den atter skal komme i Ligevægt. Men Grundvolden, de Regerende, er undergravede af deres Repræsentanter, fordi de gør Dumheder, når de lader sig rive med af deres ukontrollerede og uansvarlige Magt.

De kan takke den Terror, der behersker Slotsbeboerne,*) for denne deres Magt.

Når en Konge ikke kan nærme sig sit Folk og få Adgang til forskellige af dets Kredse, kan han umuligt komme i Kontakt med Folket og værge sig mod de Magtlystne.

Den seende, regerende Magt og den blinde Folkemagt [* Konger og Kejsere] som af os er skilt fra hinanden - har tabt enhver Betydning, fordi de, når de er -adskilte, er ligeså hjælpeløse, som den Blinde uden en Stok.

Magten og Ærelysten.

For at forlede de Magtlystne til Magtmisbrug, har vi rejst alle Kræfter mod hverandre, idet vi har opægget deres liberale (frisindede) Lyst til Uafhængighed. Derfor har vi opmuntret al Foretagsomhed, har bevæbnet al Partier og har stillet Magten som en Skydeskive for al Slags Ærgerighed.

Vi har forvandlet Landene til Valpladser for Uroligheder og Oprør - endnu en kort Tid, så vil Fallitter og Uroligheder opstå overalt.

De parlamentariske Talemaskiner. Pjecer.
Misbrug af Magten.

Utrættelige Talemaskiner har forvandlet alle parlamentariske og administrative Sammenkomster til Talevæddeløb. Kortsynede Journalister, ugenerte Pjeceforfattere, angriber daglig det administrative Personale. Magtmisbrug vil få alle Institutioner til at vakle, og alt vil ramle sammen under de rasende Folkemassers Slag.

Det økonomiske Slaveri. "Folkets Rettigheder".

Folket er lænket fastere til strengt Arbejde ved Fattigdom, end de er det ved Slaveri eller Livegenskab.

Fra disse to kan de befri sig på en eller anden Måde, og de kan forsone sig dermed: men de kan ikke frigøre sig fra Nøden. - Vi har i Forfatningerne indsat Rettigheder, der kun findes på Papiret men ikke i Virkeligheden; thi alle disse såkaldte "Folkets Rettigheder" kan kun eksistere i Indbildningen, men aldrig i Virkeligheden. Hvad Betydning har det f. Eks. for Proletarkropsarbejderen, der står bøjet over sit svære Arbejde og er nedtrykt af sin tunge Lod, at Talemaskinerne får Ret til at tale, og at Journalisten ved Siden af alvorlige Ting får lov til at skrive alt muligt Vrøvl - hvis han ikke har nogensomhelst anden Fordel af Forfatningen end de ynkelige Smuler, vi slænger til ham fra vort Bord, for at han skal stemme til Fordel for vore Interesser, vore Kandidater, vore Agenter?

Republikanske Rettigheder for Fattigmand er en bitter Ironi; thi Nødvendigheden af så godt som dagligt Arbejde hindrer ham i Virkeligheden i at benytte sig deraf. Men derimod berøver den ham Garantien for en stadig og sikker Indtægt, idet ban er gjort afhængig af Kammeraternes Strejker eller Arbejdsgivernes Lockouter.

Optrækkeriet og Aristokratiet.

Folkene har - under vor Ledelse - tilintetgjort Aristokratiet, som var deres naturlige Forsvarere og Forsørgere og for deres egen Velstands Skyld i højeste Grad interesserede i, at Folket var velstående. Nu er Folket ved Aristokratiets Tilintetgørelse - blevet udsat for Optrækkeri af de ekspres rigtblevne Slyngler, som skånselsløst bagbinder Arbejderne.

Jødeforbundets Hær.

Når vi tilbyder Arbejderne at indtræde i vor Hærs Rækker af Socialister, Anarkister og Kommunister - dem vi altid vil understøtte, idet vi tilsyneladende følger de broderlige Regler for almenmenneskelig Solidaritet - ser det ud, som om vi optræder som Arbejdernes Redningsmænd fra Slynglernes Aag.

Aristokraterne, som før var de arbejdende Klassers Arbejdsgivere, var interesserede i, at Arbejderne var mætte, raske og kraftige. Vi har Fordel af det modsatte - af de Kristnes Degeneration.

De Kristnes Degeneration (Tilbagegang,).

Vor Magt vil hvile på, at vi tvinger Arbejderen til en stadig Sult og Svaghed. Han vil nemlig ved alt dette tvinges ind under vor Vilje, fordi han ikke har legemlige Kræfter eller Energi nok til at modsætte sig den.

Sulten og Kapitalens Ret.

Sulten sikrer Kapitalens Ret over Arbejderen, sikrere end den Ret, som den lovlige regerende Magt havde over Aristokratiet. Ved Sult og det deraf opståede Had og Misundelse leder vi Folkemasserne, og med Folkemassernes Hænder dræber vi dem, som hindrer os på vor Vej.

Folkemassernes og Verdensherskerens Kroning.

Når Tiden for vor Verdenshersker er kommet til at lade sig krone, må disse Hænder (Arbejdernes) bortfeje alt det, der kunde være os til hinder.

Hovedpunkterne i Programmet for de kommende Jødefolkeskoler.

De Kristne har vænnet sig af med at tænke uden vore videnskabelige Råd, derfor ser de ikke den uafviselige Nødvendighed i den Ting, som vi - når vort Rige er kommet - vil holde fast ved uden at vige en Tomme til Siden. Denne Ting er, at man i Folkeskolerne bør lære en eneste sand Videnskab, den vigtigste af alle; - Videnskaben om Organisationen af Menneskenes Liv, af de sociale Forhold. Disse Forhold kræver en Fordeling a f Arbejdet og - en deraf følgende Inddeling af Menneskene i Klasser og Stænder.

Alle må nødvendigvis vide, at Lighed ikke kan findes, bl. a. på Grund af Forskellen mellem de forskellige Virksomheder, at den, som ved sine Handlinger skæmmer en hel Stand, ikke kan være ansvarlig for Loven på samme Måde som den, der ikke krænker andet end sin egen Ære.

Hemmeligheden ved Videnskaben om de socialeOrganisationer. l

Den sociale Organisations rette Videnskab - i hvis Hemmelighed vi ikke tillader de Kristne at få nogetsomhelst Indblik - vil vise alle, at Stilling og Arbejde bør bevares indenfor bestemte Kredse, for at de ikke skal blive Kilden til menneskelig Elendighed p.G.a. Forskellen mellem Opdragelse og Arbejde.

Når denne Videnskab er lært, vil Folket frivilligt underkaste sig Magten og den af denne ordnede Regeringsform i Staten. I de nuværende af os skabte Tilstande tror Arbejderne blindt på det trykte Ord og er som besatte af Fejltagelser og Forvildelser. De er i deres Uvidenhed besjælede af et fjendtligt Sindelag mod alle de Stænder, som de mener står over dem; thi de forstår ikke Betydningen og Nødvendigheden af enhver Samfundsklasse.

Den almindelige økonomiske Krise.

Det ovennævnte fjendtlige Sindelag vil øges endnu mere p.G.a. den økonomiske Krise. Denne Krise vil til sin Tid forhindre alle "Børsaftaler" og al industriel Virksomhed. Når vi ved alle brugbare Midler samt ved Hjælp af Pengene, der alle er i vore Hænder, har fremtvunget en almindelig økonomisk Krise - vil vi på samme Tid i alle europæiske Lande kaste hele Masser af Arbejdere på Gaden. Disse Arbejdere vil da med Fornøjelse dræbe Overklassen, som de i deres Uvidenhed har misundt lige siden deres Barndom, og hvis Formuer, man da kan plyndre.

"Vore egnes" Sikkerhed.

Vore skal de ikke komme til at røre, fordi vi kender Tidspunktet for Angrebet, og der vil af os blive taget Forholdsregler for at sikre vore egne.

Jødedommens Despoti, Forstandens Magt.

Vi har overbevist alle om , at Fremskridtet fører de Kristne til Fornuftens Herredømme. Vort Despoti bliver også et sådant; thi det forstår med fornuftig Strenghed at dæmpe alle Uroligheder, og vil udrydde Frisindet fra alle Institutioner.

Tabet af Jødelederen og den store franske Revolution

Da Folket mærkede, at man i Frihedens Navn gjorde Indrømmelser og viste det Hensyn, troede det, at det var Hersker og greb Magten med Begærlighed; men som enhver Blind, stødte det naturligvis på en Masse Hindringer, søgte forgæves at finde en Fører, forstod ikke at vende tilbage til den forrige Tilstand og nedlagde sin Magt for vore Fødder. Tænk på den franske Revolution, som vi har benævnt "den Store". Hemmeligheden ved dens Opkomst er os alle velbekendt; thi den er udelukkende vore Hænders Værk. Siden da har vi ført Folket fra den ene Fejltagelse til den anden, for at det skal afstå endog fra vor Magt til Fordel for en Herskerdespot af Zions Blod, som vi opdrager for Verden.

Grunden til Jødedommens Usårlighed.

Vi er som en international Kraft i Øjeblikket usårlige, fordi vi, hvis vi angribes i det ene Rige, finder Støtte i andre. Kristenfolkenes bundløse Nedrighed, deres Kryberi for Magten, Ubarmhjertighed overfor Svagheder, Skånselsløshed overfor Forseelser og deres Overbærenhed overfor Forbrydelser, deres Ufordragelighed over for Modsigelser i en fri Organisation og deres Tålmod ind til Martyrium over for en djærv Despotismes Overmagt er altsammen Ting, som medvirker til vor Uafhængighed. Af de regerende Premierministre tåler og finder de sig i Misbrug, for hvilke de ville have halshugget 20 Konger.

De hemmelige Jødeagenters Opgaver.

Hvorledes skal man kunne forklare en sådan Foreteelse, en sådan Mangel på Logik hos Folkemasserne med Hensyn til Begivenheder, som øjensynlig er af samme Sort. Denne Foreteelse må forklares således, at Diktatorerne gennem deres Agenter hvisker i Folkets Øren, at de skader Landet ved Misbrug for at nå et højere Mål: Opnåelsen af Folkets Vel, deres internationale Broderskab, Solidaritet og Lighed. Naturligvis taler de ikke om, at dette kun kan ske under vort Scepter. Ja, Folket dømmer dem der har Ret, og frikender de skyldige, fordi det indbilder sig, at det kan gøre alt, hvad det vil. Takket være denne Vildfarelse tilintetgør Folket al Retsorden og skaber Uorden ved hvert Skridt.

Friheden.

Samfundsorganisationerne udslynger Ordet Frihed i Kampen mod enhver Magt endog mod den guddommelige og mod Naturens. Det er derfor, at vi, når vi kommer til Magten, må udelukke dette Ord af Menneskehedens Ordbog, som værende et Princip for den dyriske Styrke, der forvandler Folkemasserne til blodtørstige Rovdyr. - Det er jo et Faktum, at Rovdyr falder i Søvn, hver Gang de har drukket sig mætte i Blod, og da er det let at lægge dem i Lænker.

Men giver man dem ikke Blod, så slås de og sover ikke.

---

4de Protokol.

Republikens Stadier.

Enhver Republik gennemgår flere Stadier. Det første af dem kan sammenlignes med de første Dage af en Blinds Vanvid, det andet ytrer sig som Demagogi, deraf fødes Anarki, som uundgåelig leder til Despoti, dog ikke til et lovligt og derfor ansvarligt Despoti, men til et anonymt og usynligt Despoti, akkurat ligeså føleligt som en hvilkensomhelst hemmelig Organisations. Den kan arbejde i højeste Grad uhindret, fordi den arbejder bagved alle mulige Agenter. - En Skiften af disse Agenter skader ingenlunde, det understøtter tværtimod den hemmelige Magt, som p.G.a. denne Skiften befris for den Nødvendighed, at skulle øde sine Penge på Belønninger af mangeårige Tjenere.

Den ydre Jødedom.

Hvem eller hvad er i Stand til at styrte en usynlig Magt?

Vor Magt er netop en sådan. Den ydre Jødedom tjener overfor de Blinde til et Skalkeskjul for denne Magt og dens Formål; men dens Virksomhed, dens Planer -ja endog dens Opholdssted forbliver ganske ukendt for Folket.

Friheden og Troen.

Men Friheden kunde også blive uskadelig og eksistere i Statshusholdningen til Gavn for Folkenes Velstand, hvis den i Princippet kunne holde sig til Troen på en Gud og på Menneskeslægtens Broderskab. - Den må da holdes fri for Tanken om en Lighed, som modsiges af selve Naturlovene, fordi disse fastholder Princippet, at den ene skal lyde, den anden byde.

Folket kunde med en sådan Tro styres gennem Rigsdagens Formynderskab, og vilde da undergivent og mildt lade sig lede af sine Sjælesørgere, og adlyde Guds Råd her på Jorden.

Det er derfor, at vi nødvendigvis må udrydde Kristentroen af de Kristnes Sind, udrydde selve Princippet om Gud og ombytte det med matematiske Beregninger og materielle Fordringer.

Den mellemfolkelige Konkurrence i Handel og Industri.
Spekulationens Opgave.

Vi må - for at de Kristne ikke skal få Tid til at tænke og lægge Mærke (til os og vore Gerninger) - lokke dem bort til Handel og Industri.

På denne Måde vil hvert Folk søge sine egne Fordele, og i Kampen for dette, mærker de ikke deres fælles Fjende (Jøderne). - Men for at "Friheden" helt skal kunne opløse og ruinere Kristensamfundene, må man gøre Industrien til Genstand for Spekulation. Dette vil nemlig bevirke, at de Penge, som Industrien tjener på Landbruget (Jorden), ikke bliver i Industriens Hænder, men overgår til Spekulation, - idet vil sige i vore Kasser.

Guldtilbedelse.

Den spændende Kamp om at være den første - i den økonomiske Fremgang - skaber, ja har allerede skabt skuffede, kolde og hjerteløse Samfund. Disse Samfund har en dyb Afsky for den højere og finere Politik og for Religionen. Deres Rettesnor bliver kun Beregning, d.v.s. Guldet. De tilbeder i Virkeligheden Guldet på Grund af de materielle Nydelser, det kan Skaffe dem. - Altså - ikke for at tjene det Gode ikke engang for Rigdommens Skyld; men udelukkende af Had og Misundelse mod de priviligerede følger de lavere Kristen-Klasser os i Kampen mod vore Konkurrenter til Magten - den kristne Intelligens.

---

5te Protokol.

En streng Centralisering af Regeringen.

Hvilken administrativ Regeringsform kan man give de Samfund, hvor Bestikkelsessystemet er trængt ind overalt, hvor man erhverver Rigdomme ved dygtigt udførte men skurkagtige Aftaler, hvor Selvtægt hersker, hvor Moralen opretholdes ved Straffemidler og strenge Love, men ikke ved frivilligt anerkendte Principper, hvor Følelserne for Fædrelandet og Religionen er forfladigede ved kosmopolitiske Læresætninger? - Hvilken Regeringsform bør man give sådanne Samfund om ikke den despotiske?

Dette skal jeg imidlertid beskrive for Eder senere. Vi må skabe en streng Centralisation af Regeringen for at kunne beherske alle Samfundskræfter. Vi må ganske mekanisk regulere vore Undersåtters hele politiske Liv ved nye Love. Disse Love skulle efterhånden ophæve de tidligere af de Kristne indrømmede Lempelser og Friheder, og vort Herredømme skal udmærke sig ved et så stort anlagt Despoti, at vi bliver i Stand til nårsomhelst og hvorsomhelst at overrumple modstræbende og Misfornøjede Kristne.

Man kunde muligvis påstå, at Despotismen ikke er i Samklang med de nuværende Fremskridt; men jeg skal bevise Eder det modsatte.

De Midler ved hvilke Jøderne tilraner sig Magten.

I de Tider, da Folkene så op til Kongerne som rene Aabenbaringer af den guddommelige Vilje, underkastede de sig deres selvherskende Konger uden at kny; men fra den Dag vi har indpodet dem Tanken om egne Rettigheder, er de begyndt at betragte de regerende som almindelige Dødelige Salvelsen ved det guddommelige Valg er i Folkenes Øjne forsvundet fra Kongernes Hoveder, - og - fordi vi har berøvet Folkene Troen på Gud, - er Magten blevet kastet på Gaden, ud til Hobens Forgodtbefindende, - og vi har taget den op.

Desuden forstår vi tilfulde den Kunst, at lede Masserne og Personlighederne ved dygtigt udtænkte Teorier Fraser, ved Regler for Samfundslivet og alle Slags andre Kneb, om hvilke de Kristne ikke har nogensomhelst Anelse - endvidere ved den specielle Fordel vi har i vor administrative Evne, der er opøvet i Analyse, Observation og sådanne Finesser i Kombination (Sammenstillingsevne), hvori ikke mange kan hamle op med os - og ved Planlæggelse af politiske Handlinger og Sammenslutninger.

Kun Jesuiterne kan kappes med os her; men vi har forstået at gøre dem mistroede af den kortsynede Masse, fordi deres Organisation er synlig, medens vi har stået skjulte.

Men kan det forøvrigt ikke være Folket ligegyldigt, hvem der kommer til at herske over dem, - det katolske Overhoved eller vor Despot af Zions Blod?

For os, det udvalgte Folk, er det langtfra ligegyldigt.

Grunden til at Rigerne ikke kan forliges indbyrdes.

For nogen Tid siden kunde en Verdenskoalition have fået Bugt med os; men fra denne Kant er vi nu sikrede, takket være de dybe Uoverensstemmelser mellem Landene - og disse Uoverensstemmelser er det nu for sent at fjerne. - Vi har ophidset de Kristne mod hinanden i deres personlige og nationale Beregninger, Religions- og Racehad, som af os i de sidste tyve Aarhundreder er indpodet i deres Hjerter.

På Grund af alt dette er der ikke een Stat som får Hjælp, fordi hvert Land for sig vil mene, at en Sammenslutning mod os er ufordelagtig for det selv. Vi er alt for stærke, - det er med os at Regningen skal opgøres. Landene kan ikke en Gang indgå ubetydelige Overenskomster, uden at vor Indflydelse hemmeligt gør sig gældende.*)

Jøderne, Guds Udvalgte.

Per me reges regnant: Ved mig regerer Kongerne.

Og Profeten har sagt os, at vi er udvalgte af Gud selv til at herske over Jorden. Gud har givet os Geni, forat vi skulde kunne udføre vor Opgave.

Hvis der skulde findes et Geni i Modstandernes (de Kristnes) Lejr, vil han endnu kunne optage Kampen med os; men en Fremmed kan ikke hamle op med en gammel Indfødt. Kampen mellem os skal blive så skånselsløs, som Verden aldrig før har set. - Desuden vil deres Geni komme for sent.**)

Guldet er Statsmaskineriets Drivkraft.

Alle Statsmaskinens Hjul bevæges ved Hjælp af den Drivkraft, som er i vor Magt, og denne Drivkraft- er Guldet. Den af vore Lærde udtænkte Videnskab om den politiske Økonomi har gennem Aarhundreder erkendt, at Kapitalen er Magten.

Monopolet i Handel og Industri.

For at Kapitalen ska1 kunne virke uden Hindringer, er det nødvendigt at skaffe sig Frihed til at erhverve Monopoler i Handel og Industri - en Forholdsregel, som allerede af en usynlig Hånd er ved at blive gennemført i alle Verdensdele. *)

*) Dette er nu ikke mere nogen Hemmelighed. Hvem står i Spidsen for de evopæiske Regeringer? - jøderne. I Østrig Ehrenthal, i Tyskland Bethmann-Hollweg, i Italien Luzzato og Roms Borgmester Nathan - alle Jøder. Selv i Rusland er Jøden Sliosbjerg juridisk Konsulent i Indenrigsministeriet.

