"Fordi min Hjord blev til Rov... fordi min Hjord blev til Æde for alle Markens vilde Dyr, eftersom der ingen Hyrde var, og Hyrderne ikke spurgte efter min Hjord, og fordi
Hyrderne røgtede sig selv og ikke min Hjord". Ezekiel 34:8
Israels mest virksomme våben er holocaust. Den zionistiske krigstrompet
lyder: "Aldrig mere!"
I en
tidligere artikel, sagde jeg at den rigtige årsag
bag traumatiske hændelser som Hiroshima og den 11. september
kunne være det at pålægge menneskeheden et nyt
mentalt paradigme. Zionister og deres globalistiske bagmænd
kan af de samme grunde have bidraget til voldsomheden af Holocaust.
På grund af Holocaust blev verden overbevist om, at jøderne
havde brug for deres eget land. Palæstinenserne blev (i manges
sind) identificeret med nazisterne, og den israelske regering fik en
moralsk ret til at fordrive dem fra deres hjem og underkaste dem.
Der bliver ofte sat lighedstegn mellem kritik af Israel og nazistisk
antisemitisme.
Som psykologisk våben tjener Holocaust også en række
af "Den Nye Verdensorden"s ("The New World Order") formål.
Verden er delt op i heltemodige ofre (jøder) og hadere (nazister).
"Ofrene", der bliver forsvaret af "Rockefeller Liberals" (The
Rockefeller Foundation er en kendt amerikansk humanitær organisation
[oversætter])
omfatter undertrykte kvinder, homoseksuelle og minoriteter efter dagens
menu. "Haderne" er intolerante mennesker, som forsvarer de
ting, globalisterne vil ødelægge: kernefamilien,
religion, demokrati, individualisme og nationalisme. Haderne er "højreorienterede",
ove rfor hvem tolerante liberale* har "nultolerance". (*
I USA har ordet "liberale" en lidt anden betydning end i
DK, og "liberal" er
ikke en betegnelse for f.eks. Venstres vælgere, men snarere Det
Radikale Venstres, venstrefløjen, godhedsindustrien mm. [oversætter])
Det er ikke min mening at forklejne nazisternes ansvar for den jødiske
holocaust, men at undersøge brugen af holocaust af zionister
og globalister som et psykologisk våben. Inden jeg fortsætter,
må jeg hellere forklare mig lidt.
Jeg er en ikke-praktiserende, ikke-selvhadende canadisk jøde,
som tror på Gud og Kristi kærlighedsbudskab. Mine bedsteforældre
døde alle sammen i holocaust; mine forældre overlevede
med nød og næppe ved at foregive at de var ikke-jøder.
Jeg boede i Israel fra 1972 til 1973 men rejste, fordi israelerne så ud
til at være lige så materialistiske som canadiere. Israel
forekom mig også at være et land, der fortærede
sin egen befolkning.
På trods af dette forblev jeg zionist indtil for nylig, hvor jeg
blev klar over zionismens skjulte totalitære natur. Jeg støtter
stadigvæk Israels eksistens inden for grænserne af
1967, med tilbagegivelse af palæstinensernes land. Jeg tror, at
de fleste israelere og jøder er blevet holdt for nar, lige som
jeg selv.
AT FORSVARE ET PSYKOLOGISK MONOPOL
Den officielle historie om holocaust er „Tilintetgørelsen af
de europæiske jøder" ("The Destruction of the European
Jews") af Rolf Hilberg, en jødisk professor i politiske
videnskaber ved Vermonts Universitet. Hilbergs tre-delte værk
er stort set baseret på omhyggelig nazistisk dokumentation.
Hilberg havde nær ikke kunnet få sin bog udgivet, fordi han dokumenterede
i hvor stor udstrækning nazisterne var afhængige af de
Jødiske Råd ("Judenrat") for at kunne gennemføre
den endelige løsning (Endlösung), og fraværet af
nogen som helst jødisk modstand af betydning. Han skønnede,
at færre end 200 nazister døde som følge af jødisk
modstand.
Hvorfor dog den negative reaktion? Hilberg konkluderede, at holocaust
mytologien kræver, at ofrene fremtræder heroiske og ser
ud til at deltage i en kamp, hvor ulige den end måtte være.
I virkeligheden gik jøderne ind til deres død som lam
til slagtebænken. . (Hilberg, The Politics of Memory p.135)
I tresserne blev den jødiske filosof Hannah Ahrendt bagtalt
og frosset ud da hun, ud fra Hilbergs værker konkluderede, at den
jødiske ledelse "næsten uden undtagelse" samarbejdede
med nazisterne.
I sin bog "Eichmann i Jerusalem" skrev hun, "I Amsterdam, som i Warszawa,
i Berlin som i Budapest, blev det betroet de jødiske ledere
at fremlægge lister med personer, og deres ejendom, at sikre
sig penge fra deporterede, der skulle dække udgifterne til deres
deportation og udryddelse, at holde styr på, hvilke boliger var
forladte, at være politiet behjælpelig med at pågribe
jøder og få dem sat på toget, indtil de som sidste
gerning overgav de jødiske samfunds værdier i god stand
for den endelige konfiskation. De distribuerede Davidsstjernerne,
(og solgte sommetider) flotte vaskbare armbind af stof og plastic.
