David Jens Adler i vagttårnet Citater fra BT 25. november 2003 Først citerer David Jens Adler Ariel Sharon: »Europa er dybt antisemitisk,« mener Sharon her. »Og dets ledere fortsætter deres pres for en énøjet Mellemøsten-politik.« »Det er den samme gamle antisemitisme, vi kender så godt fra tidligere,« fortsætter han. »Folk er blot blevet smartere nu. De ved godt, at åbenlys antisemitisme ikke er så populært længere, så de camouflerer den ved i stedet at påstå, at Israel gør sig skyld i overdreven magtanvendelse mod palæstinenserne. Dermed forsøger man at underminere Israels ret til selvforsvar.« »EU-landenes regeringer har et medansvar ved ikke at gøre nok imod antisemitismen,« konkluderer han. Så fortsætter David Jens Adler, selv om han delvis retter Sharons udtalelser, med følgende: Nu, som i det 20. århundredes første halvdel, finder man så godt som al ægte anti-semitisme - den, der ikke har noget med Israel og dets kolonipolitik at gøre - på den politiske højrefløj - altså i partier, der holdningsmæssigt står Sharons eget Likud-parti nær. Svirp! Da fik de formastelige lige én med den jødiske pisk, der kun lige skal advare om at de vagttårnet er bemandet, og konsekvenserne kunne blive værre hvis ikke de retter sig ind... Vel tager David Jens Adler i artiklen afstand fra det han kalder Sharons kolonipolitik: »Meningsmålingen, der udnævner Israel til en fare for verdensfreden, kan naturligvis kun forstærke denne tendens. Det må Sharon gøre noget ved. Ellers kunne det jo nemt føre til, at man standsede hans kolonipolitik, før den bliver uigenkaldelig. Hvad gør han? Forsøger meget enkelt at skræmme de europæiske regeringer tilbage i deres mellemøstpolitiske musehul ved at hænge dem ud som en bande kz-lejrkommandanter i forklædning.« Men det gør kun "advarslen" endnu mere påtrængende.
|
| Upps forside | Tilbage | Conny Hedegaard - Antisemitisme | Martin Breum - Antisemitisme | Torben Lund Antisemit |Krarup |
| og blev selvfølgelig anklaget for | |
||
|
Også på denne side: David Jens Adlers antisemitisme-beskyldninger mod Krarup og Dahlerup Men Anne Grethe er ikke jøde og tager ikke de særlige hensyn, som frankfurterskolens fædre mere eller mindre stiltiende havde forudsat: særlige regler for Israel og jøder. Anne Grethe Holmsgaard er en Frankfurter på afveje, et skib, der er gået løs fra fortøjningerne, og nu risikerer at slå sine egne åndelige fædre ihjel. "Frankfurterskolen er kuppet af den frygtelige goyim, der altid er parat til at gasse et par jøder til." Mon det er sådanne paranoide forestillinger, der går gennem jødernes hoveder, eller er et direkte angreb på enhver rigtig eller indbildt trussel blevet en del af deres psykogenetiske make up, med direkte forbindelse til de ekstra store adrenalin-producerende kirtler? Er det samme bedrag, som frankfurterskolens fædre forførte dens ikke-jødiske omverden med, der gør, at jøderne bestandig må skifte alliancer og strategi? Frankfurterskolens -, og ligeledes de bolshevikiske idealer, frigjort fra deres jødiske bagmænds kontrol, giver naturligvis bagslag, når de anvendes efter den formelle opskrift, hvor alt, som normalt står med småt, er udeladt. Derfor ser vi nu et stigende antal jøder skifte over til højrefløjen. Se, hvordan jøde-kritiske artikler forsvinder fra de nationaltsindede publikationer, og personer bliver ekskluderet, fordi de bliver for stor en belastning, når de siger deres meninger for højt. Man er blevet enig med sig selv og ...? om at samle sig om den muhamedanske fare og krigen mod terror. Venstrefløjens "humanisme", der først kom jøderne til gode, bliver nu en trussel, og en del jøder søger andre græsgange, mens de, der forbliver i venstrefløjshumanisternes lejr, selvfølgelig gør deres for at dæmpe socialisternes harme over Israel. Således kan man udføre nyttigt arbejde i hver sin lejr. Argumentet, som man sædvanligvis møder, når man påtaler jødisk magt, er: Jøderne er fordelte og har mange forskellige meninger. Dette er fuldstændigt rigtigt. Der