**) Confr. ovenfor. En af deres mange tankeløse Modsigelser.

En sådan Frihed (til Monopoler) giver politisk Magt til Industrilederne, og dette er til Skade for Folket. Nu for Tiden er det vigtigere at afvæbne Folkene end sende dem i Krig. Det er vigtigere, at vi benytter os af de ulmende Lidenskaber til vor Fordel end at slukke dem - vigtigere at vi bemægtiger os de andres Tanker og tolker dem på vor Måde - end at undertrykke dem.

Kritikkens Betydning.

Vor Ledelses Hovedopgave består i at svække den Offentlige Mening gennem Kritik, at vænne Menneskeheden af med al Begrundelse, der fremkalder Modstand (mod Jøderne), og at indstille de Kristnes Forstandsevner på tomme Veltalenhedsskærmydsler.

Foranstaltninger for et Syns Skyld.

Folkene har ligesom Individerne til alle Tider taget Ord for Handling, fordi de lader sig nøje med det, der vises dem og sjældent mærker, om der i Livet følger en Opfyldelse efter Løfterne. Derfor vil vi for et Syns Skyld oprette alle Slags Institutioner, som med Virkning skal bevise deres Velsignelser til Fordel for Fremskridtet.

Lede ved for megen Talen.

Vi vil antage alle Partiers og Retningers Udseende samt foreslå Folketalere fra disse Partier, som ved en uudtømmelig Talestrøm gør Folket led og ked af den megen Talen, og giver dem Afsky for Talere.

*) Truster, O.A.

Hvorledes skal man bemægtige sig den offentlige Mening?

For at kunne bemægtige sig den offentlige Mening, må man kunne forvirre den ved, at man fra forskellige Sider fremsætter alle mulige modstridende Tanker, indtil de Kristne fortaber sig i denne Labyrint og indser, at det bedste er, aldeles ikke at have nogen Mening i politiske Spørgsmål, og at Almenheden ikke behøver at vide Besked med Politik, fordi kun de, som leder Samfundet, bør vide Besked dermed. Dette er den første Hemmelighed.

Den anden Hemmelighed, som er nødvendig for vor Regerings Fremgang, er denne: I en så høj Grad at øge Folke- og Samfundsfejlene - Vaner,- Lidenskaber og Samfundslove - at ingen ser sig i Stand til at udrede dette Kaos, og Menneskene holder op med at forstå hverandre. Denne Fremgangsmåde hjælper os desuden til at så Kiv og Splid mellem Partierne, splitte alle samlende Kræfter, der endnu ikke vil underkaste sig os, og stække hvert personligt Initiativ, som på nogen Måde kunde hindre vor Sag.

Betydningen af det Personlige Initiativ.

Ingenting er farligere end det personlige Initiativ. Hvis det er genialt, kan det udrette mere end l Million Mennesker, blandt hvem vi har udsået Splid.

Vi bør lede Kristen-Samfundene således, at Folkene står modløse i håbløs Afmagt - i hvert Tilfælde der, hvor der kræves Initiativ. Handlingsfrihed opmuntrer til Anstrengelser; men disse svækker Kræfterne, når de støder på modgående Bestræbelser, ved disse Sammenstød opstår store moralske Skuffelser, Fejltagelser og Modgang.

Overregeringen.

Ved alt dette udmatter vi de Kristne, så vi tvinger dem til at tilbyde os den internationale Magt, som uden at nedrive - kan omfatte alle Statsmagter i Verden og danne en Overregering. I Stedet for de nuværende Regenter vil vi skabe et Skræmmebillede, der skal benævnes Over-Regerings-Administration. Dens Arme skal som Gribbeklør udstrækkes i alle Retninger med en så vældig Organisation, at alle Folk nødvendigvis må blive kuede af den.

---

6te Protokol.

Monopolerne og Kristenformuernes Afhængighed af dem.

Vi vil snart organisere enorme Monoler, Reservoirer for vældige Rigdomme. Af disse Monopoler skal endog Kristenformuerne være så afhængige, at de sammen med Statens Kredit drukner deri Dagen efter den politiske Katastrofe.

De Herrer Økonomer, som er nærværende, bedes Overveje Betydningen af denne Kombination! Vi må med alle for Hånden værende Midler udvikle vor Overregerings Betydning, idet vi fremstiller den som en Beskytter og Belønner for alle dem, der frivilligt underkaster sig.

Aristokratiets Jordejendomme.,

Kristen-Aristokratiet er som politisk Magt dødt og magtesløst - med det har vi ikke længere nogen uafgjorte Regninger. - Men som Besiddere af Jorden er den os skadelig derved, at den formår at være selvstændig i sine Livsfornødenheder (økonomisk uafhængig).

Vi bør derfor gøre alt, hvad vi kan for at berøve den dens Jord

Jordens Skattebyrde.

Det bedste Middel vil her være at forhøje Jordskatterne - Skyldsætning af Jorden. Dette Middel vil absolut holde alle Jordbesiddere under et økonomisk Tryk. Og Aristokratiet vil snart blive ruineret, fordi de gennem flere Slægtled ikke er vænnet til Nøjsomhed.

Handel, Industri og Spekulation.

Samtidig bør vi stærkt understøtte Handel, Industri og - i Særdeleshed Spekulationen. Thi det er Spekulationens Opgave at være en Modvægt mod Industrien.

Industrien vil, når der ikke spekuleres, forøge de private Formuer samt hjælpe til Højnelse af Landbruget, idet den befrier Jorden for Skyldbyrden, som er forårsaget ved Lån fra Kreditforeninger.

Industrien bør trække både Arbejdskraft og Kapital fra Jorden, og ved Hjælp af Spekulationen bringe alle Verdens Formuer på vore Hænder og på den Måde drive alle Kristne til Proletarernes Lod. Når det er nået, vil de Kristne bøje sig for os kun for at få Lov til at eksistere.

Luksus.

For at ruinere Kristenindustrien vil vi slippe Spekulationen løs og fremelske det af os blandt de Kristne stærkt udviklede Hang til Luksus.

Forhøjelse af Arbejdslønningerne og Fordyrelse af Livsfornødenhederne.-
Lad os kun forhøje Arbejdslønnen!-

Det vil alligevel ikke være til nogen Gavn for Arbejderne, idet vi samtidig fordyrer Nødvendighedsartiklerne og giver det Udseende af, at det er en Følge af Landbrugets og Kvægavlens Forfald. - Ja, vi vil desuden flittigt undergrave Produktionskilderne ved, at vi vænner Arbejderne til Anarki og Drukkenskab og gør os alle mulige Anstrengelser for at drive alle de Kristnes intelligente Kræfter bort fra Jorden (Landbrug og Grundejendom).
[Billeder og billedtekster: Jøden og Spartakisten KARL LIEBKNECHT (skudt), Jøden ROSA LUXEMBURG (skudt)]

Den hemmelige Mening i Propagandaen for de økonomiske Teorier.

For at vor Politiks virkelige indhold ikke for tidligt skal opdages af de Kristne, vil vi maskere den og skjule den under en human Stræben for at tjene de arbejdende Klasser og de store økonomiske Principper.

Derfor må vore økonomiske Teorier drive en virk som Propaganda.

---

7de Protokol.

Formålet med de intensive Rustninger.

Rustningernes Intensitet,
[* Forøgelsen at Politistyrken, alt dette udgør nødvendige Fuldstændiggørelser til de ovennævnte Planer.]

Det er nødvendigt, at vi når til dette, at der rundt om i Landene - foruden os - kun findes en Masse Proletarer, nogle os hengivne Millionærer, Politi og Soldater.

Uroligheder, Splid og Fjendskab i hele Verden.

Vi vil i hele Europa og ved Hjælp af dets Forbindelser også i de andre Verdensdele anstifte Uroligheder og Fjendskab. Heri ligger en dobbelt Fordel:

For det første opretholder vi derved Respekten. for os [* I de store Lande vel at mærke. Overs. Anm.] i alle Lande, idet de Kristne godt ved, at vi efter Forgodtbefindende har Magt til at opvække Uroligheder eller genindføre Orden. Alle disse Lande har vænnet sig til i os at se et nødvendigt Onde.

For det andet forvikler vi ved intriger alle de Tråde, der er dragne af os til alle Regeringskabinetter gennem Politik, økonomiske Aftaler eller Gældsforpligtelser. Vi må, for at opnå dette, være fulde af Snuhed og Rænkefuldhed, medens Forhandlinger og Aftaler står på; men i det, som kaldes "det officielle Sprog", bør vi føre en modsat Taktik og vise os hæderlige og medgørlige. Når vi handler på denne Måde, vil de kristne Folk og Regeringer - således som vi har lært dem - kun se den synlige Side af det, som vi forelægger dem, og kommer til al betragte os som Velgørere og Menneskeslægtens Redningsmænd.

Vi bryder de Kristnes Modstand ved Krige og ved en
almindelig Verdenskrig.

Vi må være i Stand til at møde enhver Modstand med Krig med Naboerne til det Land, som vover at modsætte sig os; men hvis også vor Fjendes Naboer stiller sig samlet imod os, vil vi svare med almindelig Verdenskrig.

Hemmelighedsfuldhed - Fremgang i Politik.

Den hovedsagelige Fremgang i det politiske Liv betinges af Hemmelighedsfuldheden i de politiske Operationer: Ordene bør ikke være i Overensstemmelse med Diplomatens Handlinger.

Pressen og den offentlige Mening.

Vi må tvinge Kristen-Regeringerne til at arbejde til Fordel for den af os i videste Udstrækning udtænkte Plan - der allerede nu nærmer sig det ønskede Resultat - Billeder med tekster: 1) Jøden HAASE, ansat i det tyske Udenrigsministerium, Medlem af 6 Mands Kabinettet, sammen med Hirsch og Herzfeld Prøjsens Repræsentant ved Rigskonferencen 25. November 1918. - 2) Jøden KARL KAUTSKY 3) Jøderne EBERT, WOLKENBUHR og GELBERT, Medlemmer af Volksausschuss i Berlin 1918 - 4) Jøden ERZBERGER og 5) Jøden OSCAR COHN gennem den offentlige Mening, som i Hemmelighed er inspireret af os ved Hjælp af den såkaldte "Stormagt" - Pressen. Pressen er - på få Undtagelser nær, som vi imidlertid ganske kan lade udenfor Beregningen, helt i vore Hænder.

Amerikanske, kinesiske og japanske Kanoner.

Kort sagt: som et Overblik over vort System til Undertvingelse af Kristen-Regeringerne i Evropa, vil vi overfor een af dem vise vor Magt gennem Angreb - det vil sige ved Terror (Rædselsherredømme) - og om man kunde tænke sig, at de samdrægtigt rejste sig imod os alle sammen, så svarer vi med amerikanske, kinesiske eller Japanske Kanoner.*)

---

8de Protokol.
Tvetydig Benyttelse af den juridiske Ret.

Vi må sikre os alle de Våben, som vore Modstandere kan tænkes at ville benytte sig af imod os. Vi må finde de mest spidsfindige Udtryk i Evropas juridiske Ordbøger for at retfærdiggøre kommende Resolutioner, som kunde synes i høj Grad vovede eller uretfærdige. Men sådanne Resolutioner må affattes således, at de ser ud til at være de højeste moralske Regler af juridisk Karakter.

Jødebestyrelsens Medarbejdere.

Vor Bestyrelse bør omgive sig med alle Civilisationens Kræfter, blandt hvilke den kommer til at færdes. Den be-

*) Den almindelige Verdenskrig er allerede begyndt, de japanske Kanoners Torden har vi allerede hørt, Amerikas Hjælp med Penge og Portsmouth-Freden har vi set. - Endnu har vi ikke set åben, enig Handling af Amerika, Kina og Japan; men af forskellige Symptomer kunde man eventuelt tænke på en sådan Koalition.

Jeg beder Læseren lægge Mærke til, at Protokollerne var i mit Eje før den japanske Krig. Nilus.

nytter sig af Journalister, praktiske Jurister, Administratorer, Diplomater og endelig af vore egne Folk, som har fået den allerbedste Uddannelse i vore Special-Skoler.

Special-Skoler og en højeste Dannelsesanstalt.

De Mennesker, som har fået den allerbedste Uddannelse i de jødiske Special-Skoler, skal vide Besked med alle Hemmeligheder i det sociale Liv, de skal kunne tale alle Sprog, der er sammenstillede med politiske Bogstaver og Ord, de skal være fortrolige med alle den menneskelige Naturs Vrangsider, kende alle den menneskelige Naturs svage Strenge for at kunne spille på dem. Disse Strenge ere: - De Kristnes Forstandsretning, deres Hensigter (Intentioner), Mangler, Laster og Egenskaber, og Forskellen mellem Klasser og Stænder. Det er selvfølgeligt; at de af mig omtalte geniale Medarbejdere i vor Bestyrelse ikke skal udvælges iblandt de Kristne. Disse er nemlig vante til at opfylde deres administrative Arbejde uden at tænke på, hvad der dermed bør opnås, og uden at tænke på, hvortil det er nødvendigt. - De kristne Administratorer underskriver Papirer uden at læse dem, og tjener for Vindings Skyld eller af Æreslyst.

Økonomer og Millionærer.

Vi vil omgive vor Bestyrelse med en hel Hær af Økonomer. Dette er Grunden til, at den økonomiske Videnskab udgør det vigtigste Undervisningsfag for Jøderne. Vi vil samle en hel Plejade af Bankiers, Industrimænd, Kapitalister og hovedsagelig Millionærer, fordi alt i Virkeligheden vil blive afgjort med Tal.

Hvem bør man betro de ansvarsfulde Poster i Regeringerne ?

For en Tid - mens det endnu er farligt at betro de ansvarsfulde Poster i vore Riger til vore Brødre - må vi give dem til Personer, hvis forbigangne Liv og Karakter er således, at der mellem dem og Folket findes en Kløft. - Personer, som i Tilfælde af Ulydighed mod vore Forskrifter, kunde vente enten Dom eller Landflygtighed - dette ordner vi naturligvis, for at de skal forsvare vore Interesser til deres sidste Aandedrag.

---

9de Protokol.
Tilpasning af Jødeforbundets Principper ved Folkenes Genopdragelse.

Da det bliver Eder, der skal tilpasse vore Principper, vil jeg bede Eder om at have Opmærksomheden henvendt på Folkekarakteren i det Land, hvor I lever og virker. - En almen, ensartet Tilpasning af Forbundets Principper, inden Folket er genopdraget efter vort System, vil ikke kunne vinde Fremgang. Men hvis I vil gå forsigtigt frem ved denne Tilpasning, så skal I få at se, at der ikke en Gang vil gå ti Aar, inden selv den mest faste Karakter er forandret, og vi vil kunne føje et nyt Folk til dem, der allerede har underkastet sig os.

Jødeforbundets Parole.

Ordene i vort i Virkeligheden liberale Forbunds Parole er: Frihed, Lighed og Broderskab.

Når vi er blevet de herskende, vil vi ombytte dem med andre Ord - ikke en Parole, men kun en Idé: "Friheds Ret, Ligheds Skyldighed og Broderskabs Idéal", siger vi og tager Tyren ved Hornene. I Virkeligheden har vi allerede udslettet enhver Regering, endskønt der i Følge Loven endnu findes mange. Hvis i Øjeblikket nogen Stat Protesterer imod os, så er det kun for et Syns Skyld og efter vore egne Forholdsregler og Forgodtbefindende, fordi vi behøver deres Jødehad for at beherske vore lavere Brødre. Jeg behøver jo ikke at forklare dette nærmere, da det allerede flere Gange har været Genstand for vore Forhandlinger.

Forbundets Diktatur.

I Virkelighedien findes der ingen Hindringer for os. Vor Overregering virker under sådanne ekstra lovlige Forhold, som man almindeligvis plejer at benævne med det energiske og stærke Udtryk Diktatur. Jeg kan med rolig Samvittighed vove at påstå, at vi Øjeblikket er Lovgivere, vi fælder Dom og bringer den til Udførelse, vi straffer og benåder. Vi regerer med en kraftig Vilje, fordi vi i vore Hænder har Ruinerne af et fordums stærkt Parti, der nu er kuet af os. Vi har det i vor Magt at anvende de Kristnes tøjlesløse Ærgerrighed, brændende Trøst efter skånselsløs Hævn og ondskabsfuldt Had.

Rædselsherredømmet! Hvem tjener Jøderne?

Der udgår fra os et altomfattende Rædselsherredømme, og Folk af alle mulige Anskuelser tjener os: Genoprettere af Kongedømmerne, Folkeførere, Socialister, Kommunister og allehånde Utopister;*) vi har sat dem alle i Arbejde, og vore Arbejdsøg undergraver hver i sin By de sidste Rester af den kristne Magt og søger at omstyrte al fast Orden. Alle Lande er forpinte af denne vor Virksomhed: de maner til Ro, og de er rede til at opofre alt for Fredens Skyld. Men vi giver dem ikke Fred, førend de har anerkendt vort internationale Overherredømme åbent og underdanigt.

Folkene har højlydt påtalt Nødvendigheden af at løse det sociale Spørgsmål ved internationale Overenskomster. Men Splittelsen i Partier har indleveret dem alle [* For Ruslands Vedkommende Lenin. Overs. Anm.] i vore Hænder, fordi man for at føre en Klassekamp må have Guld, og Guldet er i vore Hænder.

Adskillelsen mellem de "Seende" og de Blinde i de kristne Riger.

Vi kunde måske komme til at frygte for en Sammenslutning mellem den blinde Folkehob og de seende kristne Regeringer, men vi har taget alle Forholdsregler mod en sådan Mulighed: Vi har rejst en Mur mellem de forskellige Partier ved at gøre dem bange for hinanden. I Kraft af denne Forskrækkelse, denne Frygt for de Konservative og Venstre, vil det blinde Arbejderparti være vor Støtte, og vi, vi alene, bliver Arbejdernes Ledere, og naturligvis bruger vi dem som vore Soldater (vor røde Armé).

Forbund mellem Magten og Massen.

For at den Blindes (Arbejderens) Hånd ikke skal slippe fri for vort ledende Tag, må vi fra Tid til anden sætte os i den nærmeste Forbindelse med den blinde Masse, selv om vi ikke gør det personligt, så gennem vore nærmeste Brødre.

Når vi er blevet en anerkendt Magt, vil vi personlig tale til Folket på Torvene, og vi vil da i alle politiske Spørgsmål lede det i den Retning, som er nødvendig for os.

Det vanskeligste for os bliver at kontrollere det, der meddeles Folket i Landbyskolerne. - Og det, som Regeringens udsendte Mænd eller selv Kongen siger, kan ikke holdes skjult for hele Folket; det spredes hurtigt i Folket fra Mund til Mund.

Den liberale Godmodighed.

Da vi ikke før Tiden vil ødelægge de kristne Institutioner, har vi berørt dem med varsom Hånd, og i denne vor Hånd forenet den mekaniske Fjeders Endepunkter - Disse Drivfjedre befandt sig i en streng, men retfærdig Orden. Men vi har ombyttet denne Orden med en liberal, uordentlig Vilkårlighed.

V i bemægtiger os Undervisning og Opdragelse.

Vi har omtalt Lovkyndigheden, Valgloven, Pressen den Personlige Frihed; men hovedsagelig som et Grundlag for Folkets Dannelse og Opdragelse til en fri Tilværelse.

Falske Teorier.

Vi har narret, vildledt og demoraliseret Kristen-Ungdommen ved med Vidende og Vilje at opdrage den i falske Principper og Teorier.

Fortolkning af Lovene.

Vi har - udenom de eksisterende Love og uden at forandre dem i det væsentlige, men kun ved at forvrænge dem med modsigende "Fortolkninger" - skabt noget ganske kolossalt, hvad Resultatet angår. Disse Resultater viste sig i Begyndelsen ved en Maskering af Lovene, og senere skjulte vi deres Mening for Regeringens Blik ved det umulige i at kunne klare en så indviklet Lovgivning.

Teorien om Samvtttighedsdomstole.