(p.117)
http://www.aldeilis.net/zion/zionhol02.html
Havde jøderne været totalt uorganiserede og uden ledelse,
skriver Ahrendt, ville der have været rigeligt med kaos og lidelse,
men det totale antal døde ville have været langt mindre.
(p. 125)
Grunden til, at jøderne gik stille og roligt er intet mysterium.
De jødiske ledere forrådte dem. Hilberg begrunder dette
delvist i en ældgammel jødisk tradition for overlevelse,
selv med de dårligste chancer. Men en vigtigere faktor er, at
både den internationale jødiske ledelse, og De
Jødiske
Råd var dominerede af zionister.
Zionisterne var kendt for at have samarbejdet med nazisterne i trediverne.
De havde en handelsplan, gennem hvilken tyske jøder
kunne løskøbe deres
ejendele for nazivarer, eksporteret til Palæstina. Adolf Eichmann
hjalp dem med at organisere træningslejre i Europa, og besøgte
endda Palæstina.
Zionisterne troede ikke på den jødiske diaspora (spredning)
og begik aktiv sabotage mod forsøg på at redde dem. Hvis
jøder kunne flygte til andre lande, hvad var så formålet
med Israel? Sådan forhindrede den zionistiske, svenske rabbiner
Dr. Ehrenpreis et svensk forsøg på at redde 10.000 jøder.
Zionisterne torpederede et lignende forsøg fra det britiske parlament.
De afviste også utallige forsøg på at løskøbe
jøder, og søgte at forhindre modstand.. http://www.marxists.de/middleast/brenner/ch21.htm
http://www.savethemales.ca/091202.html
I det store og hele tjente zionisterne elitens globalistiske dagsorden,
undertrykte nyt om holocaust, og agiterede ikke for specielle forholdsregler.
De allierede bombarderede fabrikker få kilometer fra Auschwitz,
men krematorierne og jernbanesporene blev ikke rørt. Zionisterne
troede på, at jo større de jødiske tab, desto større
verdens moralske gæld til dem.
DE LØJ FOR OS
Unge jøder som jeg selv fik fortalt, at de arabiske lande angreb
det fredselskende Israel efter delingen gennem de Forenede Nationers
mellemkomst. De udsendte budskaber i radioen, der fortalte, at de skulle
forlade Palæstina, indtil det var blevet renset for jøder.
I virkeligheden blev 57% af Palæstina overgivet til jøderne,
der straks tog mere land og fik 70.000 Palæstinensere til at
flygte i rædsel, ved at slagte 250 ved Deir Yassin, og 250 flere
i Lydda. De arabiske radioudsendelser var en fabel. De arabiske udsendelser
opfordrede befolkningen til at blive hvor den var. (Michael Prior, Zionism
and the State of Israel: A Moral Inquiry, 1999, pp.16-29, 187-205)
David Ben Gurion, den første israelske statsminister, fortalte
til bladet TIME (16 aug.,1948) at han forestillede sig en jødisk
stat bestående af 10 millioner sjæle. Da han blev spurgt,
om dette ville kunne lade sig gøre inden for de af FN udstukne
grænser, svarede han: „Jeg tvivler på det".
Uden, at dette er kendt for landets indbyggere, har meningen med Israel
fra starten af været at kolonisere Mellemøsten og landet har været
navet for den nye verdensorden.
"Vores politik skal være menneskeracens enhed", fortalte
Ben Gurion til reporteren fra TIME. „Vi anser tanken bag de De
Forenede
Nationer for at være et jødisk ideal".
Læs, hvordan Mossad-hjemmesiden "Debka Weekly" i sidste
uge karakteriserede den kommende Irak-krig:
„Washington vil have sin hånd på oliehanen, og muligheden
for at få Iraks naboer til at danse efter sin pibe, for at tilpasse
landegrænserne og regeringerne i Mellemøsten. (Vol. 2,
Issue 94, 23. januar, 2003)
For at sige det kort, holocaust udstyrede globalisterne med den moralske
autoritet, der var nødvendig for at invadere Palæstina,
og hvervede intetanende jøder for deres sag. Det er uomtvisteligt, at de forrådte de europæiske jøders tillid
på den mest afskyelige måde. Israelere, og jøder
generelt, følger blindt efter deres ledere, lige som de europæiske
jøder gjorde. Amerikanere kan sætte deres lid til George
W. Bush. Det endelige resultat kan blive det samme.
Vore "ledere", nu som før, tjener en international intrige,
der er ude på at lænke menneskeheden. De står bag ved
den 11. september, og det er dem, der vil anstifte de "uundgåelige"
biologiske angreb, som de nu advarer imod.
Vil vi også gå som lam til slagtebænken?
Original artiklen på engelsk findes her
Original article (English) here