er dog én ting, som man kan anvende som objektiv målestok for personens jødiskhed og tendens til at støtte jødiske foretagender. Men en ret stor procentdel bidrager nu meget aktivt med f.eks. penge eller arbejdskraft, bortset fra alle de, der allerede er ansat på fuld tid i pressen, elektroniske medier, i politik, og på universiteter. Jøderne er i virkeligheden et etnisk betinget parti. Men et parti, hvis tilstedeværelse på scenen helst ikke må nævnes for højt. For omfanget af den jødiske indflydelse kunne forskrække nogen, hvis den ses for tydeligt. Jødernes organisationer har direkte adgang til beslutningstagere eller embedsmandsvældet omkring dem. Det er der ikke mange andre grupper på kun ca. 6000 personer, der formår. Anne Grethe Holmsgaard nævner en del jødiske foreninger. Men det er kun toppen af isbjerget. Disse 6000 danske jøder har et uoverskueligt stort antal foreninger, blade, fonde, ungdomsafdelinger, formålsparagraffer og velgørenheds-arrangementer. |
Fra "Zionismens Israel“
„Den zionistiske bevægelse arbejder fortsat aktivt på internationalt plan i alle jødiske samfund for at organisere jøder på et zionistisk grundlag. Der er derfor god grund til fortsat at betragte zionismen som en verdensomspændende politisk bevægelse, med Israel som den ledende og statslige gren af bevægelsen. Det var først efter 2. Verdenskrig, at den zionistiske bevægelse fik den politiske dominans i de jødiske samfund udenfor Israel, hvorved de var i stand til at omdanne de mosaiske troessamfund til et verdensomspændende net af politiske støttepunkter for Israels sag. Den zionistiske verdensbevægelse fastholder de jødiske samfund som jødiske og prozionistiske gennem en organisering af jøderne i et utal af særskilte jødiske organisationer og foreninger: de har deres egne skoler og klubber, syklubber, brigdeklubber, der er kvinde-, ungdoms-, og studenterorganisationer, organisationer for forskellige erhverv, f.eks. håndværkerforeninger, og sidst men ikke mindst, et utal af organisationer og kampagner, som mere eller mindre direkte er til støtte for Israel. Fra Danmark kender vi Danske Kibbutzvenner, Dansk Israelsk Selskab, Den danske Israelindsamling, m.fl. Gennem dette net af kulturelle og sociale institutioner er det muligt at bevare en særskilt jødisk identitet, hvis fokus er den politiske opbakning bag Israel. Det kan man bl.a. aflæse af det danske mosaiske troessamfunds blad, Jødisk Orientering?“(side 165). „Den jødiske afhængighed af Israel må forståes sådan, at kun Israel kan garantere, at jøderne ikke assimilieres og integreres. Kun Israel kan sikre, at jøderne forbliver en isoleret gruppe. Troessamfundene bliver benyttet til at indskærpe den enkelte jøde, at han betaler sit Magbit bidrag, at han i sit arbejde udviser en prozionistisk holdning, at han deltager i andre prozionistiske propaganda-aktiviteter, - og at han overvejer at immigrere til Israel. Den zionistiske bevægelses pres på, og politiske udnyttelse af verdens jøder rækker altså så vidt, at jøderne søges forpligtet til rent fysisk at forsvare Israel. Den zionistiske politik overfor jøderne i diasporaen har mange farlige perspektiver. Kampen mod assimiliation og opretholdelse af en vis grad af jødisk isolation kan danne grobunden for, at jøderne i en krisesituation kan blive udskilt som en særlig gruppe som syndebukke. Dertil kommer, at jødernes binding til Israel i realiteten er en binding til bestemte klassekræfter. Israels konsekvente proimperialistiske alliancer, både til USA, men også til andre proimperialistiske regimer, som det Sydafrikanske, regimet i El Salvador, Somoza i Nicaragua, Sadat i Ægypten m.fl. binder ikke bare jøderne i Israel, men også jøderne i Diasporaen til imperialismen i enhver international konflikt. Under påskud af at ville frelse verdens jøder indddrages de af den zionistiske bevægelse i opgøret mellem imperialismen og de socialistiske kræfter automatisk på de imperialistiske og reaktionære kræfters side“ (side 174).
|
|||
|
|