I vil måske svare mig, at man vil rejse sig imod os med Våben i Hånd, hvis man for tidligt får Øjnene åbnede; men det vil vi i Evropa møde med en så rædselsvækkende Manøvre, at selv de modigste Sind vil komme til at skælve. Til den Tid vil nemlig de underjordiske Jernbaner*) under alle Hovedstæder være fuldførte, og

*) I Ruslands Hovedstæder er sådanne Jernbaner endnu ikke byggede; men der er allerede flere Gange af den internationale Komite gjort Forsøg på at få dem byggede i Petersburg og Moskva disse vil herfra blive sprængte i Luften med samt alle Landets Institutioner og Dokumenter.

---

1Ode Protokol.
Det synlige i Politiken.

Jeg begynder i Dag med at gentage det, jeg før har sagt, og beder Eder at lægge Eder dette på Sinde, at Regeringerne og Folkene i Politik lader sig nøje med det som man viser dem. Ja - og da det at more sig for deres Repræsentanter er Hovedsagen, når skulde de så få Tid til at gennemtænke Sagernes indre Mening? At vide Besked med dette er af største Værdi for vor Politik.

Idet vi giver os til at bedømme Magtens Fordeling, ser vi, at det frie Ord, Pressen, Religionen, Forsamlingsfriheden, Ligheden overfor Lovene, Ejendomsrettens Ukrænkelighed, Boligerne, Skatterne (Idéen om den usynlige Skat) og Lovens tilbagevirkende Kraft hjælper os. Alle disse Spørgsmål er af den Beskaffenhed, at de aldrig overfor Folket burde diskuteres åbent og utilsløret. Man bør derfor ikke opregne dem i de Tilfælde, hvor det kan synes nødvendigt at berøre dem; men uden. nogen detaljeret Forklaring fremsætte, at de moderne Retsprincipper anerkendes af os. Fordelen ved denne forsætlige Fortielse består deri, at en Teori, som ikke nævnes, giver os Handlingsfrihed til ubemærket at udelukke det ene eller det andet Punkt heraf. Opregnes de derimod, bliver de, som allerede nævnt, alle udleverede.

Skurkagtighedens Genialitet.

Folket nærer en særlig Beundring og Højagtelse for de politiske Kraft-Genier, og til alle deres Voldsgerninger bemærkes blot: "Selvfølgelig er det slyngelagtigt; men et genialt, et storartet uforskammet og vel udført Kunststykke!"

Vi regner med, at vi kan sætte alle Nationer i Arbejde med at opføre den nye, grundmurede politiske Bygning, vi har planlagt. Vi bør derfor først og fremmest skaffe os og forvisse os om den rastløse Aands Djærvhed og Kraft, som vore Agenter skal benytte sig af til at nedbryde alle Hindringer på vor Vej.

Hvad lover Jødeforbundets Statsomvæltning?

Når vi er rede til at udføre vor Statsomvæltning, vil vi sige til Folkene: "Alt er gået galt! Alle er udpinte! Vi vil fjerne Aarsagerne til Eders Elendighed: Nationalitet, Grænser og forskellige Møntsystemer. Selvfølgelig har I Ret til at kritisere os; men kan Jeres Kritik blive retfærdig, inden I har prøver det, som vi vil give Jer?" - - De vil da hæve os til Skyerne og bære os på Hænder i en enstemmig håbefuld Henrykkelse og Tiltro.

Vi har gjort Stemmeretten til et Redskab til Brug ved vor egen Ophøjelse, idet vi har vænnet selv den Dummeste blandt Almuen til at bruge den ved Sammenkomster og Overenskomster. Denne Stemmeret gør os sin Tjenerpligt og spiller sin Rolle for sidste Gang ved enstemmigt at udtale Ønsket om, at lære os nærmere at kende, inden Folket udtaler sin Dom over os.

Almindelig Stemmeret.

Vi bør derfor give alle Stemmeret uden Censur eller Klasseadskillelse - for at fastslå Flertallets Herredømme. - Dette kan man nemlig ikke vente, at de intelligente Klasser vil gå med til.

Selvvurdering.

Ved på denne Måde at have vænnet alle til Selvvurdering nedbryder vi Betydningen af Kristen-Familierne og deres Værdi som Opdragelsesmiddel, idet vi gør det umuligt for de fremragende Begavelser at udmærke sig. Og Folkemasserne, som er ledet af os, vil hverken tillade en sådan at komme frem - ja, ikke en Gang at udtale sig. Masserne er vante til kun at lystre os, der betaler dem for Lydighed og Opmærksomhed. Vi skaber herved en blind Magt, der aldrig er i Stand til at røre sig, uden at være ført af vore Agenter, dem, som vi har givet Massen i Stedet for deres egne Førere.
[Billeder med teksterne: 1) Jøden ALBERT KUHN (Bela Kuhn) taler - 2) Jøden, Folkekommissæren JOSEF POGANI, Hovedophavsmanden til Mordet på Grev Tisza. - 3) Jøden SAMUELLY, går til Sovjet-Session - 4) Jøden OTTO CORVIN, Chef for det røde politiske Parti i Buda-Pest. - 5) Jøden ARPAD KEREKES COHN, Samuellys Overbøddel. - 6) Jøden GARIEL SCHÖN, en af Hovedanklagerne i Terroristprocessen.]

Forbundets Ledere.

Folket vil underkaste sig dette Regimente, fordi det ved, at Arbejdsfortjeneste, Almisser og Adgangen til alle mulige Goder vil komme til at bero på disse Ledere.

Forbundets geniale Ledere.

Regeringsplanen bør udgå fuldt færdig af ét Hoved, fordi det blev umuligt at fuldende den, hvis den skulde sønderdeles i Småstumper i et Utal af Hjerner. Det kan derfor tillades os at kende Planen, men ikke at kritisere den. Fordi en Kritik vilde rokke den geniale Sammenhæng mellem dens enkelte Dele og svække den praktiske Styrke af hver Enkeltheds hemmelige Betydning. Hvis et sådant Arbejde skulde kritiseres og forandres ved et flerstemmigt Omvalg, vilde det få på sig et Stempel af alle de Hjerners Misforståelser, som ikke havde sat sig tilstrækkeligt ind i Tankernes dybe Sammenhæng. For os er det nødvendigt, at vore planer er virkningsfulde og formålstjenligt udtænkte. Vi bør derfor ikke lade vore Lederes geniale Arbejde blive plukket i Stykker af Massen, ikke en Gang af en sluttet Kreds.

Disse Planer skal - indtil videre - ikke vende op og ned på de nuværende Samfundsinstitutioner. De skal kun omlægge deres Økonomi og følgelig hele Sammensætningen af' deres Virksomhed, således at disse drejes ind på den af os i vore Planer afstukne Vej.

Samfundsinstitutionerne og deres Virksomhed.

I alle Lande eksisterer omtrent Et og det samme - under forskellige Navne: Repræsentation, Ministerier, Rigsdag, Rigsråd, lovgivende og udøvende Magt. Overfor Eder er det overflødigt at forklare alle disse Institutioners indbyrdes Forhold, de er Eder velbekendte. Men læg Mærke til, at enhver af disse Institutioner er et Udtryk for en eller anden vigtig Regeringsvirksomhed. Jeg beder Eder her lægge Mærke til, at Ordet vigtig ikke henviser til Institutionen men til dens Virksomhed. Institutionerne har fordelt alle Regeringsvirksomhederne imellem sig, den administrerende (forvaltende), den lovgivende og den udførende; derfor virker de i Statslegemet som Organerne i det menneskelige Legeme. Hvis vi beskadiger en Del af Statslegemet, så bliver Staten - ligesom det menneskelige Legeme - sygt og - - dør.

Liberalismens Gift.

Da vi derfor indpodede Liberalismens (Frisindets) Gift i Staternes politiske Bygning, fik disse en dødelig Sygdom - Blodforgiftning. - Der er nu kun tilbage at afvente Afslutningen på deres Dødskamp.

Forfatningen - en Skole for Partistridigheder.
Den republikanske Periode. Præsidenterne - Forbundets Kreaturer.

I Stedet for Selvherskermagterne som hidtil havde reddet de Kristne, opstod de frie Forfatninger med Liberalismen som Moder. Og Forfatningerne er - hvad der er Jer velbekendt - ikke andet end en Kampplads for Partistrid, Tvedragt, Kævl, Meningsforskel og frugtesløs Partiagitation og Partihensyn, kort sagt en Samlingsplads for alt det, der gør Regeringsvirksomheden frugtesløs. Rigsdagen har, ligesåvel som Pressen, dømt Kongerne til Uvirksomhed og Svaghed og derved gjort dem unødvendige og overflødige, hvorfor de også allerede er styrtede i mange Lande.

Derved blev Republikkens Indførsel mulig, og vi har byttet Kongerne med en Karrikaturregering - med Præsidenten - tagen ud af Folkehoben, ud af vore Slavers, vore Kreaturers Midte. Heri lå Spiren til den Mine, der af os er lagt under Kristen-Folket, eller rettere: Kristen-Folkene.

Præsidentens Ansvarlighed.

I den nærmeste Fremtid vil vi bestemme Præsidentens Ansvarlighed.

Vi vil da ingenlunde genere os for at gennemføre det, som vort upersonlige Kreatur kommer til at bære Ansvaret for.

Hvad rører det os, om de, der stræber efter den højeste Magt, er uskikkede dertil, om der opstår Forvirring, fordi man ikke kan finde Præsidenter og kaotiske (sammenrodede) Forhold, som i Bund og Grund opløser Riget?

",Panama", - Rigsdagen og Præsidentens (Statsministerens) Opgave.

For at kunne gennemføre denne vor Plan vil vi understøtte Valg af sådanne Præsidenter, som i deres forbigangne Liv har en mørk, men ikke kendt Plet, - et "Panama". De vil, af Frygt for at blive afslørede, og på Grund af det Magtbegær, som altid griber dem, der har fået Magt, blive pålidelige Udøvere af vore Befalinger. Og de vil anstrenge sig for at beholde deres Forrettigheder og den Anseelse, der er forenet med Præsidentværdigheden. Rigsdagen vil komme til at vælge, beskytte og forsvare Præsidenterne; men vi vil fratage Rigsdagen Retten til at foreslå nye Love; thi denne Rettighed kan vi kun give til en ansvarlig Præsident, der er som en Marionetdukke i vore Hænder. Naturligvis bliver så Præsidentens Magt en Skive for alle Slags Angreb. Men som Selvforsvar giver vi ham Ret til at henvende sig direkte til Folket og dets Afgørelse, altså til vore blinde Tjenere, Massens Flertal med Forbigåelse af dets Repræsentanter. Uafhængigt heraf giver vi Præsidenten Ret til at erklære Krig. Denne sidste Ret vil vi begrunde som følger: "Præsidenten bør, som højeste Chef for Landets samlede Hær, have denne Ret til sin Rådighed, for i påkommende nødvendige Tilfælde at kunne forsvare den nye republikanske Forfatning, hvis Bevarelse påligger ham, som ansvarlig Repræsentant for Forfatningen."

Forbundet - lovgivende Magt.

Det er klart, at Nøglen til Helligdommen på denne Måde er i vor Besiddelse, og at ingen anden end vi vil kunne lede den lovgivende Myndighed.

En ny republikansk Forfatning.

Vi vil desuden ved Indførelsen af den nye republikanske Forfatning fratage Rigsdagen (Deputeretkammeret) Retten til Interpellation om Regeringsforholdsregler. Vi gør det under Påskud af det nødvendige i at bevare de politiske Hemmeligheder, og vil vi desforuden i den nye Forfatning indskrænke Rigsdagsmedlemmernes Antal til et Minimum (lille Fåtal). Derved indskrænker vi tillige de politiske Lidenskaber og Interesserne for Politik. Men hvis disse mod Forventning flammer op også blandt dette Minimum, så gør vi kort Proces med den og vender os igennem Opråb til det samlede Folks Flertal.

Præsidenten skal også have Ret til at udnævne Formand og Viceformand i Tingene. Vi vil forkorte de lange Rigsdagssamlinger til nogle få Måneder. Desuden Skal Præsidenten, som højeste Chef for den udøvende Magt, have Ret til at sammenkalde og opløse Rigsdagen og - i Tilfælde af Opløsning til efter Forgodtbefindende at bestemme Tiden fer dens Samling. Men for at Følgerne af alle disse i sig selv ulovlige Handlinger ikke skal besvære den af os udnævnte Præsidents Ansvarsfølelse, vil vi forlede Ministre og andre af Præsidentens højere administrative Embedsmænd til at omgå hans Forholdsregler med deres egne, således at de bliver ansvarlige i Stedet for ham. Udførelsen af denne Opgave overgiver vi til Rigsdagen, Rigsrådet eller Ministerrådet, men ikke til private Personer.

Præsidenten skal - efter vort Diktat - fortolke Aanden i de gældende Love, der altid kan fortolkes på forskellig Måde; ved Siden her af, skal han annullere dem, når han af os bliver gjort opmærksom på Nødvendigheden heraf. Tillige skal han have Ret til at foreslå midlertidige Love, ja endog Forandring i Regeringens forretningsmæssige Arbejdsorden, idet han motiverer såvel det ene som det andet med, at Landets højeste Vel fordrer det.

Overgangen til Jødeforbundets "Selvherskervælde".

Ved sådanne Midler vil det lidt efter lidt, Skridt for Skridt lykkes os at tilintetgøre alt det, som vi ved Begyndelsen af vor Regering var nødt til at indføre i Regeringsforfatningerne, for at vi umærkeligt kan være nået til en Ophævelse af al Forfatning, når Tiden er inde til at erstatte enhver Regering med vort Selvherskervælde.

Stunden til "Verdensherskeren"s Kåring.

Kåringen af vor Selvhersker kan indtræffe førend ophævelsen af Forfatningen. Stunden til denne Kåring er inde, når Folkene, som er forpinte af indre Uroligheder og de Styrendes - af os fremkaldte - Uduelighed, råber: "Bort med dem og lad os få en Verdenshersker, som forener os alle og tilintetgør Aarsagerne til vore Stridigheder - Nationalitetsgrænser, Religionerne, Regeringernes Mellemværende, - samt giver os den Fred og Ro, som vor Regering og Rigsdagsmænd ikke kunde hjælpe os til."

Indpodning af Sygdomme og andre af Jødeforbundets Rænker.

I vide jo, at det - forat Folkene i sin Helhed skal udtale sådanne Ønsker - er nødvendigt i alle Lande til Stadighed at ophidse Regeringerne og Folkene og således udtrætte alle ved Uenighed, Fjendskab, Stridigheder, Had, ja endog Martyrskab, Sult, Indpodning af Sygdomme, Nød og al mulig Elendighed. Dette forat de Kristne skal se den eneste Udvej til Redning i vort Penge- og fuldstændige Herrevælde.

Hvis vi giver Folkene Pusterum, så vil det ønskede Øjeblik sandsynligvis aldrig indtræde.

---

11te Protokol. Rigsrådet

vil få den Opgave at være en Bekræftelse på Regentens Magt: i Egenskab af den lovgivende Myndigheds synlige Del; så at sige en Redaktionskomité for Regentens Love og Anordninger.

Den nye Forfatnings Program.

Vi går nu over til den påtænkte Forfatnings Program.

Vi skal stifte Lov, skifte Ret og fælde Dom:

1) I Form af Forslag til Rigsdagen.

2) Ved Præsidentens Påbud i Form af almindelige Forordninger, Rigsdagens Forordninger, Rigsrådets Beslutninger og i Form af Ministerskifter, samt

3) I belejligt Tilfælde - i Form af Statskup.

Nogle Detaljer af den foreslåede Statsomvæltning.

Siden vi så omtrentligen har fastslået Rammerne for det daglige Liv, så lad os nærmere betragte Detaljerne ved de Sammensætninger, hvorved vi skal fuldbyrde Statsomvæltningen i den ovennævnte Retning. Jeg forstår ved disse Såmmensætninger Trykkefriheden, Samvittighedsfriheden, Foreningsfriheden, Valgretten og mangt og meget andet, som bør forsvinde ud af Mennskenes Ordbog eller omdannes fra Grunden umiddelbart efter Kundgørelsen af den nye Forfatning. Først i dette Øjeblik bliver det muligt for os straks at bekendtgøre alle vore Forordninger; thi senere bliver enhver synlig Forandring farlig for os! - Hvorfor? Jo, hvis denne Forandring blev gennemført med brutal Strenghed i Form af Indskrænkninger kunde den føre til Fortvivlelse, fremkaldt af Frygt for nye Forandringer i samme Retning. Hvis den derimod gennemføres i Form af senere Lempelser, vil man kunne sige, at vi har erkendt vor Fejltagelse, og dette vil undergrave og forringe den Glans af Ufejlbarlighed, der skal hvile over den nye Magt, eller man siger, at vi er blevet bange og er blevet nødt til at give efter. Og dette vil ingen takke os for, man vil endog anse os for skyldige dertil. - Såvel det ene som det andet vil være skadeligt for den nye Magts Anseelse. Det er nødvendigt for os, at fra det samme Øjeblik Proklamationen er sket, medens Folkene endnu er betagne af den skete Omvæltning, medens de endnu er rædselsslagne og rådvilde, at de mærker, at vi er så stærke, så usårlige, så mægtige, at vi aldeles ikke vil forhandle med dem og ikke alene intet Hensyn tager til deres Hensigter og Ønsker, men er beredte til og i Stand til med ukuelig Magt at undertrykke den mindste Ytring i den Retning nårsomhelst og hvorsomhelst, at vi på en Gang tager alt det, vi behøver, og at vi ikke i noget Tilfælde er villige til at dele Magten med dem. - - -

De vil da i Rædsel lukke Øjnene for alt, og vente på, hvad der siden måtte følge.

De Kristne er Får.

De Kristne er en Fårehjord, og vi er for dem Ulvene! O g I vide, hvordan det går med Fårene, når Ulvene er sluppet ind i Fårefolden.

De lukker stadig Øjnene for alt, medens vi lover at gengive dem alle de Friheder, vi har berøvet dem, når vi har kuet Fredsfjenderne og tæmmet alle Partier.

Er det mon Umagen værd at tale om, hvor længe de kommer til at vente?

Forholdet mellem det hemmelige Jøde-Frimureri og de kendte Frimurerloger.

Af hvilken Grund har vi udtænkt og indgivet de Kristne hele denne Politik, indgivet dem den uden at lade dem se nærmere på dens Underlag - hvorfor - om ikke for ad Omveje at opnå det, som er uopnåeligt for vort adspredte Folk ad direkte Veje. Dette er Grundlaget for vort hemmelige Frimureris Organisation, som de ikke kender, og hvis Formål disse Kristenfjols end ikke har en Anelse om. Disse Fjols som af os er lokkede ind i Frimureriets synlige Loger, forat aflede deres Stammefrænders Opmærksomhed derfra.

[Billeder med tekster: 1) GUSTAV LADAUER, 2) DR. LEVIN, 3) ERICH MUHSAM og 4) Jøden KURT EISNER, den røde Ekspræsident i München (skudt) Gud*) har spredt os sit udvalgte Folk over hele Verden og i denne vor tilsyneladende Svaghed vist hele vor Styrke. Den, som nu har ført os til Verdensherredømmets Tærskel.

Der står for os nu kun tilbage et ganske ringe Arbejde på den allerede lagte Grundvold, inden vi når vort Mål.

---

12te Protokol.
Jødernes Fortolkning af Ordet Frihed.

Ordet Frihed kan forklares på forskellige Måder. Vi forklarer det således: Frihed er Ret til at gøre det, som Loven tillader. En sådan Forklaring af Frihed vil hjælpe al "Friheden" over i vore Hænder, - fordi Lovene kun ødelægger eller opretter det, der er fordelagtigt for os i Henhold til vort Program.

Pressens Fremtid i Jøde-Forbundets Rige.

Pressen vil vi behandle på følgende Måde:

Hvilken Opgave har Pressen i vore Dage? Den har den Opgave at vække de for os nødvendige Lidenskaber eller egoistiske Partilidenskaber. Den er indholdsløs, uretfærdig og løgnagtig, og Flertallet ved ikke, hvad Nytte den gør. Vi vil spænde den for vor Vogn og køre den i stramme Tøjler, og det samme vil vi gøre med den øvrige Litteratur. T'hi hvad Nytte vil vi have af at befri os fra Pressens Anfald, hvis vi stadigvæk er Skydeskiver for Pjecer og Bøger?

