Det europæiske center for overvågning af racisme, (EUMC) har netop udsendt en rapport om antisemitisme.
Centret gjorde sig i efteråret bemærket ved at kassere en anden rapport, det selv havde bestilt, med henvisning til, at kvaliteten var for dårlig. Centrets danske repræsentant, professor Ole Espersen, tilsluttede sig oven i købet denne vurdering, før han havde læst rapporten.
Rapportens uvidenskabelighed er så vidt jeg ved ikke blevet nøjere dokumenteret fra centrets side. Påstanden herom er derimod blevet bestridt af flere eksperter, efter at rapporten på grund af mediepres blev offentligt tilgængelig umiddelbart før jul.
Racismecentret var imidlertid generet af, at rapporten pegede på, at det først og fremmest var unge muslimer, der tegnede den stigende antisemitisme i Europa. En af ankerne var tillige, at der ikke blev skelnet mellem jøder i Europa og israelske institutioner i Europa. Den nye rapport er racisme-centret derimod rigtig glad for.
Centrets hjemmeside fejrer udgivelsen under overskriften »An excellent piece of work« med citat fra et svensk europa-parlamentsmedlem. Det tidligere forløb forklares nu med (fodnoten rapporten s. 10), at opgaven blev ændret i mere ambitiøs retning med større data-indsamling. Man beklager sig derfor over, at flere aviser fejlagtigt havde skrevet, at centret havde »undertrykt« den første rapport på grund af »politisk korrekthed«.
Denne (bort)forklaring må karakteriseres som ynkelig og uden sammenhæng med det forløb, der er blevet dokumenteret i pressen, herunder centerformand Robert Purkiss egne udtalelser (se f.eks. Berlingske Tidende 27.11. 2003). Er der ingen, der fører tilsyn med det center? I lyset af den medfart den første rapport fik, er det interessant at overveje, hvad der gør denne bedre.
Centrets direktør Beate Winkler fremhæver som rapportens resultat: at det er unge hvide utilpassede fra højrefløjen, der er den største gruppe bag den voksende antisemitisme. Unge muslimer er dog også i den foreliggende rapport nævnt som problematiske.
Men her har den nye rapport formået at sammenkæde unge muslimers adfærd med Israel - Palæstina-konflikten. Beate Winkler understreger således i sin tale ved overrækkelse af rapporten til Europa Parlamentet, at der var en markant stigning i antisemitiske hændelser i Europa efter begivenhederne i Jenin i april 2002.
Tilsvarende siger Ole Espersen til Jyllands Posten 3. april om de unge muslimer: »Mange føler, at Israel fører en forkert politik, og så lader de det gå ud over jøder«. Det fremgår også af Berlingske Tidende 1. april, at angreb på israelsk ejendom, f.eks. ambassader, er holdt uden for undersøgelsen. Det er altså ikke antisemitisme. Ved at rekvirere den nye rapport fik centret således gjort op med de problemer det havde med den første rapport.
Oven i købet er Europa Parlamentet ifølge centrets hjemmeside imponeret over rapporten og racismecentrets indsats. Som universitetsansat forsker og unionsborger har jeg svært ved at dele begejstringen. Forskning bliver i stadig højere grad brugt som grundlag for politiske vurderinger og valg.
Det er åbenbart, at forskningens resultater ikke på forhånd må påvirkes af, hvad politiske opdragsgivere gerne vil høre. Den første rapport blev efter en licitation skrevet af et forskerteam fra en anerkendt forskningsinstitution i Berlin.
Den nu foreliggende rapport er udarbejdet på baggrund af en national indsamling af data gennem netværket RAXEN. Disse oplysninger er så blevet vurderet af en »independent academic«, hvis navn Winkler ikke nævner i sin forelæggelsestale, men ifølge rapportens forord er der tale om en »independent scholar dr. Alexander Pollak«.
Der redegøres i øvrigt så vidt ses hverken i rapporten eller andre steder på centrets hjemmeside for Pollaks meritter. En søgning på nettet viser, at der er tale om en ung østrigsk forsker med en MA i business administration, der i 2003 fik sin ph.d. grad i anvendt lingvistik ved et forskningscenter med tilknytning til Wiens Universitet.
Det er svært at vurdere, hvori hans uafhængighed består. Jeg kender hverken netværket eller forskeren. Der kan sagtens være tale om glimrende og kyndige mennesker. Men forløbet giver desværre mere end rigelig plads til en sund skepsis.
I øvrigt indgår jødernes egne opfattelser ikke i selve rapporten. Der er ganske vist foretaget en række interviews med jøder i Europa, der skal dokumentere deres oplevelser af antisemitismen. Disse interviews er imidlertid ikke en del af hovedrapporten, men er publiceret særskilt. Der er svært at forstå, hvorfor der ikke var plads til disse 50 sider i hovedrapporten.
Resultatet bliver, at disse vidnesbyrd får en marginal placering det samlede billede. Rapporten blive i øvrigt sine steder ufrivilligt komisk. Der henvises f.eks. til Finland som et af de steder, hvor der praktisk talt ikke er rapporteret om nogen antisemitisme. Nu har Finland ført en af Europas mest restriktive flygtninge- og indvandrerpolitikker. Antallet af muslimer i Finland er derfor lavt i sammenligning med de lande, der plages mest af antisemitisme.
Så her er en nem opskrift på, hvordan man kommer i hvert fald en del af problemet til livs!
I første omgang leverede forskerne ikke varen til centrets tilfredshed. Andre klarede sagen i anden omgang. Det var dygtigt - eller var det ?
Kirsten Ketscher
|