Vi vil gøre den offentlige Bekendtgørelse til en dyr Vare, - dyr på Grund af dens Censurering - vi vil gøre den til en Indtægtskilde for Staten: Vi pålægger [*Jehova.] den nemlig en særlig Stempelskat samt en Kautionsindbetaling for Retten til at starte et Blad eller et Trykkeri, og disse skal være forpligtede til at garantere vor Regering Fred for alle Presse-Angreb. Ethvert Angreb på Regeringen vil vi straffe skånselsløst. Sådanne Midler som Stempelskat, Kautioner og Bøder vil give enorme Statsindtægter. Selvfølgelig kan Partiorganer strø om sig med Penge; men efter det andet Angreb imod os, inddrager vi kun enhver oppositionel Avis. Ingen skal ustraffet røre ved vor Ufejlbarlighedsglorie. Som Påskud for et Oplags Beslaglæggelse vil vi påstå, at Bladet ophidser Sindene uden nogensomhelst Grund. Husk vel på, at blandt de Blade, der vil angribe os, skal de af os selv udgivne Blade være; men de skal kun angribe sådanne Forhold, som vi selv har besluttet at forandre.

Kontrol over Pressen.

Ikke et eneste Faktum skal kunne trænge ud til Offentlighedens Kundskab uden vor Kontrol. Det har vi allerede opnået derved, at alle Nyheder meddeles gennem vore Bureauer, hvor de samles fra alle Verdens Kanter*).

Korrespondance-Bureauer.

Disse Bureauer skal helt og holdent være i vore Hænder og kun offentligøre det, som vi pålægger dem.

Når vi nu har haft Held til at lede Kristen-Samfundenes Tankegang i den Grad, at de på det allernærmeste ser på Verdensbegivenhederne gennem de farvede Briller, vi har givet dem for Øjnene, og hvis der ikke længere i noget Land findes nogen Hindring for os, der kan spærre os Vejen til de af de Kristnes Dumhed såkaldte Statshemmeligheder, hvorledes vil da Forholdene udvikle sig, [* Ritzau og Wolff ejes af Jøder.] når vi anerkendes som Verdensherskere personificerede i vor Verdenskonges Person?

Men lad os atter vende tilbage til Pressens Fremtid. Enhver, som ønsker at blive Redaktør, Bibliotekar eller Trykkeriejer må forskaffe sig en dertil nødvendig Bevilling, som, i Tilfælde af Brud på Reglerne, straks fratages Indehaveren.

Hvad er Fremskridt - efter Jøde-Forbundets mening-?

Ved sådanne Forholdsregler bliver Tankegangen et Værktøj i Hænderne på vor Regering, som da ikke kan tillade at Folket forvilder sig i Tanken om Fremskridt og i Drømme om Lykke. Mon der er nogen af os, som ikke forstår, at denne illusoriske Lyksalighed er den lige Vej til urimelige Fantasterier, og at disse atter føder anarkistiske Forhold imellem menneskene, og overfor Regeringen, fordi Fremskridtet eller rettere sagt Fremskridtets Idé let går over til Tanker om al mulig Slags Frigørelse uden at fastsætte dens Grænser. Al1e såkaldte Liberale er Anarkister - om ikke i Handling så i deres Tankegang. Alle jager de efter Frihedens Hjernespind, og styrter sig i Egensindighed ind i et Anarki af Opposition for Oppositionens Skyld.

Mere om Pressen.

Vi vil endnu en Gang vende tilbage til Pressen. Vi vil pålægge den - ligesom alle trykte Ord - Skat, Stempelskat for hvert Ark samt Kaution, og Bøger på mindre end 30 Ark*) dobbelt så høje Afgifter. Dem vil vi henregne under Pjecer for på den ene Side at formindske Antallet af Tidsskrifter, der udgør den værste trykte Gift, og på den anden Side vil en sådan Forholdsregel tvinge Forfatterne til at skrive så lange Afhandlinger, at yderst få gider læse dem, navnlig da de [* 1 Ark 16 Sider.] nødvendigvis bliver meget dyre. - Men det, som vi selv vil udgive til Fordel for den forstandsmæssige Udvikling i den af os bestemte Retning, vil blive så billigt, at alle kan få Råd til at læse det.

Skatterne vil holde den litterære Begejstring i Tømme, og den strenge Straf vil sætte Forfatterne i streng Afhængighed af os. - Og skulde der endda findes Forfattere, som ønskede at skrive imod os, så vil der ikke findes Forlæggere, der vil trykke deres Produkter.

Enhver Forlægger eller Trykkeriejer skal, førend han modtager et Arbejde til Trykning, ansøge om Tilladelse dertil hos Regeringen.

På denne Måde får vi i Forvejen Oplysning om, hvilke Planer, der er i Gære imod os, og får således et Forspring, som vi kan benytte til at lave en Forklaring med Hensyn til det påtalte Forhold.

Litteratur og Journalistik er to af de vigtigste Opdragelsesmidler - dette er Grunden til, at vor Regering skal være Ejer af de fleste Dagblade. Således neutraliserer vi den private Dagpresses skadelige Virkninger og erhverver vældig Indflydelse på Tankegangen.---.

Hvis vi f.Eks. tillader 10 Blade at udkomme, så udgiver vi samtidig tredive o.s.v. i samme Forhold. - Men dette må Publikum selvfølgelig ikke på nogen Måde ane, derfor skal alle de af os udgivne Blade forfægte de mest modsatte og forskellige Retninger og Tankeretninger. Dette vil vække Tillid til Bladet, samt knytte vore mest lettroende Modstandere til os. De falder på denne Måde i vore Snarer og gøres uskadelige.

De officielle Organer kommer i første Række. De skal altid stå på Vagt om vore Interesser, og derfor vil deres Indflydelse blive af forholdsvis ringe Værdi.

I anden Række kommer de (officielle), hvis Opgave det er at vinde de ligegyldige og lunkne.

I tredje Række stiller vi "Oppositionen", der i det mindste i et af sine Organer skal forestille vor Modstander. Vore virkelige Modstandere vil tro, at denne Opposition virkelig er udgået fra deres egne Rækker, og derfor vil de blotte deres Planer for os.

Vore Blade repræsenterer alle mulige Retninger, aristokratiske, republikanske, revolutionære - ja endog anarkistiske - sålænge Kristen-Forfatningerne eksisterer. De har, som den indiske Gud Vischnu, hundrede Hænder, og enhver af disse føler en hvilkensomhelst offentlig Mening på Pulsen.

Når Pulsen bliver altfor febril, så fører disse Hænder den offentlige Mening mod vort Mål, fordi et ophidset Menneske let taber sin sunde Omtanke og let underkaster sig fremmed (Jødisk) Påvirkning. Tossehovederne, der tror at de gentager deres Meningsfællers Tanker, gentager kun vore Tanker eller det, der er os fordelagtigt. Når de bilder sig ind, at de følger deres Partiblad, følger de den Fane, vi har hejst for dem. For at vi kan afrette vort Dagbladsmilitær i denne Aand, må vi organisere dette Forhold yderst omhyggeligt. Vi foranstalter journalistiske Sammenkomster med Benævnelsen Pressens Centralorganisation, på disse vil vore Agenter ubemærket kunne give Paroler og Signaler. Fordømmende og i høj Grad modsigende vore Grunde, skal vore Agenter uden at berøre Sagens Kærne levere en Skinfægtning med de officielle Blade, ene og alene for at give os en Anledning til at udtale os mere udførligt, end vi havde kunnet gøre i de første officielle Bekendtgørelser. Dette skal naturligvis kun ske i de Tilfælde, hvor det vil være fordelagtigt for os.

Disse Angreb på os har desuden den Opgave at overbevise Publikum om, at fuld Frihed råder i Tale og Skrift, og de giver vore Agenter Lejlighed til at påstå,at de Blade, som kæmper imod os, kun taler hen i Vejret, fordi de ikke sagligt kan motivere deres Fordømmelse over vore Forholdsregler.

Sådanne for den offentlige Mening umærkelige, men sikre Forholdsregler, tiltrækker med stort Held Publikums Opmærksomhed og Tiltro overfor vore Regeringshandlinger. Takket være sådanne Forholdsregler kan vi, i den Grad vi behøver det, ophidse eller berolige Sindene i politiske Spørgsmål, overbeviste eller bringe Publikum ud af Fatning, idet vi vekselvis lader trykke Sandhed eller Løgn, Fakta eller deres Dementier, ganske afhængigt af, om de modtages godt eller dårligt, idet vi forsigtig undersøger Stemningen, inden vi begynder at påvirke dem. Som Følge af de ovennævnte Forholdsregler i Pressen vil vi sikkert besejre vore Fjender, fordi de ikke til deres Rådighed har et Blad, i hvilket de, helt kan udtale deres Mening. Vi behøver ikke engang at demen tere dem fuldstændigt. - - -

Forsøgsballoner udsendte af os i den tredie Del af vor Presse vil vi, hvis det er nødvendigt, energisk bekæmpe i de officielle Blade.

Jødesolidariteten i den nuværende Presse.

Allerede nu eksisterer der, f.Eks. i den franske Presse, en Jødernes Solidaritet i Bestemmelsen: Alle Presseorganer ere indbyrdes knyttede sammen ved den professionelle Hemmelighed. Ligesom Oldtidens Præsteskab røber dens Medlemmer ikke sine Opgavers Hemmelighed, hvis de ikke har fået Ordre til at meddele Publikum dem. Ikke en eneste Journalist vover at forråde denne Hemmelighed, thi det tillades ikke nogen at indtræde i denne Forening, uden de har en mere eller mindre plettet Fortid. Disse Pletter vil i så tilfælde straks blive offentligjorte. Fordi disse Skampletter kun er kendte af et Mindretal, står Journalisten ulastelig overfor den store Offentlighed, alle følger ham med Begejstring.

Fremsættelsen af provinsielle "Almene Krav".

Vore Beregninger omfatter også Provinsen. Der må vi opvække Forhåbninger og Krav, hvormed vi altid kunne angribe Hovedstaden, idet vi udgiver disse Forhåbninger og Krav som værende Provinsens egne.

Det er klart, at Grunden dertil altid for os er den samme, nemlig vor Stræben efter Magt. Det er nødvendigt for os, at Hovedstæderne fra Tid til anden, mens vi endnu ikke har den hele Magt, skal føle Trykket af den offentlige Mening på Landet og i Byerne, det vil sige hos den store Masse, som på Grund af vore Agenters Arbejde er venligt stemt imod os.

Det er nødvendigt for os, at Hovedstæderne i et givet Øjeblik ikke får Tid og Lejlighed til at overveje en Sag, fordi den allerede er et fuldbyrdet Faktum, som er godkendt af den offentlige Mening på Landet og i Provinsen.

Den nye Regerings Ufejlbarhed.

Når vi kommer til den nye Regerings Tid, der er en Overgangstid inden vor Tronbestigelse, kan vi ikke tillade Pressen at omtale Samfundsuroligheder; Publikum bør tro, at den nye Regering er så tilfredsstillende for alle, at endog Forbrydelser er ophørte.--- Sker der Forbrydelser, kan disse kun omtales gennem Forbrydelsens Ofre og af tilfældige Vidner - det bliver det hele.

---

13de Protokol.
Kampen for det daglige Brød.

Kampen for det daglige Brød tvinger de Kristne til Tavshed og til at være vore ydmyge Tjenere. Agenter, som er ansatte ved vore Blade og tagne af de Kristnes Rækker, skal efter vor Befaling behandle det, som det for os er uheldigt direkte at offentliggøre i vore officielle Blade, og samtidig gennemfører vi, under den deraf opståede Strid, de Reformer, vi ønsker og præsenterer dem for Publikum som et fuldbyrdet Faktum. Ingen vover at fordre det forandret, som allerede er afgjort, især ikke fordi det vil blive fremstillet som en Forbedring. På den Måde sørger Pressen for at gøre Publikum optaget af nye Spørgsmål. (Vi har jo vænnet Menneskene til stadigt at søge noget nyt.)

Politiske Spørgsmål.

Alle svagt begavede Politikere, og Politikere, som til Dato ikke har forstået, at de ikke begriber noget af det, som de giver sig af med at bedømme, vil nu kaste sig over disse nye Spørgsmål. Politiske Spørgsmål er ikke forståelige for andre Mennesker end de, som har skabt og i flere Aarhundrederer tilbage ledet al Politik.

Efter alt dette vil I kunne forstå, at vi med vore Anstrengelser for at vinde Massernes Stemmer (Mening) kun letter vor Maskines Gang. Læg Mærke til, at det ikke er for vore Handlinger men for vore i det ene eller andet Spørgsmål udslyngede Ord, at vi søger Opmuntring. Vi bekendtgør stadig, at vi i alle vore Handlinger ledes af Håbet og Bevidstheden om at tjene det almene Bedste.

Industrielle Spørgsmål.

For at aflede altfor urolige Elementer fra at bedømme politiske Spørgsmål, optager vi nu nye Spørgsmål, industrielle Spørgsmål. På dette Område må de nemlig rase så meget, de vil og kan! Masserne går ind på at forblive i Uvirksomhed og at afholde sig fra den såkaldte politiske Virksomhed, det, vi har lært dem, for med deres Hjælp at bekæmpe Kristen-Regeringerne, på den ene Betingelse, at de får noget andet at beskæftige deres Tanker med. Disse Beskæftigelser vil vi fremlægge dem i en sådan Form, at Masserne går i samme politiske Retning.

For at de ikke selv skal finde på noget, vil vi adsprede dem med Forlystelser, Spil, Interesser og politiske Møder. Og vi vil hurtigt gennem Pressen foreslå dem Konkurrencer i Kunst og al Slags Sport. Disse Interesser vil tilsidst bortlede deres Opmærksomhed fra de Spørgsmål, hvor vi måtte bekæmpe dem. Når Menneskene således mere og mere vænnes af med selvstændig Tænkning, vil de alle tale i Samklang med os, fordi kun vi vil komme til at fremføre nye Tankeretninger - naturligvis gennem sådanne Personer, med hvem man ikke tror os solidariske.

"Sandheden er en."

De liberale Fantasters Rolle er fuldstændig udspillet, når vor Regering er anerkendt. - Indtil da vil de gøre os gode Tjenester. Vi skal derfor endnu gøre os Umage for at udtænke alle Slags fantastiske Teorier nye og så at sige progressive. Vi har jo med gode Resultater forplumret de svage Kristen-Hjerner, og der findes næppe een blandt de Kristne med så pas megen Forstand, at han skulle kunne mærke, at der under dette Ord i alle Tilfælde, hvor Spørgsmålet ikke berører materielle Opfindelser, skjuler sig en Løgn.

Thi Sandheden er kun en eneste, og i den findes ingen Plads for Fremskridt.

Fremskridtet er en falsk Idé og bidrager kun til at tilsløre Sandheden, for at ingen må kende den, uden vi, Guds udvalgte Bevarere af Sandheden.

Storartede Problemer.

Når vi tager den højeste Magt i Besiddelse, skal vore Talere udbrede sig om storartede Problemer, som oprører Menneskeheden således, at den endelig og tilsidst fører til vor lykkelige Regering.

Ingen vil da fatte nogen Mistanke om, at alle disse Problemer er udtænkte af os efter en politisk Plan, som ingen har gennemskuet i flere Aarhundreder.

 

---

14de Protokol.

Fremtidens Religion.

Når vi er kommet til Magten, vil vi ikke finde os i nogen anden Religion end vor egen. Thi gennem denne vor Religion, der lærer om den eneste sande Gud, er vor Skæbne forenet med Verdens Skæbne. Vi må derfor udrydde alle andre Religioner. - Selv om der ved denne Udryddelse Opstår de såkaldte Ateister,*) vil de ikke, som et Overgangsled betragtet, hindre vore Planer; men vil være et advarende Eksempel for de Generationer, for hvem vi vil prædike Moses Religion (herved forstås Talmud), denne vor Religion, som ved sit faste og gennemtænkte System let vil kunne bringe alle Folk under vor Magt. Derved understreger vi også dens mystiske Sandhed, i hvilken vi påstår, at hele dens opdragende Styrke ligger.

Den fremtidige Livegenskab.

Vi vil da, idet vi benytter os af enhver Anledning, offentliggøre Artikler, hvori vi sammenligner vor lykkelige [* Gudsfornægtere] Regering med alle de foregående. De Velsignelser, der hidrører fra Roen i Landene i Modsætning til de forbigangne Aarhundredlange Uroligheder, vil kun endnu mere fremhæve os.

Vi vil beskrive Kristen-Regeringernes Misgreb i de sorteste Farver. Vi vil opvække en sådan Afsky for dem, at Folkene absolut vil foretrække den rolige Livegenskab fremfor den udskregne Frihed. - Friheden, der i højeste Grad har udpint dem samt forgiftet og udtømt selve Kilderne til den menneskelige Tilværelse, er udnyttet af en Flok Eventyrere, som ikke vidste, hvad de gjorde.

De unyttige Ministerskifter, hvortil vi drev de Kristne, da vi undergravede deres Samfundsbygning, vil til den Grad trætte Folkene, at de vil være villige til at tåle alt af os, blot de bliver fri for stadig at være udsat for de oplevede Uroligheder og Ulykker. Vi vil i Særdeleshed gøre opmærksom på Kristen-Regeringernes historiske Fejltagelser, som - takket være deres Mangel på Kombinationsevne i alt det, som angår deres virkelige Vel - i flere Aarhundreder har plaget Menneskene, fordi de har jaget efter fantastiske Fremtidsdrømme om social Lykke. Og de har ikke mærket, at disse Fremtidsdrømme kun har forværret de almene Forhold, på hvilke det menneskelige liv hviler.

Hovedvægten i vore Principper og Forholdsregler vil komme til at ligge deri, at de skal fremstilles og forklares som en skrigende Modsætning til de forrådnede gamle Regeringers Bestemmelser og Samfundsorden.

Umuligheden af at få Kundskab om Fremtidsreligionens Hemmeligheder.

Vore Filosoffer er i Stand til at kritisere alle Kristnes Trosbekendelse; men ingen vil nogensinde komme til at kritisere vor Tro fra det rette Synspunkt, fordi ingen andre end vore egne vil kende den fra Grunden, og de vil aldrig vove at blotte dens Hemmeligheder.*)

Smudslitteraturen og det fremtidige trykte Ord.

I de såkaldte Foregangslande er der skabt en vanvittig, smudsig, og afskyelig Litteratur.**) - Endnu nogen Tid, efter at vi har fået Magten, vil vi tåle dens Eksistens, for at den endnu grellere må fremhæve Modsætningen mellem de Taler og de Programmer, som skal lyde fra vore Læber. Vore lærde Mænd, som er opdragne til at lede de Kristne, skal skrive Taler og Artikler, fremsætte Projekter og Relationer dertil, hvorved vi vil indvirke på Tankegangen og lede den henimod de af os optrukne Begreber og Kundskaber.

---

15de Protokol.
En Endags-Revolution.

Til Slut vil vi helt og holdent tage Magten i Besiddelse ved Hjælp af Statsomvæltninger. Disse Statsornvæltninger skal overalt være forberedte til en og samme Dag, efter at Nationerne åbent har erkendt alle eksisterende Regeringers Uduelighed; men dertil fordres endnu megen Tid, kanske et helt Aarhundrede. Vi vil gøre alt for at forebygge Sammensværgelser, og vi vil derfor uden Barmhjertighed straffe alle dem, som vil hindre vor Tronbestigelse med Våben i Hånd.

Straf.

Ethvert Forsøg på at danne nye hemmelige Selskaber skal også tilintetgøres. De, som nu eksisterer, kender vi, og de tjener eller har tjent os; dem ophæver og forviser vi til de udenfor Evropa liggende Lande. [* Nu er "deres" Religionshemmelighed opdaget; denne vil Læseren finde i en følgende Pjece. Nilus. **) Jødernes Andel i Frembringelsen og Udbredelsen af denne Litteratur er almindelig kendt. Her i Danmark behøver man blot at nævne Navnet: Brandes.]

Kristenfrimurernes fremtidige Skæbne.

På samme Måde vil vi behandle de blandt Kristen-Frimurerne, som ved for meget, medens derimod de, som vi af en eller anden Grund benåde, vil komme til at leve i en stadig Frygt for Udvisning. Vi vil vedtage en Lov, efter hvilken alle Medlemmer af hemmelige Selskaber dømmes til Udvisning fra Evropa, vor Regerings Centrum.

Vor Regerings Afgørelser bliver definitive (endelige) og kan ikke appelleres.

Den hemmelighedsfulde Magt.

I alle Kristensamfundene, hvor den af os udsåede Uenighed og Opposition har slået dybe Rødder, er det kun muligt at genoprette Ordenen med skånselsløse Midler, som er Beviser på en urokkelig Magt.

At have Medlidenhed med de Ofre, der kræves for Fremtidens Vel, lønner sig ikke. Det er enhver Regerings Pligt at skabe Folkets Velstand, selv om det kræver Ofre; Regeringen bør indse, at dens Eksistens beror ikke alene på Privilegier men også i Pligter.

Hovedsagen for en Regering er at befæste Magtens Glans, og denne Glans opnås kun ved Magtens vældige Uforanderlighed, der af mystiske Grunde skal bære Ukrænkelighedens Præg som den af Gud udkårede.

En sådan Magt var indtil de sidste Tider det russiske Selvherskerdømme - som, Pavedømmet fraregnet, er vor eneste alvorlige Fjende.

Kom i Hu, hvorledes det i Blod svømmende Italien ikke krænkede et Hår på Sullas Hoved. På Grund af sin Styrke var Sulla som en Gud i Folkets Øjne, og det var dog udpint af ham. Og hans modige Tilbagekomst til Italien gjorde ham ukrænkelig. Folket rører aldrig den, som hypnotiserer det med sit Mod og sin Viljekraft.

Frimurerlogernes Forøgelse.

Indtil videre - inden vor Tronbestigelse - vil vi stifte og forøge Frimurloger alle Verdensdele og inddrage i dem alle, som er eller kan blive fremstående Personligheder; vi vil således i disse Loger komme til at eje det allerbedste Oplysningsbureau og det indflydelsesrigeste Kampmiddel.

De "Lærde"s (Vises) Centralbestyrelse.

Alle disse Loger vil vi centralisere under en eneste Bestyrelse, kendt af os men ukendt for alle andre. Denne Bestyrelse skal bestå af vore Lærde. Logerne har deres Repræsentant, som med sin Person dækker den ovennævnte Frimurerbestyrelse, hvorfra Paroler og Programmer udgår. I disse Loger ville vi sammenknytte alle revolutionære og liberale Elementer til en fast Knude. Disse Elementer tager vi fra alle Samfundsklasser. De allerhemmeligste politiske Planer vil blive bekendt af os og komme under vor Indflydelse samme Dag, de fødes.

",Azeffisme".

Som Medlemmer af disse Loger vil vi optage næsten alle Agenter for det nationale og internationale Politi, fordi Politiets Tjeneste*) er uundværlig for os i den Retning, at det ikke alene kan behandle de Modstræbende efter sit Forgodtbefindende, men også skjule vore Handlinger og skabe Aarsager til Misfornøjelse m. m.

[* Azef var i dette.]

Frimureriet som Leder af alle hemmelige Selskaber.

I de hemmelige Selskaber indtræder for største Delen Spekulanter, Folk, der vil gøre Karrière, og letsindige Personer i al Almindelighed, med hvilke det ikke bliver svært for os at samarbejde. Og ved dem vil vi trække den af os planlagte Maskines Mekanisme op.

Hvis denne vor Verden forvirres, så betyder det, at dens Forvirring er nødvendig for os til Tilintetgørelsen af dens altfor faste Sammenhold. Hvis der på den anden Side skal stiftes en Sammensværgelse, så stiller vi en af vore mest trofaste Tjenere i Spidsen for den. Det er klart, at det er os og ingen andre, som leder Frimureriets Virksomhed; thi vi ved, hvorhen vi fører Menneskeheden, vi kender det endelige Mål for enhver Handling. De Kristne er derimod forblindede og opfatter ikke en Gang det øjeblikkelige Resultat. De efterstræber sædvanligvis den øjeblikkelige Tilfredsstillelse af deres Egenkærlighed ved Opfyldelsen af det planlagte og mærker ikke en Gang, at Planen ikke kommer fra dem selv, men at vi har ført dem ind på disse Tanker.

Betydningen af Offentlig Fremgang.

De Kristne indtræder i Logerne af Nysgerrighed eller i Håb om ved deres Hjælp at vinde den samfundsmæssige Honningkage, og nogle desuden for at få Lejlighed til offentligt at fremlægge deres umulige Fantasier. De tørster efter den Nydelse, som fås ved Held og Håndklap, med hvilket sidste vi er særdeles rundhåndede. Vi hjælper dem til deres Fremgang for at benytte os af den derved opståede Selvberuselse. Under dennes omtågende Indvirkning underkaster de Kristne sig blindt vor Påvirkning uden at tage sig i Vare for den, idet de er fuldt overbeviste om, at deres egen Begavelse føder Tankerne, og at de er højt hævet over al fremmed Påvirkning. I kan ikke forestille Jer, hvor let man ved Hjælp af Selvforgudelse kan bringe selv de klogeste Kristne til en bevidstløs Barnlighed, og hvor let det tillige er at gøre dem

modløse overfor selv den mindste Modgang, samt bringe dem til en slavisk Lydighed ved at give dem Håb om fornyet Fremgang. I lige så høj en Grad som vore foragter ydre Fremgang, blot vi er i Stand til at gennemføre vore Planer, i lige så høj en Grad er de Kristne rede til at opofre enhver Plan bare for Fremgangens Skyld. Dette deres Karaktertræk letter i høj Grad vor Opgave: At lede dem. De ser ud som Løver, men har Harehjerter, og i deres Hoveder er der stadigt modstridende Tanker.

Vi har indlullet dem i Drømmen om den menneskelige Personligheds Opgåen i Fællesskabets symbolske Enhed.

Kollektivisme.

De har endnu ikke forstået og vil ikke komme til at forstå denne Tanke: at denne Drøm er et tydeligt Brud på en af Naturens fornemste Love, som fra Verdens Begyndelse har skabt det ene Menneske forskelligt fra det andet, netop med Individualismen som Mål. Hvis vi har kunnet bringe dem til en sådan vanvittig Forblindelse, beviser dette så ikke med en vidunderlig Klarhed, i hvor høj en Grad de Kristnes Forstand er menneskeligt uudviklet i Sammenligning med vor. Det er netop det, som hovedsagelig betinger vor Fremgang.

Offer.

Hvor forudseende var ikke vore gamle Lærde (Vise),da de påstode, at man for at opnå et alvorligt Mål ikke bør sky Midlerne eller regne Ofrene, som kræves for at nå dette Mål. Vi har aldrig regnet Opofrelsen af disse dyriske Kristne, og selv om vi også har opofret mange af vore egne har vi dog her på Jorden i Stedet for givet dem en Stilling, hvorom de ikke engang havde kunnet drømme. Det sammenlignelsesvis ubetydelige Antal, vi har ofret af vore, har bevaret vort Folk fra Undergang.

Frimurernes Henrettelse.

Døden er hvert Menneskes uundgåelige Lod. Det er bedre at nærme Døden til dem, der hindrer vort Værk, end til vore, til os, Skaberne af dette Værk. Vi straffer Frimurerne således, at ikke nogensomhelst udenfor Broderskabet kan få Mistanke derom, ikke engang selve Strafofrene. De dør, når det er nødvendigt -ligesom af en normal Sygdom. I Bevidstheden herom vover Broderskabets Medlemmer ikke at protestere. Ved, sådanne Midler har vi blandt Frimurerne oprykket selve Roden til al Protest mod vore Afgørelser. Samtidig med at vi prædiker Liberalisme for de Kristne, holder vi vort Folk og vore Agenter i en urokkelig Lydighed.

Lovenes og Magtens synkende Anseelse.

Under vor Indflydelse er Lydigheden mod de Kristnes Love bragt ned til det mindst mulige (et Minimum). Lovenes Anseelse er ødelagt ved de frisindede Fortolkninger, som vi her har fremført. I de vigtigste politiske Beslutninger og Spørgsmål træffer Dommerne den Afgørelse, vi pålægger dem, og se Sagerne i den Belysning, vi kaster over dem. Dette sker naturligvis ved bestukne Personer, med hvem vi tilsyneladende ikke har noget at gøre - gennem Pressen eller med andre Midler. - Endogså Rigsdagsmænd og den højeste Administration modtager blindt vore Råd. De Kristnes rent dyriske Forstand evner ikke Iagttagelse og Undersøgelse, Analysering og Observation og er endnu mindre forudseende.

De Udvalgte.

I denne Forskel mellem vor og de Kristnes Tænkeevne kan tydeligt ses "de Udvalgte"s Menneskeværdighedens Præg, der skiller os fra de Kristnes instinktive og dyriske Forstand.

De ser, men de forudser ikke, og de opfinder ikke (kun muligvis materielle Ting).*)

På Grundlag af dette er det tydeligt, at selve Naturen har udset os til at lede og styre hele Verden.

Det kommende Riges enkle og tydelige Love.

Når Tiden er inde til vor offentlige Regering, Tiden til Aabenbarelsen af dens Velgerninger, så vil vi forandre al Lovstiftning. Vore Love bliver kortfattede, tydelige og urokkelige uden nogensomhelst Fortolkningsmulighed, så alle og enhver er i Stand til at forstå dem.

Den Hovedbestemmelse, som indføres i dem, er blind Lydighed overfor Øvrigheden.

Lydighed mod de Overordnede.

Ethvert Misbrug vil da forsvinde, som en simpel Følge af den Enkeltes Ansvar overfor dem, der repræsenterer den øverste Magt. Misbruges Magten af dem, der står lavere end den højeste Instans, vil de blive så skånselsløst straffede, at alle og enhver vil tabe Lysten til at eksperimentere med deres egne Kræfter.

[* Såvidt vides har en Jøde endnu aldrig evnet at opfinde noget materielt, Maskiner o.d.l. At de kun har evnet at undergrave andre Folks Samfund, men aldrig selv har haft Forstand til at danne et sådant er en Kendsgerning, ingen kan komme udenom. Dette bunder i, at deres Griskhed ikke tillader dem at leve anderledes end som Snyltere på andre, og det kan ingen Folk finde sig i i Længden.]

Forholdsregler mod Magtmisbrug.

Enhver administrativ Handling, som bidrager til Statsmaskinens Gang, vil vi ufravigeligt overvåge, fordi Slaphed i Administrationen afføder Slaphed overalt. Ikke et eneste Tilfælde af Misbrug eller Ulovlighed vil kunne undgå en eksemplarisk Afstraffelse.

Straffens Hårdhed.

Hemmeligholdelse, solidarisk Efterladenhed blandt Tjenestemænd i Administrationen - alle disse Onder forsvinder efter de ved de første strenge Afstraffelser statuerede Eksempler.

Vor Magts Anseelse fordrer - for at kunne opretholde den højeste Prestige - formålstjenlige, d.v.s. strenge Straffe for den mindste Forseelse. Den Lidende bliver la - selv om hans Lidelse ikke står i Forhold til hans Skyld - som en Soldat, der falder på Slagmarken, til Nytte for Magten, Princippet og Lovene, som ikke kan tillade nogen Afvigelse fra Samfundsvejen til Fordel for dem, der styrer Statsskibet. Vore Dommere bør f.Eks. vide, at de, idet de praler med en dum Barmhjertighed, synder mod de Retfærdighedslove, der er sat som en Straf og Advarsel mod Forbrydelse - ikke for at Dommerne skal kunne demonstrere deres Sjælsegenskaber. Disse Egenskaber kan man fremvise i det private Liv, men ikke i den offentlige Virksomhed, som er det Opdragende Grundlag for det menneskelige Liv.

Dommernes Aldersgrænse.

Det vil ikke blive tilladt vore Dommere at tjene længere end til 55 Aars Alderen.

For det første fordi Ældre stædigt holder på en forudfattet Mening, de er mindre i Stand til at underkaste sig nye Forholdsregler.

For det andet, fordi det gør det lettere for os at omflytte Tjenestepersonalet, som af denne Grund lettere vil bøje sig under vort Aag. Den, som ønsker at forblive i sin Plads, må blindt underkaste sig, for at få Lov til det. - I Almindelighed vil vi udelukkende vælge vore Dommere blandt dem, som klart forstå, at deres Opgave er den at straffe og at tilpasse Lovene, men ikke at glimre med Frisind på Bekostning af Statens Opdragelsesplan - det, som de Kristne nu bilder sig ind.

Dommernes og Magtens Frisind.

Omflytningstaktikken vil desuden hjælpe til at undergrave det kammeratlige Sammenhold blandt Kolleger og vil lænke alle til den Regerings Interesser, hvoraf deres Skæbne afhænger. De unge Dommerslægtled skal opdrages i Forståelsen af det utilbørlige i den Slags Misbrug, der kunde ødelægge den fastslåede Orden i det indbyrdes Forhold mellem vore Undersåtter.

For Tiden tillader de Kristnes Dommere sig al Slags Efterladenhed i Tvistemål, fordi de ikke har en klar Opfattelse af deres Stilling. Og de Styrende anstrenger sig ikke for, ved Besættelsen af Dommerembederne, at indprente Dommerne Pligtfølelse og Vigtigheden af den Virksomhed, der påhviler dem. - Ligesom Dyrene sender deres Unger på Jagt efter Bytte, således giver de Kristne deres Undergivne fordelagtige Embeder uden en Gang at forklare dem, hvortil disse Embeder er oprettede. Det er netop derfor, at deres Regeringer ødelægges gennem deres indre, mangelfulde Administration.

Ud fra disse Eksempler vil vi hente endnu en Lektie for vor Regering.

Vi må sørge for, at alle vor Regerings vigtigere, strategiske Poster forbliver uberørte af Frisindet; thi heraf afhænger Opdragelsen af de under vor Samfundsorden undergivne. Disse Stillinger må kun besættes med dem, som vi har opdraget for de administrative Hverv.

Verdenspengene.

Hvis nogen skulde indvende, at afskedigede Tjenestemænd vil blive dyre for Kronen, så kan jeg for det første svare, at man kan finde private Stillinger til dem, i Stedet for dem, de har mistet, og for det andet - i vore Hænder samles hele Verdenskapitalen! Altså behøves vor Regering til at undgå det kostbare.

Jødeforbundets Enevoldsmagt.

Vor Enevoldsmagt bliver gennemført i alt, og derfor bliver vor Vilje adlydt og agtet indtil den mindste Enkelthed: Den vil lade uænset al Knurren og al Misfornøjelse og udrydde ethvert heraf opstået Forsøg på Modstand ved afskrækkende Afstraffelser.

Ret til Appelation.

Vi ophæver Appelationsretten, som hist og her overgår til vort Magtområde - til den Regerendes Overopsyn; thi vi bør ikke engang tillade den Tanke at opstå hos Folket, at de af os udnævnte Dommere kunde fælde en urigtig Dom. Hvis noget sådant alligevel skulde ske, så kasserer vi selve Dommen, men straffer samtidig grundigt Dommeren for manglende Forståelse af sine Pligter og deres Betydning, så at disse Tilfælde ikke gentages. - Endnu en Gang: vi kommer til at vide Besked med hvert eneste af vor Administrations Skridt, og vi har kun at handle efter dens Befalinger, for at Folket skal blive tilfreds med os. Thi Folket har Ret til af en god Regering at forlange gode Fuldmægtige.

Den nye Regents Magt skal have et patriarkalsk Udseende.

Vor Regering skal virke som værende patriarkalsk og faderligt beskyttende fra Regentens Side. Vort Folk og Undersåtterne skal i ham se en Fader, som bekymrer sig om hvert Behov, hver Handling, hvert gensidigt Forhold såvel mellem Undersåtterne indbyrdes som mellem disse og Regenten. De vil da i en så høj Grad gennemtrænges af Tanken, at de ikke kunde undvære denne Omsorg og Ledelse; og hvis de ønsker at leve i Fred og Ro, erkender de vor Regents Selvherskervælde med en Ærbødighed, der grænser til Forgudelse.

Forgudelse af Regenten.

De vil navnlig forgude Regenten, når de har forvisset sig om, at vore Fuldmægtige ikke kan erstatte hans Magt med deres egen, men kun blindt opfylde hans Befalinger. De vil glæde sig over, at vi har reguleret hele deres Liv, ligesom kloge Forældre gør, når de ønsker at opdrage deres Børn i Pligtfølelse og Lydighed.

Folkene er jo i Forhold til vor Politiks Hemmeligheder evigt umyndige Børn ligesom deres nuværende Regeringer.

Den Stærkes Ret - den eneste Ret.

Som I ser, grunder jeg vor Enevoldsmagt på Ret og Pligt. Ret til at tvinge Folket til at opfylde sin Pligt er den Regerings Skyldighed, der vil være som en Fader for sine Undersåtter. Den ejer den Stærkes Ret, for at benytte den til at lede Menneskeheden til dens egen Velfærd, til den af Naturen bestemte Orden - til Lydighed. Alle her i Verden befinder sig i et underordnet Forhold - om ikke til Mennesker, så til deres egen medfødte Natur -eller til Omstændighederne, d.v.s. i ethvert Tilfælde underordnet den Stærkere. Lad os derfor - for det bedstes Skyld - blive denne Stærkere.

Vi har den Pligt uden Betænkning at opofre enkelte Individer, som vil bryde den fastsatte Lov. Og i den afskrækkende Afstraffelse af det Onde ligger en stor opdragende Værdi (Opgave).

Den jødiske Konge - Verdens Patriark

Når Israels Konge sætter Kronen på sit Hoved, Kronen, som er rakt ham af det kuede Evropa, da bliver han også Verdens Patriark. Det Antal Ofre, han er nødt til at dræbe for at nå sit Mål, vil aldrig nå det Antal, der i Aarhundreder er blevet opofret af Kristen-Kongernes Storhedsvanvid og indbyrdes Skinsyge.

Vor Konge skal stå i stadig Berøring med Folket, talende til det i Vendinger, som øjeblikkelig af Rygtet bæres over hele Verden.

---

16de Protokol.
Universiteterne uskadeliggøres.

For at kunne tilintetgøre alle kollektive (samlende) Kræfter undtagen vore egne, må vi uskadeliggøre Kol1ektivismens første Banebryder - Universiteterne; vi vil derfor omorganisere dem i en ny Retning. Professorerne skal forberedes til deres egne Embeder efter detaljerede hemmelige Programmer fra hvilke de ikke ustraffet skal kunne vige en Tomme. De skal udnævnes med den største Forsigtighed samt sættes i en stærk Afhængighed af Regeringen.

Vi vil fra Undervisningen Statsretten samt alt, hvad der berører politiske Spørgsmål. I disse Fag skal kun et Par Snese Mennesker undervises. Disse skal på Grund af fremragende Begavelse være udvalgte af de Indviedes Kreds. Universiteterne får ikke Lov til at udsende Grønskollinger, som vrider sig for at sammenflikke Forfatninger - som om det var Komedier og Tragedier - eller sysselsætte sig med politiske Spørgsmål, af hvilke deres Fædre aldrig har fattet det mindste.

Kundskab i politiske Spørgsmål, bibragt et stort Antal umodne Personer, skaber kun Fantaster og dårlige Undersåtter, hvilket I selv kan overbevise Eder om ved at lægge Mærke til de Kristnes Opdragelse i denne Retning. Vi var nødt til i deres Opdragelse at indføre alle de Teorier (Grundsætninger), der på en så glimrende Måde har nedbrudt deres Samfundsbygning. Når vi kommer til Magten, vil vi fjerne alle foruroligende Emner fra Undervisningen og således gøre Ungdommen til lydige Børn overfor deres Foresatte, Børn, som elsker den Regerende som deres Støtte og Ophav til Fred og Ro.

Erstatning for de klassiske Studier.

Klassikerne, ligesom alt Studium af den gamle Historie, hvor man jo møder flere dårlige end gode Eksempler, vil vi erstatte med Fremtidens Program. - Vi vil bortfeje fra Menneskenes Hukommelse alle de Fakta (Kendsgerninger) fra de forbigangne Aarhundreder, som vi ikke mener det ønskeligt at mindes, og vil kun lade de blive tilbage, som belyser alle Gójim-Regeringernes Fejl og Misforståelser. Undervisning i det praktiske Liv, om Forholdene imellem Mennesker, om at undgå dårlige, egenkærlige Eksempler, der spreder Smitten af det Onde og andre Spørgsmål i samme opdragende Retning, skal stå som de øverste på Undervisningsprogrammet. De skal opstilles efter en særskilt Plan for forskellige Anlæg og Begavelser uden i nogen Henseende at gøre Undervisningen almen. - En sådan Formulering, af Spørgsmålet har en særegen Betydning.

Opdragelse og Stand.

Enhver Samfundsklasse bør med H.t. Bestemmelse og Arbejde opdrages indenfor strenge Grænser. Tilfældige Genier har altid kunnet og vil også fremdeles kunne bryde sig Vej til andre Stænder; men at man for disse sjældne Tilfældes Skyld skulde åbne fremmede Felter for Middelmådigheder, og derved optage Pladserne for andre, som ved Fødsel og Opdragelse har Ret til disse, vilde være meningsløst. I vide selv, hvortil dette har ført for de Kristne, som er gået ind på denne skrigende Meningsløshed.

Reklame i Skolerne for Regeringen.

For at vor Konge skal blive Genstand for sine Undersåtters dybe Kærlighed og Ærbødighed, bør man under hans Virksomhed undervise hele Folket i Skoler og på Torve om hans Betydning om hans Gerninger og Velgerninger.

Ophævelse af den frie Undervisning.

Vi vil ophæve al fri Undervisning. Eleverne får Ret til sammen med deres nærmeste Pårørende at samles som i en Klub - Lærdomsanstalterne.

Nye Teorier.

Ved disse Sammenkomster, der skal finde Sted på Helligdage, skal Lærerne holde nogle såkaldte frie Foredrag om Spørgsmål, berørende Menneskenes gensidige Forhold, om Eksemplets Love, om Repressalier (Gengældelse) opstået ved uforudsete Forhold, og endelig om Filosofien i de nye Teorier, der endnu er ført frem for Verden. - Disse Teorier ophøjer vi til Trosdogmer (Troslærer) som et Overgangstrin til vor Tro. Når jeg er færdig med Forklaringen af Programmet for vor Virksomhed under den nærværende og kommende Tid, skal jeg oplæse disse Teorier for Eder.

Tankens Uafhængighed.

Kort sagt, vi ved gennem Aarhundreders Erfaringer, at Menneskene lever for og ledes af Idéer, at disse Idéer indsuges af Menneskene kun ved Hjælp af Opdragelse, som gives med samme Held i alle Aldre, naturligvis ved forskellige Midler. Vi bemægtiger os derfor og konfiskerer til vor Fordel de sidste Rester af den uafhængige Tanke, som vi allerede for længe siden har drejet hen på de for os nødvendige Spørgsmål og Ideer. Systemet med at hæmme Tankerne er allerede i Virksomhed i den såkaldte

Anskuelsesundervisning.

Systemet: Anskuelsesundervisning har til Mål at forvandle de Kristne til tankeløse og lydige Dyr, som fordrer at se Tingen for at kunne fatte den.

I Frankrig har en af vore bedste Agenter Bourgeois allerede offentliggjort et nyt Program for Anskuelsesundervisning.

---

17de Protokol.
Advokatur.

(Den forsvarende og angribende Sagførervirksomhed.)

Juraen gør Menneskene kolde, hårde, genstridige, principløse og tilbøjelige til i alle Livets Forhold og Hændelser at stille sig på en upersonlig og ren retslig Grund.

De har vænnet sig til at regne med alle Resultaterne til Fordel for deres Forsvar uden Hensyn til det sociale Vel. De gør alt, hvad der står i deres Magt, for at få deres Klienter frikendte, idet de benytter sig af Juraens laveste Finter. - Herved demoraliserer de Domstolene. Derfor vil vi sætte den Virksomhed indenfor ganske snævre Rammer, der placerer (opstiller- den indenfor Grænserne af et udøvende Bureaukrati (Embedsmænd). Advokaterne bliver ligesom Dommerne, fratagne Retten til at komme i Forbindelse med de stridende Parter. De får Akterne (Papirerne) tilstillet kun fra Domstolen og gør sig bekendte med dem efter Undersøgelsesprotokoller og Dokumenter, og forsvarer efter de klarlagte Fakta deres Klienter, når disse er forhørte af Domstolen. Advokaterne bør have Honorar uden Hensyn til Forsvarets Beskaffenhed. De skal i al Almindelighed fremsætte Kendsgerningerne sete i en retfærdig Belysning i Modsætning til Anklageren som på sin Side skal fremføre Anklageakten. Denne Fremgangsmåde skal forkorte Domstolenes Forhandling.*) På denne Måde oprettes et hæderligt og upartisk Forsvar, der ledes af Overbevisning og ikke af Hensynet til egen Fordel. Det vil bl. a. umuliggøre den nu florerende Praksis med Bestikkelse af Kolleger for at få deres Samtykke til, at den , som kan betale, skal vinde.**)

Den kristne Præstestands Indflydelse.

Vi har allerede sørget for at Kristen-Præsteskabet har tabt sin Anseelse og har derved tilintetgjort dets Virksomhed, der i høj Grad havde kunnet hindre os. Med hver Dag synker dets Indflydelse hos Folket.

[* Hensynet til Domstolens Arbejde er efter Jødernes Mening større end Hensynet til den Anklagede. Hvilket man navnlig i Rusland i høj Grad har fået at føle.
**) Denne Uskik trives - såvidt vides - navnlig i Rusland og Amerika, men ikke i de skandinaviske Lande.]

Samvittighedsfrihed.

Samvittighedsfrihed er nu kundgjort overalt; altså: kun Tiden skiller os fra Timen for den kristne Religions fuldstændige Undergang.

Med de andre Religioner kan vi endnu lettere klare os; men derom er det endnu for tidligt at tale. - Vi vil sætte Kirkesagen og Præsteskabet så snævre Grænser, at deres Indflydelse skal gå i den modsatte Retning af, hvad den tidligere har været.

Pavedømmets Hof.

Når Tiden er inde til fuldstændigt at tilintetgøre Pavedømmets Hof skal en usynlig Hånds Finger vise Folkene Vejen til dette Hof. Når Folkene styrter sig over det, vil vi optræde som dets Forsvarere, for ikke at tillade altfor store Blodsudgydelser. Ved en sådan Fremgangsmåde trænger vi ind i dets aller Inderste og går ikke ud derfra, førend vi har undergravet dets hele Magt.

Den jødiske Konge som Patriark-Pave.

Den jødiske Konge bliver en virkelig Verdenspave, en Patriark for den internationale Kirke.

Kampmåden mod den eksisterende Kirke.

Men medens vi opdrager Ungdommen i nye Overgangslærer og derefter i vor, vil vi ikke åbent angribe de ,eksisterende Kirker, men vi vil kæmpe mod dem ved en Kritik, der skal forårsage Splittelse og Forfald.*)

Den nuværende Presses Opgave.

I al Almindelighed at betegne Regeringsaffærerne, Religionerne, de Kristnes Uduelighed m.m. med de mest respektløse Udtryk, for på alle mulige Måder at fornedre dem således, som kun vor geniale Nation formår det.

[* Ekstrabladet.]

Politiets Organisation. Det frivillige Politi.

Vor Regering bliver en Apologi (Forsvarstale) for Guden Vischnu i hvem den bliver personificeret. - I hver af vore hundrede Hænder vil der være en Fjeder af det sociale Maskineri. Vi vil se alt uden Statspolitiets Hjælp, som i den af os for de Kristne udarbejdede Form for dets Rettigheder og Pligter hindrer Regeringerne i at se nogetsomhelst. I Følge vort Program skal en Trediedel af Undersåtterne komme til at udspionere de øvrige - efter Principperne for frivillig Statstjeneste. Til den Tid vil det ikke blive anset for en Skam at være Spion eller Angiver, men tværtimod være noget rosværdigt. Men ubegrundede Angivelser skal straffes med al mulig Strenghed, så at denne Rettighed ikke skal lede til Misbrug.

Vore Folk tager vi både fra de højeste og de laveste Samfundsklasser, fra den sig morende administrative Klasse, blandt Forlæggere, Typografer, Boghandlere, Butiksekspedienter, Arbejdere, Kuske, Lakajer o.s.v.

Dette retsløse, uden Fuldmagt til egenmægtige Handlinger og derfor magtløse Politi, vil kun komme til at afgive Forklaring og at angive. Men Undersøgelsen af deres Vidneudsagn og Anholdelserne skal lægges i Hænderne på en ansvarlig Gruppe Politikontrollører. Selve Anholdelserne skal udføres af Gendarmeriet og Statspolitiet. Den, som ikke har angivet, hvad han har set eller hørt angående politiske Spørgsmål, vil også blive draget til Ansvar, for at have skjult Forbrydelser, hvis det kan bevises, at han er skyldig.

Spioneri efter Kagalspioneriets Mønster.

På samme Måde, som vore egne nu på eget Ansvar er pligtige til for Kagalen at angive vore Frafaldne eller sådanne Personer, som man har lagt Mærke til, og om hvem man mener, at de på en eller anden Måde kunde være skadelige for Kagalen, således skal også alle vore Undersåtter i vort Verdensrige forpligtes til at fremme Statens Interesser i denne Retning*).

Magtmisbrug.

En sådan Organisation udrydder Misbrug af Magt og Stillinger samt alt Grundlag for Bestikkelser; kort sagt: alt det som vi ved vore Råd og Teorier om den ukrænkelige Menneskeret har indsmuglet i de Kristnes Sæder og Skikke. Men hvorledes skulle vi på nogen anden Måde end netop ved Brug af disse Midler have kunnet opnå de mangfoldige Forøgelser af Uordener i deres Administration?

Blandt disse Midler er et af de vigtigste: Ophavsmændene til de forskellige Uordener; disse skal have rig Lejlighed til at udvikle deres dårlige Tilbøjeligheder, såsom Egenrådighed, Tvang og - først og fremmest må de kunne bestikkes.

---

18de Protokol.
Beskyttelsesforholdsregler.

Da det bliver nødvendigt for os at forstærke Sikkerhedstyrken (den farligste Gift for Magtens Anseelse) bliver vi nødt til at arrangere uægte Optøjer og Ytringer af Misfornøjelse ved Hjælp af fremragende Talere. Til disse Talere vil slutte sig Meningsfæller. Dette giver os et Påskud til Husundersøgelser og gennem vore Tjenere blandt Kristen-Politiet Opsigt med Folk.

Spioneri blandt vore sammensvorne Modstandere.
Et offentligt Beskyttelseskorps - Magtens Undergang.

Al den Stund Flertallet af vore sammensvorne Modstandere handler af Æventyrlyst og Lyst til at snakke, [*Altså alle skal være Spioner.] så vil vi ikke gøre dem Ulejlighed førend de begynder at handle; men kun i deres Kreds indføre Iagttagen - Spioner. - - - Vi bør ikke glemme, at Magtens Anseelse forringes, hvis den ofte opdager Sammensværgelser imod sig. Heri ligger en Antydning af en Erkendelse af sin egen Magtesløshed, eller endnu værre af sin Uret. I ved jo, at vi har ødelagt de regerende Kristnes Anseelse ved stadige Attentater mod deres Kongehuse ved vore Agenter. De er blinde Får i vor Hjord, og vi kan let lede dem til Forbrydelser, hvis disse blot har et politisk Påskud.

Vi har tvunget de Styrende til at erkende deres egen Magtesløshed ved åbent vedtagne Forholdsregler til Beskyttelse, og derved har vi gjort en Ende på Magtens Anseelse.

Den jødiske Konges Skytsvagt.

Vor Konge skal kun beskyttes af den mest umærkelige Livvagt, fordi vi ikke en Gang kunne tænke os den Mulighed, at han som Modstander havde et urostiftende Element, som han ikke var i Stand til at kue, men var tvungen til at søge Beskyttelse imod. Hvis vi vilde tillade denne Tanke at opstå, således som de Kristne har gjort det og endnu gør, så vilde vi dermed også underskrive om ikke hans egen Dødsdom, så hans Kongeriges i en ikke fjern Fremtid.

Vor Regent skal strengt iagttage de ydre Former og kun benytte sig af sin Magt til Folkets Vel og ikke på nogen Måde til sin egen eller sit Dynastis Fordel. Derfor skal hans Magt, ved Bibeholdelsen af det ydre Skin, agtes og beskyttes af Undersåtterne selv; man vil komme til at forgude ham i Bevidstheden om, at han er forenet med enhver Borgers Velfærd, thi af ham er Samfundsordenen afhængig.

Åbent at beskytte Kongen, er det samme som åbent at erkende hans Magts Svaghed. Vor Konge vil altid i Folkemasserne være omgivet af tilsyneladende nysgerrige Mænd og Kvinder, der indtager Pladserne nærmest ham. - Tilsyneladende aldeles tilfældig skal de holde de øvrige tilbage, ligesom af Hensyn til Ordenen. Dette vil give et Ærbødighedens Eksempel til de øvrige. Hvis der i Folkemassen skulde findes en Ansøger, som trænger sig frem og forsøger at aflevere et Bønskrift til Kongen, bør de forreste Ledere tage Skriftet og i den Ansøgendes Påsyn overlevere det til Kongen, så at alle kan se, at det overleverede når sit Mål, og at således selve Regentens Kontrol eksisterer. Magtens Glans fordrer for sin Eksistens, at Folket kan sige: "Hvis Kongen bare vidste det!" eller "Kongen skal have det at vide!"

Magtens hemmelighedsfulde Anseelse.

Ved Oprettelsen af en officiel Skytsvagt forsvinder Magtens hemmelighedsfulde Anseelse. Enhver, som har en vis Portion personligt Mod, vil betragte sig som dens Overmand; Oprøreren kender sin Styrke og søger kun en Lejlighed til et Angreb mod Magten. Vi har prædiket noget helt andet for de Kristne; men det har også vist sig, hvortil Forholdsreglerne med en officiel Livvagt har ført dem!

Arrestering på første Mistanke.

Hos os vil Forbrydere blive arresterede på første mere eller mindre grundede Mistanke. Man kan ikke af Frygt for en mulig Fejltagelse give Personer, der er mistænkte for politiske Forseelser eller Forbrydelser, Lejlighed til at undslippe, mod dem vil vi være virkelig skånselsløse.

Selv om man gennem en temmelig kunstlet Forklaring kunde tænke sig visse Aarsager, der æggede til mindre Forbrydelser, så findes der ingen Undskyldning for Personer, der sysselsætter sig med Spørgsmål, som kun Regeringen har Forstand på. - Ja, end ikke alle Regeringer forstår den virkelige Politik.

---

19de Protokol.
Ret til at fremsætte Ansøgninger og Projekter.

Selv om vi ikke tillader selvstændig Behandling af politiske Spørgsmål, så vil vi til Gengæld opmuntre enhver Beretning eller ethvert Andragende med Forslag til Regeringen og granske alle Slags Projekter til Forbedring af Folkets Kår.

Dette vil vise os vore Undersåtters Krav eller Indfald, og vi vil svare på dem ved at opfylde dem eller med en fuldtud begrundet Berigtigelse, affattet således, at den beviser Kortsynetheden hos Forslagsstilleren eller Andrageren.

Urostifterne.

Urostifteren er intet andet end en Mops, der bjæffer ad en Elefant. Når dette gælder en Regering, som er velorganiseret ikke alene m.H.t. sit Politi men i alle Retninger, så bjæffer Mopsen ad Elefanten uden at forstå dens Styrke og Betydning.

Man behøver kun ved et passende Eksempel at vise den enes og den andens Betydning, for at få Mopsene til at holde op med deres Bjæffen og få dem til at logre med Halen, så snart de ser Elefanten.

Politiske Forbryderes Behandling for Domstolene.

For at berøve de politiske Forbrydere den Glorie, de har af Mod og Dyd, vil vi sætte dem på Anklagebænken ved Siden af Tyve, Mordere og alle Slags modbydelige og

simple Forbrydere. - Så vil Offentligheden komme til at se ned på denne Slags Forbrydelser på samme Måde, som de ser på enhver anden Forbrydelse, cg skænke dem den samme Foragt.

Reklame for politiske Forbrydelser.

Vi har anstrengt os for og, som jeg håber, opnået, at de Kristne ikke mærker dette Kampmiddel mod Urostifterne. Derfor har vi gennem Pressen og indirekte i Foredrag samt i klogt skrevne historiske Lærebøger reklameret for det Martyrskab, som Oprørere har påtaget sig, for Idéen til det almenes Bedste. Denne Reklame har øget de Frisindedes Tal og stillet Tusinder af Kristne i vort levende Inventars Geledder.

---

20de Protokol.
Finansprogrammet.

Vi vil i Dag behandle Finansprogrammet. Jeg har gemt det til Slutningen af mine Forelæsninger, fordi det er det vanskeligste, det afsluttende og det afgørende Punkt i vore Planer. Inden jeg går over til Emnet, vil jeg bede Eder huske på, at jeg tidligere kun med Hentydninger har berørt det Faktum, at Afslutningen af vor Kamp skal afgøres med Tal (Penge).

Når vi tager Magten, må vor Selvherskerregering i Selvopholdelsesdriftens Navn undgå altfor føleligt at tynge Folkemasserne med Skatter og derved forglemme at spille sin Rolle som Fader og Beskytter. Men da den statslige Organisation er kostbar, må vi alligevel skaffe de nødvendige Midler dertil. Vi må derfor udarbejde dette Emnes Balancespørgsmål med den yderste Varsomhed.

Progressive Skatter.

Vor Regering - i hvilken Kongen bør have en på Lov grundet Fiktion (Indbildning) om Ejendomsret til alt, hvad der findes i hans Rige (en Ting, som vil være let at Gennemføre) - kan betjene sig af en lovlig Inddragning af hvilkesomhelst i Riget cirkulerende Summer under Påskud af at ville regulere deres Cirkulation. - Heraf vil følge, at Dækningen af Skattebehovet allerlettest vil kunne opnås ved progressiv Skat på Ejendom. På denne Måde vil Skatterne blive betalte i proportionerlig pCt. af Ejendommen, uden Vanskelighed, og uden at nogen bliver ruineret.

De Rige må erkende, at det er deres Skyldighed at overlade en Del af deres Overflod til Statens Disposition, da Regeringen til Gengæld garanterer dem Ejendomsretten til deres øvrige Ejendom og Ret til årlig Fortjeneste. Jeg siger årlig, fordi Kontrol med den personlige Ejendom umuliggør Plyndring på lovlig Grund.

Denne sociale Reform bør komme ovenfra, thi dens Tid er kommen - den er nødvendig som Sikkerhed for Freden.

At beskatte de Fattige bærer i sig Spiren til Revolution og vil kun skade Landet, idet man går Glip af de store Skatteindtægter på Jagten efter Småtingene.

Uafhængigt af dette vil Skatten, som rammer Kapitalisterne, formindske Væksten af Rigdomme på private Hænder, hvor vi nu har samlet dem, som en Modvægt mod de Kristnes Statsmagt - Statsfinanserne.

En Skat, som øges i Procentforhold til Kapitalen, giver et meget større Udbytte end den nuværende personlige eller Centrum-Skatten, der i Øjeblikket kun er nyttig for os, fordi den vækker Uro og Misfornøjelse blandt de Kristne.

De Faktorer, som vor Konge væsentligst skal støtte sig til, er Balancen i Finanserne og Garantien for Freden. Af disse Grunde er det nødvendigt, at Kapitalisterne afstår en Del af deres Indkomster til Sikkerhed for Rigsmaskineriets Virksomhed.

Rigets nødvendige Udgifter bør betales af dem, som ikke tynges deraf, og hos hvem der findes noget at tage.

En sådan Forholdsregel vil tilintetgøre Fattigmandens Had til de Rige, i hvem han vil komme til at se Landets nødvendige Finansstøtter. Han vil i den Rige se Grundlæggeren af Fred og Velstand, fordi han har overbevist sig om, at denne betaler de dertil nødvendige Penge.

For at de intelligente Betalere ikke i en altfor høj Grad skulde frygte for nye betalinger, vil vi give dem nøje Oplysninger om disse Skatters Anvendelse, naturligvis med Undtagelse af sådanne Beløb, som henhører under Tronens og de administrative Institutioners Forbrug.

Monarken skal ikke have nogen personlig Ejendom, da nu en Gang alt, hvad der findes i Landet, er hans Ejendom; ellers vilde det ene modsige det andet: Faktum af personlig Ejendom vil tilintetgøre Retten til almen Ejendom.

Monarkens Slægtninge undtagen netop Tronarvingerne, der også skal underholdes af Staten - bør stille sig til Statens Tjeneste eller arbejde for Livets Ophold. -- Privilegier på Grund af kongeligt Blod bør ikke kunne benyttes til at udplyndre Kronen.

Progressiv Stempelskat.

Køb, Pengegaver og Arv skal belægges med progressiv Stempelskat.

Enhver uanmeldt Overdragelse af Ejendom -- helt og holdent til navngiven Person - det være sig i Penge eller andet, - for at undgå denne Skat, pådrager sig den forrige Ejers Pligt til Indbetalingen af pCt. Skatten for Tiden fra Overdragelsen til Tiden for Opdagelsen af Forsøget på at undgå Stempelskatten.

Overdragelseskvitteringerne skal hver Uge indleveres til Finansministeriet med opgivet For- og Efternavn samt Opholdssted for den forrige og nye Ejer af Ejendommene (Værdierne ).

Prøv en Gang på at udregne, hvor mange Gange sådanne Skatter vil kunne dække de Kristnes Statsudgifter!

Grundfond (Grundkapital).

Statens Grundfond bør indeholde en bestemt Reservesum, og alt det, som derudover indgår, bør atter sendes ud i Cirkulation. Af disse Midler skal Udgifter til Offentlige Arbejder afholdes. Planlæggelsen (Initiativet) til disse Arbejder skal komme fra Regeringen, som derved vil vinde Arbejdernes Interesse og Hengivenhed for Staten og Regeringen. Ligeledes skal der af disse Midler afholdes Udgifter til Præmier for Opfindelser og Produktion.

Ud over den i rigeligt Mål beregnede Kapital bestemt til Reservefond, bør vi under ingen Omstændigheder tilbageholde end ikke Ubetydeligheder i Statskasserne; thi Pengene er til for at være i Bevægelse, og enhver Standsning af dem virker uheldigt tilbage på Statsmaskinens Gang. Pengene er Statsmaskinens Smørelse; Oliens Stagnation kan forhindre denne Maskines regelmæssige Gang.

Rentebærende Papirer og Stagnation i Penge-cirkulationen.

Ved at erstatte Pengesedler med rentebærende Papirer har man ofte forårsaget en Stagnation, Stilstand (Pengekrise). Følgerne heraf mærkes allerede tilstrækkeligt tydeligt.

Regnskabs-Departement.

Vi vil også oprette en Regnskabs-Afdeling, heri skal Regenten til enhver Tid finde fuld Redegørelse over Statens Indkomster og Udgifter med Undtagelse af det løbende, endnu ikke afsluttede Månedsregnskab og det endnu ikke indleverede Regnskab for forrige Måned.

Den eneste Person, der ikke kan have nogen Fordel af at plyndre Statskassen, er dens Ejer, Regenten. Derfor er det, at hans Kontrol umuliggør Tab eller Ødselhed.

Ophævelse af Repræsentationspligter.

Repræsentationen, som sluger megen kostbar Tid for Regenten ved Modtagelser, Etikette o.l., skal ophæves, for at han kan få Tid til Kontrol og Beregninger. På denne Måde bliver hans Magt ikke fordelt mellem tilfældige Personer, som for Ærens Skyld omgiver Tronen og kun søger sine egne, ikke de almene Landets Interesser.

Kapitalens Stagnation.

Der er af os blandt de Kristne fremkaldt økonomiske Kriser, ganske simpelt ved at tage Pengene bort fra Cirkulationen. De på denne Måde fremkaldte enorme Kapitalstagnationer har tvunget Staterne til at henvende sig til andre Stater med Anmodninger om Lån. På Grund af Nødvendigheden af at skulde betale Renter, tynger disse Lån på Statsfinanserne og har tillige bragt disse i en evig Trældom under Kapitalen.

Ligeledes har Koncentreringen af Industrien i Kapitalisternes Hænder - på Hjemmearbejdets Bekostning - udsuget alle Folkets Kræfter og med dem også Rigets.

Udsendelse af Penge.

Den nuværende Udsendelse af Penge svarer i det hele ikke til det almene Behov og tilfredsstiller derfor ikke alle Arbejdskrav. Udstedelsen af Penge bør være i Overensstemmelse med Befolkningens Vækst, og her er det nødvendigt at tage Børnene med som Kapitalforbrugere allerede fra deres Fødsel. - Et Studium af Pengeudstedelsen er et Livsspørgsmål for hele Verden.

Guldmøntfoden.

I ved jo alle, at Guldmøntfoden har været ødelæggende for de Lande, som har antaget den; thi den kan ikke tilfredsstille Pengeforbruget, så meget mindre som vi har trukket Guldet bort fra Cirkulationen i så høj en Grad, som vi har formået.

Arbejdskraftens Værdi som Guldmøntfod.

Vi bør hos os indføre Arbejdskraftens Værdi som Møntfod, den må være af Papir eller Træ.

Vi bør ligeledes udsende Penge efter hvert Menneskes Behov, idet vi øger Mængden ved hver Fødsel og mindsker den ved hvert Dødsfald.

Disse Beregninger må gøres af hvert Departement (her er tænkt på den franske administrative Inddeling), hvert Distrikt.

Budgetterne (finansielle Overslag).

For at der ikke skal indtræffe Afbrydelser i Udstedelsen af de for Staten nødvendige Penge, må Summerne og deres Udstedelse bestemmes ved et Dekret fra Regenten, herved undgår vi, at Ministrene protegerer visse Institutioner til Skade for andre.

Indtægts- og Udgiftsbudgetterne føres parallelt (jævnsides), for at de ikke skal skjule hverandre.

De af os projekterede Reformer af de Kristnes Finansinstitutioner vil vi tilhylle i sådanne Forslag, at de aldrig vil kunne vække Uro.

Vi vil påvise Nødvendigheden af Reformer på Grund af det forvirrede Kaos, hvortil Finanserne er blevet førte hos de Kristne.

Den første Uorden, vi vil påpege, består deri, at de Kristne bestemmer et enkelt Budget, som vokser fra Aar til Aar. Af følgende Grunde: Dette Budget trækker man på det første Halvår, derefter forlanges et Korrigeringsbudget, der bortødsles på 3 Måneder, hvorefter man forlanger et Tilskudsbudget, og det hele afsluttes med et Likvidationsbudget.

Og når Budgettet for det følgende Aar bestemmes efter Summen af den endelige Udregning, så beløber den årlige Afvigelse fra Normen sig op til 50 pCt. om Aaret, således at Aarsbudgettet fordobles 3 Gange i Løbet af ti Aar. - På Grund af sådanne Beregninger (Kalkulationer), der er tilladte og anvendte af de kortsynede Kristen-Regeringer, er deres Kasser blevet tømte. Den derpå indtrådte Låneperiode har gjort Resten og bragt Kristen-Rigerne til Fallittens Rand.

I indser let, at en sådan Husholdning, som vi har narret ind på de Kristne, ikke vil blive ført af os.

Statslån.

Ethvert Lån er et Bevis på Statens Svaghed og på Uduelighed hos Stats-myndighederne (Regeringerne).

Lånene hænger som et Damokles-Sværd over Regenterne, som i Stedet for at tage ekstraordinære Skatter - af deres Undersåtter vender sig med udstrakte Hænder til os for at tigge om Almisser af de jødiske Bankiers. De udenlandske Lån er Blodigler, der umuligt kan fjernes fra Statslegemet, inden de falder bort af sig selv, eller Staten selv bortkaster dem. Men Kristenstaterne tager dem ikke bort; derimod anbringer de stadig nye, så de uundgåeligt må bukke under for Selvåreladning.

Lån - det er at udgive Statsveksler, der forpligter Staten til at betale en vis pCt. i Proportion til den lånte Kapital. Hvis Lånet betales med 5 pCt., så betaler Staten efter tyve Aars Forløb en meningsløs Procentsum, der er ligeså stor som selve Lånet, - efter 40 Aars Forløb betales den dobbelte Sum - efter 60 Aar den tredobbelte Sum, og Gælden vedbliver stadig at være den samme ubetalte Gæld.

Det fremgår tilstrækkelig tydeligt af denne Beregning, at en Stat, der låner udenlands, tager de sidste Skillinger hos de arme Skatteborgere for at betale de udenlandske Kapitalister, hos hvem de har optaget Lånene, i Stedet for at samle disse Skillinger til sine Behov uden at skulle betale Renter af dem.

Så længe Lånene var indre Lån overførte de Kristne kun Pengene fra den Fattiges Lomme til den Riges; men da vi, hvad der var nødvendigt, narrede dem til at overføre Lånene til de udenlandske Markeder, strømmede alle Staternes Rigdomme ind i vore Lommer, og alle de Kristne begyndte at betale os undersåtlig Skat.

Men om de regerende Kristnes Letsindighed m.H.t. Regeringsaffærer samt Ministrenes Bestikkelighed eller andre ledende Mænds Ukendskab til Finansspørgsmål har pantsat de respektive Lande til os med ubetalelige Gældsposter, så bør vi også huske på, hvilke Anstrengelser og hvilke Summer dette har kostet os!!

Enprocentserier.

Pengestagnation vil vi ikke tillade, og derfor vil der ikke under vort Regimente findes procentbærende Statspapirer - med Undtagelse af Enprocentsserier, for at Rentebetalingerne ikke skal give Riget til Pris for udsugende Blodigler. --

Retten til at udsende procentbærende Papirer må udelukkende overlades til de industrielle Aktieselskaber. -- For disse vil det nemlig ingenlunde blive vanskeligt at udbetale Procenter af Gevinsten - denne fortjener Staten ikke på de lånte Penge i Lighed med Aktieselskaberne, fordi Staten låner til Udgifter og ikke til Operationer.

Industripapirer (Aktier).

Vi vil også lade Staten købe Industripapirer og således forvandle den fra sin nuværende Stilling som Betaler af Afdrag på Lånene til en beregnende Långiver. En sådan Forholdsregel vil gøre Ende på Pengestagnationen, Dagdriveriet og Dovenskaben, der er os så nyttig hos de selvstændige Kristne, men som ikke er ønskværdig under vor Regering.

Hvor klart ser vi ikke de Kristnes rent dyriske Tankeløshed, som bl.a. giver sig Udslag deri, at de, da de optog Lån hos os, ikke tænkte på, at de måtte udpresse de samme Penge og dertil ydermere Renter ud af Statslommerne (Borgernes) for at betale os. Hvad havde været rimeligere end at tage Pengene direkte hos Borgerne.

Det geniale i vor udvalgte Forstand ses tydeligt, når man betænker, at vi har forstået at fremstille Lånespørgsmålet således for dem, at de til og med har ment, det var til deres egen Fordel.

Når Tiden er inde, vil vi fremlægge vore Beregninger belyste af de Erfaringer, vi i Aarhundreder har gjort i Kristen-Rigerne. Disse Beregninger vil komme til at udmærke sig ved Klarhed og Fasthed og vil for hele Verden tydeligt vise, hvor praktiske vore Reformer er. De skal gøre en Ende på de Misbrug, ved hvilke vi har underkuet de Kristne, men som vi ikke vil tåle i vort Rige.

Vi vil indrette hele Regnskabsvæsenet således, at hverken Regenten eller de underordnede Embedsmænd vil være i Stand til ubemærket at unddrage den ubetydeligste Sum fra dens Bestemmelse eller at anvende den til noget andet end det, hvortil den er afsat i det planlagte Budget.

Thi uden en klar og bestemt Plan er det overhovedet utænkeligt at regere ordentligt. Går man henad Vejen i Tåge med ubestemte Reserver, så går både Helte og Kæmper under på Vejen.

De Kristnes Regenter. Tilfældige Magthavere. Jødeforbundets Agenter.

Kristen-Regenterne, som vi i Tidernes Løb har lokket bort fra Regeringsarbejdet ved Repræsentationstvang, Etikette, Forlystelser o.s.v., var kun Skærmbrædter for vor Regering. Deres tilfældige Stedfortræderes Regnskaber opstilledes af vore Agenter, og de tilfredsstillede altid de kortsynede Hjerner med Løfter om fremtidige Besparelser og Forbedringer.

Besparelser på hvad? - På nye Skatter?

Det havde Læserne af vore Regnskaber og Overslag kunnet spørge om; men de gjorde det ikke.

I vide jo, hvorhen et sådant Letsind har ført dem, i hvilket finansielt Morads de sidder til Trods for deres beundringsværdige Arbejdsomhed.

---

21de Protokol.
De indenlandske Lån.

Til det jeg fremlagde ved vor sidste Sammenkomst vil jeg i Dag føje en detaljeret Forklaring over de indenlandske Lån.

Om de udenlandske Lån er det unødigt at tale mere, de har givet os de Kristnes Nationalindtægter. I vort Rige vil der ingen Udlændinge findes, altså kan der ikke blive Spørgsmål om udenlandske Lån.

Side 128.

Vi har benyttet os af deres Administrationers Bestikkelighed og Regenternes Efterladenhed (Forsømmelighed) til at få vore til Kristen-Regeringerne udlånte Summer dobbelt, tredobbelt og firedobbelt igen.

Hvem tror I ville være i Stand til at gøre det samme mod os? - Derfor vil jeg kun tale om de indenlandske Lån.

Idet Staterne bekendtgør Optagelsen af et sådant Lån, gives der Adgang til tegning på deres Veksler, d.v.s. på procentbærende Papirer, - For at gøre dem tilgængelige for alle, bestemmes deres Pris fra hundrede til tusind, hvorved der gives Afslag i Prisen for dem, der først tegner sig.

Dagen efter forhøjes Prisen ad kunstig Vej, for at de skulle synes meget efterspurgte. Efter nogle Dages Forløb meddeles det, at Statens Kasser er stuvende fulde, og at man ikke har Brug for flere Penge (hvorfor skulde man så tage dem?).

Det påstås da, at det udbudte Lån er mange Gange overtegnet: Heri ligger hele Virkningen - nemlig et Bevis for, hvor stor Tillid man har til Statens Veksler.

Passiver og Skatter.

Men når Komedien er spillet til Ende, kommer Virkningen af den opståede Deficit, og det er en særdeles tyngende Virkning. For at kunne betale Renter og Amortisering er man nødt til at stifte nye Lån, der ikke rækker nogensteds, men blot forøger Gældskapitalen.

Nar det er Slut med Kreditten, er der kun eet at gøre, nemlig med nye Skatter at dække - ikke Lånet - men kun Renterne.

Disse Skatter er et Passiv, der benyttes til Dækning af Passiverne. Konverteringer.

Endvidere bliver det Tid at konvertere; men Konverteringen formindsker kun Rentebetalingen, men ikke selve Gælden, desuden kan de ikke finde Sted uden Lånerens Tilladelse.

I Konverteringsannoncerne foreslås Tilbagebetaling af Pengene til dem, der ikke er villige til at konvertere sine Obligationer. Hvis nu alle vilde fordre at få sine Penge tilbage, vilde Regeringerne hænge fast i sine egne Garn og blive insolvente. Men heldigvis har altid Kristen-Regeringernes Undersåtter - uvidende i Finansspørgsmål som de ere - foretrukket at tabe på Kursen og erholde mindre Rente fremfor Risikoen ved at omflytte deres Penge. Dette Forhold har flere Gange gjort det muligt for Regeringerne at formindske Passiverne med flere Milllioner.

Men nu - da de er bundne af udenlandske Lån - kan de Kristne ikke længere udføre den Slags Kunststykker, fordi de godt ved, at vi vil komme og fordre alle vore Penge tilbage.

Bankerot.

Således vil en tydelig Statsbankerot bevise Savnet af en Samvirken mellem Folkenes og deres Regeringers Interesser.

Sparekasser og Renter.

Jeg vil henlede Eders fordoblede Opmærksomhed på denne Omstændighed og på følgende:

Nu er alle indenrigske Lån konsoliderede ved de såkaldte flyvende Lån, d.v.s. sådanne, hvis Terminer er mere eller mindre korte. Denne Gæld består af Penge, der er indsatte i Sparekasser eller Reservekasser. Når disse Kapitaler (Fonds) står til Regeringens Disposition for kortere eller længere Tid, forsvinder de som Afbetalingsmidler til Renter på udenlandske Lån, og i deres Sted er Rentehenlæggelserne indsatte til en tilsvarende Værdi. Det er netop disse sidste, der tilslører, skjuler, alle Skavankerne i de Kristnes Rigskasser.

Ophævelse af Fondsbørsen.

Når vi bestige Verdenstronen, skal alle sådanne Finanshenlæggelser (Fonds), som ikke tjener vore Interesser, sporløst Forsvinde, ligesom alle Fondsbørser, fordi vi ikke kan tillade, at vor Anseelse og Magt svinger sammen med Værdien af vor Ejendom. Denne vor Ejendom vurderer vi Stabilt ved Lov til dens fulde Værdi uden Mulighed for at stige eller falde.

Vurdering af industrielle Institutioner.

Vi vil erstatte Børserne med storartede Statskreditinstitutioner, hvis Opgave det bliver at vurdere industrielle Institutioner i Følge Regeringsberegninger. Disse Kreditinstitutioner vil være i Stand til på en Dag at udsende industrielle Værdipapirer for 500 Millioner eller at opkøbe til samme Beløb. På denne Måde vil alle industrielle Foretagender blive afhængige af os.

I kan selv tænke Eder til, hvilken Magt vi skaber os herigennem.

---

22de Protokol.
Hemmeligheden om det Kommende.

I alt det, jeg hidtil har fremstilet, har jeg forsøgt nøje at beskrive Hemmeligheden (Sammenhængen) mellem det nuværende og det forbigangne - og at vise, hvorledes det opløser sig i en svulmende Flod af store Begivenheder, som snart skal gå i Opfyldelse. Først og fremmest har jeg fremlagt Hemmelighederne i Lovene om vore Forhold til de Kristne og om vore Finansoperationer. Om disse Emner er der endnu ganske lidt at tilføje.

Vi har nu i vore Hænder Nutidens mægtigste Magt Guldet. Vi kan på to Dage fremskaffe det fra vore Opbevarelsesrum i så store Mængder, det skal være.

 

Flere Aarhundreders Onde som Grund for den fremtidige Velstand.

Er det mon nødvendigt endnu en Gang at bevise, at vor Regering er forudbestemt af Gud. Skal vi ikke netop med sådanne Rigdomme bevise, at alt det onde, som vi i Løbet af mange Aarhundreder har været nødt til al udføre, at det tilsidst og endelig har tjent til at skabe den virkelige Velstand*), at indføre almen Orden? Og denne Orden skal blive indført, selv om det skal ske med Vold.

Vi er i Stand til at bevise, at vi er Velgørere, som gengiver den sønderrevne Jord det virkelige Gode og den personlige Frihed, at vi giver hvert eneste Menneske Mulighed for at nyde den Ro og Fred, der er det eneste værdige Forhold mellem Medborgere, naturligvis dog på Betingelse af Lydighed under de af os vedtagne Love.

Vi vil endvidere forklare, at Frihed ikke består i Selvvold og Ret til Tøjlesløshed, ligesom at Menneskenes Værdighed og Styrke ingenlunde består i Enhvers Ret til at fremsætte sådanne samfundsødelæggende Principer, som Samvittighedsfrihed, Lighed og lignende, at den personlige Frihed ingenlunde består i Ret til at forurolige sig selv og andre, Ret til at vække offentlig Forargelse ved at bringe Forvirring i uordnede Folkemasser, samt at den virkelige Frihed består i den personlige Ukrænkelighed, i ærlig og nøje Underkastelse af alle Samfundslove, at den menneskelige Værdighed består i Bevidstheden om sine Rettigheder og tillige i sin Retløshed, og ikke alene i Fantasi over Temaet: sit eget Jeg .[* Læseren gøres opmærksom på at den virkelige Velstand her er lig med Jødernes Velstand idet de S. 46 siger, at alle kristne skal drives til Proletarens Lod.]

Magtens Glans og dens Mystiske Tilbedelse.

Vor Magt vil blive ærefuld, fordi den bliver stærk. Den skal styre og lede og ikke traske i Hælene på Partiledere, der udskriger meningsløse Ord, som de kalder store Principper, mens de ikke er andet, end hvad jeg med rolig Samvittighed kan kald tåbelige Drømme.

Vor Magt bliver en Udøver af Orden, hvoraf Menneskenes hele Lykke afhænger. Denne vor Magt skal dyrkes på mystisk Måde og samle alle Folkene i Ærefrygt omkring sig.

Den virkelige Kraft giver ikke efter for nogen andens Ret, ikke en Gang for den guddommelige: Ingen vil vove at antaste den for at fratage den blot så meget som en Fodsbred af dens Magt.

---

23de Protokol.
Indskrænkning i Produktionen af Luksusartikler.

For at Folkene skal vænne sig til Lydighed, må man vænne dem til Mådehold, samt tillige indskrænke Produktionen af Luksusartikler. Ved disse Forholdsregler forbedrer vi Sæderne, der er blevet demoraliserede i Væddeløbet om et luxeriøst Levned.

Hjemmeproduktionen.

Vi vil genoprette Hjemmeproduktionen, og dette vil undergrave Fabrikanternes private Pengevælde. - Dette er nødvendigt alene af den Grund, at de store Fabriksejere ofte - omend ikke altid bevidst - leder Massernes Mening mod Regeringen. [Billede med tekst: Det franske Jøde-Frimureris Leder BOURGEOIS, nævnes i Protokollerne som en ivrig Arbejder for Anskuelighedsundervisningen.]

Arbejdsløshed.

Hjemmeproduktionens Folk kender ikke til Arbejdsløshed, og dette knytter dem til den existerende Orden og følgelig fæstner dette vor Magt.

Arbejdsløshed er det farligste af alt for en Regering. - For os vil Arbejdsløshedens Magt være udspillet, såsnart Magten er i vore Hænder.

Spiritusforbud.

Ligeså vil vi indføre Spiritusforbud ved Lov, og straffe Drukkenskab som en Krænkelse af Menneskeværdigheden, fordi Menneskene under Alkoholens Påvirkning bliver forvandlede til Dyr.

Undersåtterne vil - jeg gentager det endnu en Gang - underkaste sig en stærk af dem fuldkommen uafhængig Hånd, i hvilken de mærker et Sværd til Beskyttelse og Støtte mod sociale Oprør. Hvad Nytte har de af, at en Engel er deres Hersker? De bør i deres Hersker se den personificerede Styrke og Magt.

Det gamle Samfunds Død og dets Opstandelse i en ny Form.

Vor Hersker, som skal efterfølge de nuværende Regeringer, der har henslæbt deres Tilværelser i de af os demoraliserede Samfund, hvilke Samfund endog har fornægtet den guddommelige Magt og af hvis Indre Anarkiets Luer slår ud på alle Kanter, bør først og fremmest gå i Gang med at slukke denne altfortærende Brand. Han er derfor forpligtet til at tilintetgøre sådanne Samfund - selv om det skulde ske ved at drukne dem i deres eget Blod - for at genoprette dem i Form af velorganiserede Mililitærstater, der bevidst kæmper imod enhver Smitte, som kunde angribe Statslegemet.

Guds Udvalgte.

Denne Guds Udkårne er af Himlen bestemt til at knuse de dumme Mennesker, der lader sig lede af Instinkt og ikke af Fornuft, af Dyriskhed og ikke af Menneskeværdighed.

Disse Folkemasser, der nu fejrer Triumfer i Form af Plyndringer, i alle Slags Vold begået i Frihedens og Lighedens Navn. De har tilintetgjort al social Orden for at kunne oprejse den jødiske Konges Trone på Ruinerne. Men deres Rolle vil være uldspillet samme Dag, han bestiger sin Trone.

De bør da fejes bort fra hans Vej, på hvilken der ikke må findes det mindste Fejeskarn.

Da kan vi sige til Folkene: Tak Gud og bøj Eder for den, som på sit Ansigt bærer Forudbestemmelsens Segl. Gud ledte selv hans Stjerne, på det at ingen anden end han skal kunne befri Eder fra Folkemassernes onde Kræfter.

---

24de Protokol.
Vi vil sikre Kong Davids Æt.

Jeg vil nu gå over til at forklare Måden, hvorpå vi vil befæste Kong Davids Trone i alle Verdens Riger.

Denne Sikring vil først og fremmest ske på samme Måde, som vi til Dato har ladet vore Lærde anvende i Ledelsen af al Verdensvirksomhed: nemlig ved Opdragelsen at bestemme Retningen af hele Menneskehedens Tankegang.

Kongens Opdragelse.

Nogle Ætlinger af Davids Sæd skal opdrage Kongerne og deres Efterfølgere, idet de vælges ikke efter Arveret, men efter deres fremragende Egenskaber. -

De skal oplære dem i Politikens skjulte Hemmeligheder og i Regeringsplanerne; men dog ikke fuldt ud, så at ingen af dem kunde benytte sig af disse Hemmeligheder.

Det er kun disse Personer, vi vil undervise i den praktiske Anvendelse af de nævnte Planer. Og Undervisningen sker ved Sammenligninger af Aarhundreders Erfaringer, ved Iagttagelse af det politisk-økonomiske Liv og de sociale Videnskaber, kort sagt ved Aanden i de urokkelige Love, som af selve Naturen er fastslåede til Regulering af de menneskelige Forhold.

Tilsidesættelse af direkte Arvinger.

De direkte Arvinger vil altid blive tilsidesat ved Tronens Besættelse, hvis de under Læretiden har vist Anlæg for Letsindighed, Svaghed og andre magtødelæggende Egenskaber, som vil gøre dem uduelige til at regere, og hvis de i det hele ikke er skikkede til den kongelige Værdighed.

Kun den, som ubetinget har Anlæg til at blive en fast, om end grum Hersker, vil få Lov at modtage Regeringens Tøjler af de Lærde.

Skulde det ske, at Monarken ved Sygdom svækkes i sin Viljekraft eller på anden Måde bliver uskikket til at regere, så skal han i Følge Lov overdrage Regeringen til en ny og stærk Mand.

Kongen og de tre, som har indviet ham.

Kongen - Skæbnen. Kun Kongen og de tre, som har indviet ham, skal kende det kommende.

Kongen skal med ukuelig Vilje beherske sig selv og Menneskeheden. - Og Folket skal betragte Kongens Person som selve Skæbnen med dens uudgrundelige Vilje. Ingen ved, hvad Monarken ønsker at opnå gennem sine Planer, og derfor drister ingen sig til at opstille Hindringer på. hans uudgrundelige Veje.

Det er klart, at Kongens kolde forstandsmæssige Tankegang må svare til de ham indpodede Regeringsplaner. Det er derfor, at han kun vælges til Konge, når han tilfredsstillende har bestået Prøven hos de Lærde.

Det er nødvendigt - for at Folket skal kende og elske sin Konge - at han på åbne Pladser taler til sit Folk. - Dette vil forårsage et nødvendigt Sammenhold af to Kræfter, Kongen og Folket, som i Øjeblikket af os er adskilte ved vort Rædselsherredømme.

Denne Terror var os nødvendig for en Tid, for at begge disse Kræfter hver for sig skulde komme under vor Indflydelse.

Den jødiske Konges ydre moralske Ulastelighed.

Den jødiske Konge bør ikke ligge under for sine Lidenskaber, allermindst under Sanselighed. Han må ikke under nogen Omstændigheder give de dyriske Instinkter Magt over sin Forstand og sin Karakter. Sanselighed tilslører sikrere end nogetsomhelst andet Forstanden og Klarsynet, idet den gør Mennesket til Slave af den farligste og den stærkeste Magt i Verden.

Verdensherskerens Person af Davids Æt, Menneskehedens Støtte, må hjembære sit Folk og ofre alle personlige Lyster og Tilbøjeligheder.

Vor Hersker bør være eksemplarisk og ulastelig.

---

Dokumentet.

Et jødisk Dokument fra December l919 - fundet på Jøden Zunders Lig.

Det russiske Blad " Der Ruf" for 6te Februar 1920 meddeler:

Ved en Træfning på den Estniske Front faldt Bolchevikkommandøren for llte Skarpskyttebataljlon Jøden Zunder. Man fandt i hans Lommer et interessant, på hebraisk skrevet Dokument, der skarpt belyser Jødernes Virksomhed og hemmelige Organisation i Rusland.

Vi aftrykker det in extenso (i sin fulde Længde) uden Kommentarer, der også er overflødige.

,,Hemmeligt: Til Repræsentanterne for samtlige Afdelinger af Israeliternes internationale Forbund.

Israels Sønner! Timen for vor endelige Sejr er nær!

Vi står på Verdensherredømmets Tærskel! Det, som vi fordum blot kunde drømme om, er ved at blive til Virkelighed. Medens vi endnu indtil for ganske nylig var svage og hjælpeløse, kan vi nu - takket være den almindelige Verdensomvæltning - hæve vort Hoved med Stolthed.

Alligevel bør vi være forsigtige, fordi vi med Vished kan forudsige, at vi - fordi vi er gået frem over styrtede Altere og Troner - er nødt til at gå videre ad den afstukne Vej.

Den for os fremmede Religions Autoritet og Troslære har vi med fremgangsrig Propaganda underkastet en skånselsløs Kritik og Bespottelse. Vi har styrtet de fremmede Helligdomme, vi har bragt de Kristne Nationers og Staters Kultur til at vakle. Vi har gjort alt, hvad der stod i vor Magt for at bringe det russiske Folk ind under det jødiske Folks Aag og endelig tvinge det på Knæ for os.

Vi har på det nærmeste nået alt dette. - Men til Trods for dette, bør vi dog være forsigtige, fordi det kuede Rusland er vor Arvefjende.

Sejren over Rusland, der er vunden ved vor åndelige Overlegenhed, kan under en ny Generation vendes imod os.

Rusland er slået til Jorden. Rusland vrider sig i Dødskamp under vor Hæl; men glem alligevel ikke et Øjeblik, at vi må være forsigtige!

Den hellige Omsorg for vor Tryghed tillader os ikke at huse den mindste Medlidenhed eller Barmhjertighed. - Endelig har vi set det russiske Folks Nød og Tårer!

Ved at fratage dette Folk dets Guld og dets Ejendomme har vi forvandlet det til et Folk bestående af ynkværdige Slaver.

Værer forsigtige og tavse! Vi bør ikke have Medlidenhed med vore Fjender. Vi bør udrydde det russiske Folks bedste og ledende Mænd, for at det kuede Rusland ikke skal kunne få nogen Leder. Således tilintetgør vi enhver Mulighed for Modstand mod vor Magt.

Vi bør vække Partihad og puste til Uvenskabet mellem Arbejdere og Bønder. Krig og Klassekamp ødelægger alle de Kulturskatte, som er skabt af de kristne Folk. Men værer forsigtige, Israels Sønner! Vor Sejr er nær, thi vor politiske og økonomiske Magt og vor Indflydelse over Masserne er i hurtig Vækst.

Vi opkøber Statslån og Guld og dermed Herredømmet på Verdensmarkedet. Magten er i vore Hænder; men vær alligevel forsigtige. Hav ikke Tillid til dunkle forræderiske Kræfter.

Bronstein-Trotskij, Apfelbaum-Sinovieff, Rosenfeld, Steinberg ere ligesom tusinde andre trofaste Sønner af Israel. - Vor Magt i Rusland er ubegrænset.

I Byerne, i Kornmissariaterne, i Levnedsmiddelkommissionerne, Huskommitéerne regerer vore. - Men lad ikke Sejren beruse Eder! Værer forsigtige; thi ingen vil forsvare os andre end vi selv.

Husk vel på, at vi ikke kan stole på den røde Hær, den kan en skønne Dag vende sine Våben imod os!

Israels Sønner! Stunden til vor længe attråede Sejr over Rusland er nær! Slut Eders Geledder tættere sammen! Forkynd endnu højere vort Folks Nationalpolitik!

Kæmp for vore evige Idealer!

Hold de gamle Love hellige, dem Historien har testamenteret os. Må vor Forstand, vort Geni, bevare og lede os!

Centralkomitéen for den Petersborgske Afdeling af Israeliternes internationale Forbund.

 

---

Talen.

En Tale - holdt af Rabbineren i Prag i 1859 - på den gamle jødiske Kirkegård, hvor de jødiske Delegerede samles een Gang hvert 100de Aar

I et Tusind otte Hundrede Aar har Korset hvilet tungt på vort Folk.

Efter Jehovas Vilje er vort Folk blevet spredt over hele Jorden, på det at hele Jorden, hele Verden, skal tilhøre os. Den Guldkalv, som Aron rejste i Ørkenen, er den Guld-Afgud, som alle Folkene dyrker.

De rigeste Mænd i Verden tilhører vort Folk. I alle de fornemste Verdenscentrer - New York, Berlin, Wien, Paris, Petersborg - har vore Millionærer deres Banker. De udleverer Penge, de arrangerer Lån til forskellige Konger og magthavende Personer til Underhold af Hære og til at føre Krige for.

De giver Guld imod Sikkerhed i forskellige Statsværdier. Den bedste Sikkerhed udgør Jorden, og vi må benytte os af alle Midler for at Jorden skal komme i vore Hænder, så alle de, der bor på den, må underkastes, vor Vilje og vor Forstand.

Kristendommen er vor Dødsfjende.

Vi bør på alle mulige Måder forhindre, at den får Indgang hos Masserne, hvorfor vi bl.a. bør fordre Kirkens Adskillelse fra Staten og Kirkejordens Konfiskering til Folkets Bedste; thi først da kan Jorden blive vor, fordi vi kun af Bønderne kan erhverve den for Penge eller ved Prioritering.

På denne Måde berøver vi Kirken dens finansielle Støtte og berøver de Kristne Skoleundervisning i Kristendom. Undervisning i Hjemmene i Kristendom eller på privat initiativ vil altid have sine Vanskeligheder.

Vi bør desuden på alle Måder undergrave den Kristne Læres Grund samt bringe Præsteskabets Autoritet og Kristendommens Lære i Miskredit. - Af denne Grund bør vi trænge ind i de Kristnes private Forhold, i deres Privatliv og søge at få Nys om deres Vrangsider, samt alle Fejlgreb og Stridigheder og offentliggøre alt dette for den store Almenhed. - Vi bør samle alle vore Kræfter om at tilintetgøre de Kristne - opløse Ægteskaberne og derved i Bund og Grund ødelægge deres Familie- og Samfundsliv.

Hvis en Jøde opnår nogen høj Magtstilling, bør han straks overlade de ansvarsfulde og højeste Poster til en af vort Folk.

Hvis en Jøde i en fremragende Stilling viser sig uduelig eller begår Fejlgreb, bør alle Jøder som een Mand*) skynde sig at komme ham til Hjælp uden Hensyn til personlige Beregninger eller Ubehageligheder.

Enhver Jøde bør strengt lægge sig på Sinde, at enhver [* Betragt nærmere Eksemplet Erzberger.] Folkeulykke, af hvad Slags den end monne være, enhver Uro blandt Masserne, Uordener m.m. er den bedste Hjælp til Jødedommens Fremme. - Medens vi nemlig holder os selv skjulte, kan vi rette Mistanken mod Regeringen, på dens Vilje til at forfordele Folkemasserne - i Særdeleshed Arbejderne - og fremstille Regeringen som Ophavet til alt Ondt. Ligeledes bør vi vise Folkemasserne vort Ønske om at fremme Arbejdernes Livsvilkår.

Når vi således har draget Folkemasserne til os, kan vi med Lethed benytte os af dem, vi, som ejer Rævens List, Myrens Flid og Slangens Forslagenhed og Smidighed. -

Men inden vi kan benytte os af Folkemasserne og deres Arbejde, må vi lede dem således, at de bliver berøvede alt: Familie, Hjem, Jord og Husholdning, så de er ude af Stand til at skaffe sig Brød til deres Livsophold og berøvede enhver Mulighed for Modstand.

Vi skal få dem til at indse, at de kun ved en fuldkommen Underkastelse og Lydighed kan få Arbejde og Brød af vore Hænder.*) Kort sagt: Mulighed for at leve.

Det er denne Situation, vi bør udnytte til Kristendommens Ødelæggelse og til vort Folks Fordel.

Al Industri og Handel hør være i vore Hænder.

Enhver Jøde, som bosætter sig på en nyt Sted, bør øjeblikkelig af alle Kræfter og med alle Midler forsøge at knuse al Handel på Stedet.**)

Ved at koncentrere al Handel og Industri under sig, bliver Jøden uundværlig for den lokale Befolkning.
[* Jødernes Fordeling af Brød i Rusland, foregår i Øjeblikket på følgende Måde, Kommunisterne, de lydige og underdanige Slaver får, såvidt muligt, det der kræves til Livets Ophold, Arbejderen og den Intelligente, der tvunget af Nøden er gået i Jødernes Tjeneste modtager kun det strengt nødvendige; den øvrige Del af Befolkningen får ingenting og bliver overladt til Hungersdøden.
**) Se nærmere på Jødeindvandringen i Finland efter at Jøderne der har fået fulde Borgerrettigheder.]

Retsvæsenet, Lægevirksomheden og Pressen er f.Eks. vore hovedsagelige Hjælpemidler i Kampen for Virkeliggørelsen af vore Hensigter.

Enhver jødisk Sagfører eller Læge bør i alvorlige Retssager eller Sygdomstilfælde spille sin Rolle som den mest hengivne og tillidsindigydende Ven for sine Klienter. De skal få det Indtryk, at til ham kan alle de, som ved hans Hjælp ønsker at vinde sin Sag eller få helbredet sine Kære, vende sig med Fortrøstning og fuld Fortrolighed. - For ham findes der ingen Hemmeligheder.

Statshemmeligheder vil det ligeledes være muligt for ham at komme under Vejr med.

Magten over Pressen er for os det mest alvorlige og det virkningsfuldeste Middel i Kampen mod Korset. Ved at belyse Forholdene på den ene eller den anden Måde kan vi give den offentlige Mening den Retning, som er ønskelig for os.

Vi vil ligeledes lade Pressen fortie alt det, som er ufordelagtigt for os, eller som strider imod vore udarbejdede Planer.

Vi optager og omtaler - såvidt muligt - kun det, som kan tjene os til opnåelsen af vort endelige Mål.

Alt dette bør enhver Jøde huske på, og for at nå dette, bør vi anstrenge alle vore åndelige Kræfter, vor naturlige Forstand, vor Energi, vor medfødte Snuhed og den vort Folk medfødte Listighed.

_______________________

Således talte den jødiske Rabbiner til sit Folk i Aaret 1859!

At hans Ord ikke er faldet på Klippegrund, har Verdensbegivenhederne i Aarene 1917-20 i Rusland og 1914-1920 i hele Evropa afgivet et uhyggeligt tydeligt Bevis for.